Hvad er ketogen kost?

Diæten med masser af fedt og meget lidt kulhydrat er oprindeligt udviklet til behandling af epilepsi. I dag bruger nogle den også i forsøget på at tabe sig eller få styr på sukkertrangen, men hvad kan man forvente sig af ketogen kost?

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Ketogen kost skruer ned for kulhydrat og op for fedt. Det betyder, at ting som brød og pasta er ude, mens bl.a. nødder, fisk, grøntsager og fede mælkeprodukter er inde. Mange kender nok ketogen kost bedst i forbindelse med slankekure, men diæten er oprindeligt udviklet til behandling af epilepsi, og der bliver i dag også forsket i diæten i forbindelse med bl.a. Alzheimers, Parkinsons og hjerneskade.

Mindre kulhydrat, mere fedt

Ved ketogen kost skærer man ned på kulhydrat til fordel for fedt for at få kroppen til at bruge fedt som brændstof. Maria Edwards, som er cand. scient i klinisk ernæring og forsker i ketogen kost ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, forklarer:

• Ketogen kost er en måde at spise på, som skal sørge for, at man kommer i ketose. Ketose er en tilstand, hvor kroppen primært bruger fedt som energikilde i stedet for kulhydrat. Ketose er ikke farligt og kan også naturligt opstå, hvis man faster eller ved meget langvarig, intensiv træning. Ved ketose omdannes fedt enten fra kosten og/eller fra vores fedtdepoter i kroppen afhængigt af, hvornår vi sidst har spist og hvor meget. Det sker i leveren, hvor der dannes såkaldte ketonstoffer i processen.

Det er individuelt, hvor meget kulhydrat, man kan spise og stadig være i ketose, men ifølge Maria Edwards er man for det meste helt nede omkring 20 gram kulhydrat om dagen. Det skal ses i forhold til de 240 gram, som danskerne i gennemsnit ellers får. Derfor er brød, gryn og pasta ude, og i stedet er blandt andet kød, fisk, æg, fede mælkeprodukter, nødder og grønne grøntsager inde.

For at vide, om man er i ketose, måler man ketonstoffer i blodet ved et prik i fingeren. Dette måleudstyr fås også til hjemmebrug. Man kan også måle ketonstoffer i urinen, den første tid i ketose, men dette er ikke en anbefalet eller retvisende målemetode ifølge Maria Edwards.

Ikke egnet til et hurtigt vægttab

Ketogen kost kan måske virke som en nem vej til vægttab, men selvom mange taber sig hurtigt i starten, så vil kiloene komme på igen, hvis man skifter tilbage efter kort tid, forklarer Maria Edwards.

• Mange vil tabe sig hurtigt i starten, når de først skifter til ketogen kost, ofte 3-4 kilo i løbet af den første uges tid. Det skyldes, at man tømmer kroppens lagre af kulhydrat i musklerne og i leveren, og dermed også taber den væske, som naturligt er bundet til kulhydratlagrene. Men lagrene vil blive dannet igen, og man vil tage væsken på igen, når man skifter tilbage til en kost med mere kulhydrat.

Forskning viser dog ifølge Maria Edwards, at ketogen kost godt kan give et langvarigt vægttab, som sker langsomt og mere stabilt. Det skyldes forskellige ting, som hjælper til at regulere appetitten. Blandt andet mindsker man med ketogen kost de udsving i blodsukkeret, som sker ved en almindelig dansk kost, forklarer hun. Om man taber sig, afhænger dog også af ens madvaner generelt.

• Det handler om ens kostvaner og forhold til mad i øvrigt. Hvis man for eksempel havde tendens til trøstespisning før ketogen kost, vil man formentlig også have det efter - og hvis man hyggespiser 200 gram nødder og en masse andet med højt fedtindhold og mange kalorier, så vil man enten ikke tabe sig eller endda tage på, selvom det er ketogen kost, forklarer hun.

Udviklet til at behandle epilepsi

Ketogen kost er oprindeligt udviklet til behandling af epilepsi og har været brugt i 100 år, blandt andet til at mindske antallet og graden af epileptiske anfald. Diæten er et supplement til behandlingen eller den eneste behandling for de patienter, der enten ikke oplever effekt af epilepsimedicin, eller hvor effekten er utilstrækkelig, forklarer Maria Edwards.

• Ved epilepsi er nerveceller i hjernen overaktive, hvilket gør, at man får et epileptisk anfald. Ketogen kost hjælper hjernecellerne til at dæmpe overaktiviteten, forklarer Maria Edwards.

Hun fortæller også, at der desuden forskes i, om ketogen kost kan bruges i behandlingen af bl.a. Alzheimers, Parkinsons og hjerneskade. Man kender ikke alle mekanismerne endnu, men man mener, at det bl.a. hænger sammen med, at nogle sygdomstilstande i hjernen har sværere ved at omsætte kulhydrat, og at hjernen nyder godt af et alternativt brændstof i form af ketonstoffer.

Bedre tænkning og hukommelse

Forskningen i ketogen kost som behandling af sygdomme undersøger ofte også, hvordan diæten påvirker ting som personernes kognition (tænkning), hukommelse og koncentration. Hos personer med diabetes har man fundet bedre kognition, og hos personer med Alzheimers har man set forbedret hukommelse med enten ketogen kost eller ketonstoffer givet i blodet. Det er set, at raske personer oplever samme fordele, men der er ikke lavet store studier på raske.

• Der er set bedre kognition og humør hos deltagerne i casestudier og mindre studier, der undersøger ketogen kost i forbindelse med vægttab. Studierne har dog ikke samme værdi rent videnskabeligt som store studier med mange deltagere, og derfor kan man ikke sige det med sikkerhed, forklarer Maria Edwards.

Hård overgang til ketogen kost

Hvis man godt kunne tænke sig at prøve ketogen kost for at se, om man oplever effekt på appetit, koncentration og energi, så kan alle raske mennesker i princippet forsøge sig med diæten, ifølge Maria Edwards.

Det er dog ikke ligetil at skifte til ketogen kost, fortæller hun. For de fleste reagerer kroppen på omstillingen. Effekterne er forbigående, men det er ikke ualmindeligt at få hovedpine, influenzalignende symptomer, fysisk træthed og lavere fysisk præstation. Det har sandsynligvis at gøre med tab af væske og salte. Det bedste man kan gøre for at undgå det, er ifølge Maria Edwards at drikke rigeligt med væske og huske at få rigeligt med salt. Tilvænningen tager cirka 1-2 uger, dog kan de fleste mærke øget mental energi og fokus efter 3-5 dage. For personer som træner på et meget højt plan, kan det tage op til flere måneder, før musklerne bliver lige så gode til at forbrænde fedt som kulhydrat.

Som sagt kan alle raske personer i princippet forsøge sig med ketogen kost. Hjerteforeningen fraråder dog ketogen kost til hjertepatienter på grund af det høje indhold af mættet fedt.

Praktiske udfordringer

Desuden kan der være nogle praktiske udfordringer, fortæller Maria Edwards. Ketogen kost kræver, at man sætter sig ind i forskellige fødevarers indhold af kulhydrat, for eksempel ved at læse næringsdeklarationen på indpakningen, og at man finder alternativer til de ting, man plejer at spise, som ikke passer ind i diæten. Der findes i dag mange ketogene opskrifter til brød, kager og søde sager på nettet og i keto-kogebøger. Det er vigtigt at spise tilstrækkeligt med protein og fedt og variere kosten med madvarer som for eksempel kød, fisk, æg, ost, forskellige grønne grønsager, avocado, olivenolie, kokosolie, pecan-, macadamia- og paranødder for at sikre, at man får nok vitaminer og mineraler.