Hvad er kulhydratstofskiftet?
De fødevarer, man indtager, er brændstof for kroppen. Kostens indhold af protein, fedtstof og sukker anvendes til produktion af energi, der er nødvendig udfoldelsen af aktivitet. En anden del er nødvendig for at vedligeholde kroppens væv. Før fødevarerne kan anvendes i kroppens forskellige væv, skal de fordøjes, nedbrydes til bestanddele, optages fra mavetarm-kanalen og transporteres ind i kroppens væv. Her udnyttes de i vævenes celler.
Det gælder også for sukkerstofferne, både de kortkædede og de langkædede. Især de langkædede sukkerstoffers nedbrydning omfatter en del trin, hvor flere såkaldte enzymer nedbryder sukkeret til mindre bestanddele. De omdannes yderligere og optages endeligt i blodet, hvor de føres rundt til kroppens forskellige væv.
For at en sådan proces kan forløbe tilfredsstillende, er den underlagt styring fra kroppens hormoner. Det bedst kendte hormon er for sukkerets vedkommende insulin.
Optagelse i kroppen
Før sukkeret kan komme over i blodet, skal det fordøjes og optages fra mavetarm-kanalen. De kortkædede sukkerarter ( mono-sakkarider ) optages gennem tarmens slimhinde. De føres herefter videre til leveren, hvorfra de kan sendes ud i blodet som blodsukker, så organismens celler kan udnytte sukkeret til produktion af energi. Hvis der ikke er brug for at tilføre blodet mere sukker, kan det omdannes til en form, hvor det er egnet til oplagring i leveren (glucogen), eller i mindre mængde som depotsukker i muskler (glucogen).
Fordøjelsen af de langkædede sukkerarter ( poly-saccarider ) begynder med en spaltning af de lange kæder. De enzymer, som findes i bugspyttet, der udskilles fra bugspytkirtlen, er medvirkende til dette. Disse enzymer er ikke i stand til at spalte de langkædede sukkerstoffer tilstrækkeligt til, at de kan optages direkte. Der foregår derfor en efterfølgende spaltning i tarmen. Mælkesukker er en af de sukkerarter, der spaltes i tarmen ved hjælp af enzymer, som findes i tarmslimhinden. Ved nedsat funktion af det enzym, der spalter mælkesukker, nedsættes optagelsen af mælkesukker (mælkesukker intolerans). Det transporteres derfor videre i tarmen og kan give løs mave.
Hvad er blodsukker?
Når sukkeret er nedbrudt (fordøjet) og optaget fra mavetarm-kanalen, sendes det til blodet. Det kan på denne måde transporteres rundt til kroppens celler og anvendes til produktion af energi. Det sukker, der findes i blodet, transporteres som frit sukker. Det vil sige, at det ikke er bundet til andre stoffer i blodet. Fra blodet sendes sukkeret ind i organismens celler. Her foregår den endelige nedbrydning og udnyttelse. Er der ikke brug for alt det sukker, der indtages, enten til energi, vedligeholdelse eller til at fylde sukkerdepoterne op i leveren og i musklerne, så omdannes sukkeret til fedtstoffer og fedtdepoter.
Hvordan forbrændes sukker i kroppen?
Inde i cellerne findeles sukkeret yderligere. Ved den proces dannes der energi, som er nødvendig, for at kroppens mange funktioner kan opretholdes.
Nogle organer er meget følsomme overfor tilstedeværelsen af sukker i blodet. Specielt hjernen og nervevævet er afhængige af, at koncentrationen af sukker i blodet er tilstrækkelig til at sikre en nødvendig og vedvarende mængde sukker. Også musklerne anvender sukker, og i pressede situationer ved stor arbejdsbelastning bruger de sukker i en sådan grad, at omsætningen af sukkeret sker meget hurtigt, og der dannes mælkesyre og ømme muskler.
Hvornår forbrændes sukker frem for fedt?
Normalt forbrænder kroppen både sukkerstoffer, proteiner og fedtstoffer. Hvis kroppen har brug for hurtig energi, er det lettest og hurtigst at skaffe energien ved at forbrænde sukkerstoffer. Er de ikke til stede i tilstrækkelig mængde, kan der forbrændes fedtstoffer i stedet. Hvis fedtstofforbrændingen stiger meget, fordi der ikke kan forbrændes sukker, sådan som hos meget syge diabetespatienter, kan der udvikle sig ketoacidose (syreforgiftning).
Hvordan reguleres sukker i kroppen?
Omsætningen af sukker i organismen er underlagt en meget fin regulering styret af hormoner. Af disse er de mest kendte insulin og glucagon. Indtagelse af et sukkerrigt måltid stimulerer til frigørelse af insulin. Insulinets opgave er at regulere transporten af sukker til kroppens celler, hvor det anvendes til energi. Falder koncentrationen af sukker i blodet uhensigtsmæssigt meget, så der ikke er tilstrækkeligt til at sikre organismens celler den nødvendige mængde, så sørger hormonet glucagon for at frigive depotsukker (glucogen) fra leverens depot.