Olivenolie – er den virkelig så sund?

De fleste danskere bruger efterhånden ikke kun olivenolie i deres mad, fordi det smager godt, men også fordi olivenolie er kendt for sin sundhedsgavnlige og sygdomsforebyggende virkning. Men er olien nu også så sund for helbredet, som det siges? Her zoomer vi ind på olivenolie.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

I Middelhavslandene har olivenolie været en fast bestanddel af den daglige kost gennem flere generationer og har længe været anset for at være både sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende. Efter sigende skulle den blandt andet mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, beskytte imod diabetes, give balance i hormonerne og lindre symptomer på leddegigt ud over at beskytte imod Alzheimers.

Men er der solid dokumentation for, at oliven er så fortræffelig og både kan forbygge og lindre sygdom? Det har vi spurgt professor og forskningsgruppeleder Charlotte Jacobsen om. Hun arbejder på DTU Fødevareinstituttet i Forskningsgruppen for Bioaktive Stoffer – Analyse og Anvendelse. Men først skal vi se på, hvad olivenolie er, og hvad den indeholder, der skulle være så sundt.

De sunde stoffer i olien

Olivenolie er en vegetabilsk olie, som er udvundet af oliventræets frugter, og som har et højt indhold af umættede fedtsyrer og et lavt indhold af mættede fedtsyrer. Ud over at olivenolie primært indeholder sundt fedt, er det især indholdet af polyfenoler, som er en gruppe af antioxidanter, der efter sigende skulle have de største sundhedsgavnlige effekter i olien. Antioxidanter er stoffer, som kan uskadeliggøre frie radikaler i blodet. Frie radikaler anses for at kunne skade kroppens celler og væv.

Ifølge Charlotte Jacobsen antages det også, at polyfenoler kan have andre positive effekter i kroppen end at virke som antioxidanter. Den nyeste forskning tyder på, at polyfenoler kan gå ind og regulere vores gener og derved blandt andet medvirke til en normal celledeling og reduceret inflammation.

• Når vi indtager olivenolie, optages den af kroppen som andre fedtstoffer. Populært sagt bliver vi, hvad vi spiser, så hvis vores kost er meget rig på olivenolie, kan det ses i cellemembranerne. De sunde fedtsyrer og nogle af polyfenolerne optages i blodbanen via tarmen. En af disse polyfenoler, den komplekse polyphenol oleuropein, optages dog ikke direkte. Til gengæld omdannes den i mavetarmsystemet til tyrosol og hydroxytyrosol, som begge har antioxidative effekter, hvilket vil sige, at de muligvis kan uskadeliggøre frie radikaler i blodet, der kan skade kroppen, siger Charlotte Jacobsen.

Effekten af polyfenoler

• Vi ved endnu ikke nok om, hvordan olivenolie virker i kroppen. Det er kompliceret at påvise effekter, når olien kommer ind i kroppen, så derfor kræver det solid forskning, siger Charlotte Jacobsen.

Professoren har gennemgået den foreliggende forskning i olivenolies virkning ved at se på, hvad European Food Safety Authorities (EFSA) udtaler om olien. Det er nemlig sådan, at for at man som producent har ret til at skrive på fødevaren, hvilke gavnlige effekter den kan have på kroppen, skal producenten ifølge lovgivningen først ansøge om tilladelse til det hos EFSA. Ved ansøgningen skal vedlægges dokumentation i form af den eksisterende forskning på området, og herefter vurderer EFSA så ud fra den foreliggende dokumentation, om det må anses som videnskabeligt bevist, at olien har de påstående effekter.

Olivenolie er kendt for at kunne forebygge hjerte-kar-sygdomme, herunder blodpropper og hjerneblødninger, blandt andet ved at sænke det skadelige LDL-kolesterol.

Vil du vide mere om kolesterol, så læs Kolesterol – godt eller skidt?

Efter en gennemgang af EFSAs udtalelser om kolesterol konkluderer Charlotte Jacobsen:

• Flere studier viser, at fedtsyrerne i andre vegetabilske olier, herunder rapsolie, sænker LDL-kolesterol mere end olivenolie. Det er sundt at spise olie med den sammensætning af fedtsyrer, som olivenolie har, men det gør ikke olivenolie til noget særligt – man kunne lige så godt indtage rapsolie, der har en sammensætning af fedtsyrer, der på mange punkter ligner olivenoliens. Man har derimod fundet det bevist, at polyfenolerne i olivenolien har en positiv virkning ved at modvirke oxidation af LDL-kolesterol. Denne antioxidative virkning kan betyde, at olivenolien har en forebyggende effekt på hjerte-kar-sygdom, siger Charlotte Jacobsen.

Manglende dokumentation

Nogle undersøgelser har vist, at fedtsyrerne i olivenolien kan have en beskyttende effekt mod diabetes ved at gå ind og påvirke sukkerstofskiftet (blodglukose), men der er ifølge Charlotte Jacobsen ikke indsendt studier til EFSA, der har kunnet dokumentere det med sikkerhed.

I forhold til at olien efter sigende skulle have antiinflammatoriske egenskaber i forhold til leddegigt og slidgigt, har EFSA udtalt, at de ikke kan tage stilling til, hvorvidt det anses for dokumenteret. Om olien skulle have en positiv virkning på fordøjelsen kan EFSA heller ikke udtale sig om, da den anpriste effekt ikke var tilstrækkeligt defineret.

EFSA har ikke taget stilling til, om olivenolie kan forebygge forskellige former for kræft, ligesom der heller ikke foreligger en vurdering om, at den kan virke forebyggende på Alzheimers, som nogle undersøgelser antyder. De har heller ikke taget stilling til oliens egenskaber i forhold til at normalisere hormonbalancen.

• At EFSA ikke har vurderet disse mulige effekter, eller at de finder, at der mangler dokumentation for kunne sige med sikkerhed, om olien har bestemte gavnlige egenskaber i forhold til sundhed og helbred, er ikke ensbetydende med, at olien ikke har de påståede gavnlige egenskaber. Det betyder bare, at der skal foreligge langt mere forskning, før man med sikkerhed kan sige det. Olivenolie er uanset en sund form for fedt og en god erstatning i kosten for de mere usunde fedtformer som for eksempel animalsk fedt og fast margarine, siger Charlotte Jacobsen.

Olivenolie og opvarmning

Olivenolie kan ikke tåle høje varmegrader, fordi de umættede fedtsyrer nedbrydes til stoffer, som kan være sundhedsskadelige i høje koncentrationer. Dog vil man først ved friturestegning ved 250 grader i 40 minutter få et problem i forhold til sundhedsskadelige transfedtsyrer.

• Steger man i olivenolie på komfuret, skal man stege ved moderat temperatur. Olien må ikke begynde at ryge, for så er den for varm, siger Charlotte Jacobsen og understreger, at man lige så godt kan stege i rapsolie som olivenolie, der har samme fedtsyresammensætning og kan tåle højere varmegrader.

Når det gælder valg af olivenolie, anbefaler Charlotte Jacobsen, at man vælger ekstra jomfruolivenolie, og næstbedst jomfruolivenolie for at få flest af de sunde polyfenoler.

Ifølge Charlotte Jacobsen kan man smage på olien, hvis den har et højt indhold af polyfenoler.

• Polyfenoler er med til at give olien smag, ved at få den til at kradse lidt bagest i munden, hvis man smager olien alene. Det kan næsten føles som en mild chili, siger professoren.

Forskellige former for olivenolie

• Ekstra jomfruolivenolie er den fineste olivenolie, fordi den er helt ren og ikke har været udsat for anden påvirkning end den rent pressemæssige. Her er anvendt fejlfri oliven, dvs. oliven af bedste kvalitet. Fejl kan f.eks. skyldes oliven, der har ligget på jorden eller oliven, der har fået frost, der kan påvirke smag eller duft negativt. Denne olie har det højeste indhold af de sunde antioxidanter polyfenoler.
• Jomfruolivenolie indeholder op til 20 % fejl
• Olivenolie har op til 25 % fejl. Hvis olien har større fejl, bliver den diskvalificeret og må ikke kaldes olivenolie
• Raffineret olivenolie er olie, der har gennemgået en rensningsproces, hvor man har fjernet stoffer, der giver fejlsmag, f.eks. fordi den er harsk. Rensningen af olien gør, at antioxidanterne dermed også fjernes. Raffineret olivenolie er ikke altid koldpresset som de andre olier. Koldpresset vil sige, at olivenmassen ikke må blive varmere end 33 grader ved presning. Ellers kan de værdifulde indholdsstoffer ødelægges.Kilde: Professor og forskningsgruppeleder Charlotte Jacobsen, DTU Fødevareinstituttet

GÅ EFTER…

...den fineste olie, som er ekstra jomfruolivenolie. Det kan være svært at navigere i det brogede olivenoliemarked i Danmark, hvor nogle olier ikke er, hvad de udgiver sig for. Som forbruger er man nødt til at stole på varedeklarationen. Myndighederne foretager stikprøver fra tid til anden, der skal være med til at sikre, at olien er af den kvalitet, varedeklarationen angiver.