Sund mad til små børn
Når barnet er et år gammelt, har det længe naturligt deltaget i familiens måltider. Babymad med tynd grød og blendet mos er for længst fortid. Selvom de fleste børn tygger rigtig godt ved 1-års-alderen, skal maden dog fortsat være skåret ud og kødet findelt, så barnet ikke får det i den gale hals. Men alle i familien kan spise den samme mad. Hvis familiens mad er sund, varieret og består af mange måltider om dagen, og barnet god til at spise, er det dækket ind med næringsstoffer, som får det til at vokse og trives godt. Det eneste tilskud som anbefales efter 1 år er D-vitamin frem til 2 år. Læs mere om tilskud i artiklen Kosttilskud til babyer og små børn .
Men hvor mange måltider om dagen og hvor tit? Og hvordan kan man være sikker på, at ens barn får sund varieret mad? Det kan du læse om i denne artikel, der er baseret på Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens anbefalinger til små børn .
Dagens mange måltider
Små børn har en lille mavesæk, der ikke kan rumme så meget af gangen. Maden, som kommer ned i mavesækken, bør derfor være rig på næringsstoffer. Et godt mættende måltid kan typisk holde 2 til 2 ½ time, inden barnet bliver sultent og igen har brug for mad. Fra barnet vågner om morgenen, til det om aftenen bliver lagt i seng, har det brug for tre hovedmåltider og to til tre mellemmåltider. I øvrigt gælder det også for større børn og alle voksne.
Når maden fordeles over mange måltider, giver det ikke blot mæthed og bedre trivsel, men gør det også lettere at få dækket behovet for de mange forskellige næringsstoffer, barnet har brug for fra maden og mælken.
Dagens mange måltider består af et morgenmåltid, et måltid om formiddagen, et frokostmåltid, et eftermiddagsmåltid, et sent eftermiddagsmåltid og aftensmaden. At sove på sulten mave er ikke nemt. Derfor kan et måltid før sengetid evt. også komme på tale, hvis appetitten ikke har været stor til aftensmaden eller afstanden mellem aftensmad og sengetid er stor. Et føraftensmåltid - bestående af for eksempel lidt grøntsager - kan ligeledes være en god idé når sulten under madlavningen melder sig.
Varieret mad
Udover at barnet har brug for mange måltider på en dag, har det også brug for varieret mad – det vil sige mange forskellige slags madvarer. Alle de vitaminer, mineraler, kostfibre, energigivende stoffer samt andre stoffer vi har brug for findes i vores madvarer, men i forskellige mængder fra madvare til madvare. Det er derfor det er vigtigt at spise varieret. Det er ikke nødvendigt at få alle næringsstoffer hver dag, men over en periode - for eksempel en uge - er det vigtigt at have spist mange forskellige madvarer.
Hvad er varieret mad?
Varieret mad kan opdeles i fire grupper, der i alt består af 13 typer madvarer.
brød, gryn, ris, kartofler, pasta
frugt, grønsager
kød, fisk, æg, mælk, ost
fedtstof
De 13 typer madvarer består igen hver af mange forskellige madvarer. Der er forskellige korn, forskellige frugter og grøntsager, forskellige fisk og forskellige typer kød og fedtstoffer. Maden er først varieret, når man spiser af alle fire grupper og skifter mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe.
Barnets mad er altså først varieret når barnet spiser:
forskellige slags frugter og grønsager
mange typer kød og både magre og fede fisk
mange forskellige brødtyper og gryn
og der veksles mellem smør og forskellige planteolier
Det er ikke svært at leve op til anbefalingerne og sikre, at barnet får de næringsstoffer, som det har behov for. Det kan man gøre ved at lade madvarer fra gruppe 1 (korn, kartofler) plus madvarer fra gruppe 2 (frugt, grønt) indgå i alle af dagens 5-6 måltider. Det vil sige, at gruppe 1 og 2 begge er at finde i alle dagens måltider. Madvarer fra gruppe 3 (kød, fisk, æg, ost) er der mængdemæssigt mindre behov for. De kan derfor indgå i hovedmåltiderne, som de i øvrigt også typisk gør. Fedtstofferne fra gruppe 4 kan vi heller ikke undvære. For at være dækket behøver vi kun lidt fedtstof og helst vegetabilsk - det vil sige plantemargariner og planteolier. Fra barnet er et år behøver det ikke længere at få en ekstra teskefuld fedtstof i maden. Barnet er nu dækket ind med energi igennem familiens mad og via mælkeprodukter af letmælkstypen.
Tilbage er nu forholdet mellem de forskellige madvarer, hvor meget bør vi spise fra hver gruppe for at maden er sund? Her kan tallerkenmodellen være en hjælp.
Tallerkenmodellen
Tallerkenmodellen er en god hjælp til for eksempel at tænke over fordelingen af kød, grøntsager og kartofler på barnets tallerken. I de rette mængder får barnet derved sund mad.
På tallerkenen bør cirka 1/5 være kød, fisk, æg og ost. 2/5 grøntsager og frugt og 2/5 brød, kartofler, ris og pasta. Til eksempel bør barnet spise dobbelt så mange kartofler og dobbelt så mange grøntsager som kød.
Det gør ikke noget, at mængden af brød, kartofler, ris og pasta nogle dage er større eller mindre end grønt- og frugtmængden. Mængden af kød, fisk, æg eller ost på tallerkenen bør til gengæld være mere konstant, da det kan være sværere at holde balancen i måltiderne, hvis der i længere tid spises mere kød i stedet for grøntsager og kartofler. Det er også en god ide at være opmærksom på at få frugt ved siden af – for eksempel som dessert. Frugt spiser vi typisk til mellemmåltider, men frugten er også en vigtig del i tallerkenmodellen.
Tallerkenmodellen kan bruges både til barnets frokost og aftensmåltid. Til frokost bruges den således: Brug dobbelt så meget brød og dobbelt så meget frugt/grønt, som du bruger kød/fisk/æg/fedtstof tilsammen.
Som hjælp til at beholde normalvægten bør tallerkenmodellen anvendes af både børn og voksne livet igennem.
Små børn og mellemmåltider
Det er især ved hovedmåltiderne: morgenmad, frokost og aftensmad, at vi spiser det meste af dagens mad. Men for små børn med en lille mavesæk udgør mellemmåltiderne også en stor del af den samlede mængde mad og dermed næringsstoffer. Mellemmåltidernes funktion er ikke bare at stille sulten mellem to hovedmåltider, men skal også ses som et supplement til hovedmåltiderne, da de kan bidrage med den mad, som mangler, eller der skal til for at dagens samlede måltider bliver varieret. Eksempelvis hvis barnet får grød eller grøntsagssuppe til frokost - altså en frokost hvor gruppe 3 ikke er med - kan det næste mellemmåltid være brød med fiskepålæg plus frugt og/eller grønt.
Drikkevarer til børn over et år
Når barnet er fyldt et år spiller mælk ikke helt så stor en rolle, fordi barnet nu også får mange andre madvarer. Fra da af bør den samlede mælkemængde, det vil sige drikkemælk og surmælksprodukter ligge på minimum 3 ½ dl til cirka ½ liter om dagen. Minimum 3 ½ dl fordi mælkeprodukter bidrager med vigtige næringsstoffer i barnets mad. Hvis indtaget af mælkeprodukter bliver meget større end ½ liter bliver barnets mad ikke varieret nok, og der er risiko for jernmangel.
Et et-årigt barn har heller ikke brug for, at fedt udgør så stor en del af maden som tidligere. Modermælkserstatning og sødmælk skal nu udskiftes med letmælk som drikkemælk og surmælksprodukter af letmælkstypen. Sammen med maden får barnet tilstrækkeligt med energi uden at få for meget fedt. Barnet behøver heller ikke længere en ekstra teskefuld fedtstof i maden.
Vand fra den kolde hane er det bedste du kan tilbyde dit barn når det er tørstigt. Vand slukker tørsten perfekt. Det er nemt at lære små børn at koldt vand smager dejligt. Saft og juice kan ikke anbefales, da det let tager appetitten til den vigtige mad, og syren i saft og juice øger risikoen for huller i tænderne.
Læs mere om dit barns mad, og find inspiration til sunde opskrifter i bogen Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad , der er udgivet af Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen.