Hvad er kolostomi?
En kolostomi er en del af tyktarmen, som føres gennem maven, så indholdet i i tarmen tømmes ud i en lille pose. I Danmark er der ca. 11.000 (+/- 1000) mennesker med stomi. Personer med tyktarmsstomi (kolostomi) udgør hovedparten, ca. 7.000.
Hvorfor får man kolostomi?
Stomier omtales oftest som enten midlertidige (temporære) eller blivende (permanente). Der er tre hovedårsager til blivende stomi:
Kræft i endetarm , som behandles ved at fjerne endetarmen.
Betændelsestilstande i tynd- og tyktarm , for eksempel Colitis ulcerosa eller Crohns sygdom , som, til trods for at disse sygdomme ikke er ondartede, kan udvikle sig således, at hele eller dele af endetarm, tyktarm eller tyndtarm må fjernes.
Medfødte misdannelser, der medfører manglende eller forkert udvikling af tyktarm eller endetarm. Dette vil typisk dreje sig om anal atresi, hvor endetarmen er mangelfuldt udviklet, eller Hirschsprungs sygdom , hvor tyktarmen ikke kan fungere normalt. Disse medfødte sygdomme kan føre til, at børn og unge vokser op med stomi.
Hvilke sygdomme kan føre til en midlertidig kolostomi?
Der er mange årsager til midlertidig kolostomi:
Komplikationer til divertikel-sygdommen (diverticulosis/divertikulitis coli). Ved akut operation for divertikulitis, evt. med perforation, fjernes det syge tarmafsnit, og det nederste stykke tarm lukkes (blindlukkes), mens det øverste stykke føres ud som en kolostomi. Ved fisteldannelse fra en divertikeltarm til f.eks. urinblære eller skeden kan en aflastende stomi blive aktuel enten som eneste operation eller forud for en planlagt operation, hvor det syge tarm fjernes, og fistlen lukkes.
Ved akut operation for tarmstop (ileus) forårsaget af kræft i tyktarmen , hvor man kan fjerne sygdommen (som pkt.1) og senere lukke stomien.
Ved akut opblussen i morbus Crohns sygdom, hvor medicinsk behandling svigter, kan det være nødvendigt af fjerne dele af tarmen akut med senere mulighed for lukning af stomien.
Visse planlagte operationer som kan kræve, at det opererede stykke tarm skal have "fred og ro" til at hele. Det kan for eksempel dreje sig om rekonstruktioner af endetarmens lukkemuskel eller andre indgreb i dette område. Til at beskytte sammensyningen af to tarmender (anastomosebeskyttelse) kan en stomi være nødvendig.
Ved traumer mod tynd- og tyktarm (knivstik, skudlæsioner, trafikuheld), hvor læsionen har medført forurening og bughindebetændelse, som kan forhindre, at man kan lave primære sammensyninger af tarm.
En lang række mere eller mindre sjældne lidelse og skader. Her kan nævnes udbredte brandsår, knusningslæsioner af bækken, anallæsioner med mere.
Der findes flere former for kolostomi
I princippet kan alle dele af tyktarmen bruges til en kolostomi. Som oftest benyttes venstreside af tyktarmen til stomi.
Højre colon: Coecum og ascendens har en stor diameter, og indholdet er meget tyndt. Nu om dage anvendes meget sjældent coecostomi, heller ikke som aflastning, da denne stomi er meget vanskelig at passe og ofte er vanskelig at få til at fungere ordentligt.
Colon transversum: Den er hos de fleste patienter meget mobil, og det er næsten altid muligt at få en stomi til at nå ud til overfladen, selv ved distension, peritonitis eller stråleskader, uden at karforsyningen til stomien forringes. Indholdet er oftest halvflydende til fast. En ulempe er, at stomien oftest må placeres relativt højt på abdomen, hvilket hos nogle personer kan besværliggøre stomiplejen. Brug af irrigation og stomiprop kan være vanskelig eller næppe anvendes ved stomier på transversum. En stomi lavet af colon transversum er stor.
Venstre colon (descendens): Fra cirka 10 centimeter under venstre colonfleksur er colon meget egnet til en stomi, dog kan mobilisering at dette segment være en begrænsning, specielt hos adipøse personer med tyk bugvæg. Indholdet er her meget lig normal afføring, nok lidt mere lindt.
Venstre colon (sigmoideum): Er meget anvendelig, idet sigmoideum ofte er lang og meget mobil. Desværre optræder såvel divertikulitis som kræft ofte i sigmoideum, hvilket gør, at man ofte må anlægge stomien relativt højt på venstre colon. Indholdet i en sigmoideostomi er meget lig vanlig afføring.
Hvordan tages beslutningen om kolostomi?
Ved akut opstået sygdom
Ved akut opstået sygdom kan det ofte være umuligt at vide, om den nødvendige akutte operation fører til anlæggelse af en stomi. Oftest vil lægen fortælle om sandsynligheden for, at det kan ende med stomi. Inden operationen kan man ikke altid afgøre, om det i givet fald vil være en blivende eller midlertidig stomi. Som regel vil lægen et stykke tid efter operationen kunne sige, om stomien kan lukkes.
Ved planlagte operationer
Forud for planlagte operationer vil beslutningen altid blive taget i samråd med lægen. Beslutningen om stomi kan være vanskelig – og er man i tvivl, så bed om betænkningstid. Ved kræfttilfælde kan stomien være nødvendig, hvis sygdommen skal helbredes. Det gælder også for nogle af de andre sygdomme udover kræft, for eksempel colitis ulcerosa.
Nogle behandlinger kan kun udføres med samtidig anlæggelse af en midlertidig stomi. Desværre er det ikke altid, at stomien kan lukkes, eller der kan opstå komplikationer eller anden sygdom, men i langt de fleste tilfælde kan stomien lukkes.
Hvad sker der før kolostomioperationen?
Ved akutte operationer kan der være sparsom tid til information. Anses risikoen for stomi at være til stede, vil sygeplejersken eller lægen - så godt som det er muligt i den givne situation - mærke (stomimarkering) med en sprit-pen, hvor på maven stomien skal placeres for at opnå de bedste betingelser for at passe og bandagere stomien.
Ved planlagte operationer vil man blive tilbudt at komme til en eller flere konsultationer i stomiambulatoriet hos stomisygeplejersken. Her er der masser af tid til at forberede sig så godt som muligt. Stomimarkeringen er vigtig, idet hensyn skal tages til valg af tøj, kropsbygning, eventuelle ar fra tidligere operationer, med mere. Man kan eventuelt afprøve markeringen derhjemme ved hjælp af en pose med lidt vand i. Stomisygeplejersken vil også udlevere det nødvendige skriftlige materiale – dels fra afdelingen, men som regel også brochurer fra for eksempel Stomiforeningen COPA. Man kan også ønske at komme til at snakke med en person, der har stomi.
Hvordan foregår en kolostomioperation?
Åben operation eller laparskopi (kikkertoperation)
Hvordan operationen foregår, afhænger af, hvilken sygdom man skal opereres for, og om operationen er led i en akut behandling eller for eksempel udføres som en planlagt operation for kræft i endetarmen. De fleste akutte operationer, der fører til anlæggelse af kolostomi, udføres som en såkaldt "åben operation", hvor man i bughulens midterlinje anlægger et snit. Man benytter i stigende omfang kikkertoperationer (laparoskopi) til operationer på både tyndtarm, tyk- og endetarm, det omfatter både operation af godartede og kræftsygdomme.
Operationen trin for trin
Den operation, der oftest fører til en blivende stomi, er operation for kræft i endetarmen. Ved kikkertoperation for endetarmskræft, hvor kræftknuden sidder i nederste tredjedel eller halvdel af endetarmen kan fjernelse af hele endetarmen være nødvendig og derfor føre til en blivende kolostomi på venstre del af tyktarmen. Hvis endetarmen inklusiv endetarmsåbningen skal fjernes, foregår det som anført nedenfor.
Et antal "porte" på 10-12 millimeter føres ind gennem bugvæggen. Gennem disse porte kan kirurgerne indføre, dels et kamera, dels diverse instrumenter.
Den venstre side af tyktarmen løsnes fra sit "ophæng" og tarmen deles og lukkes med et automatisk klipselukningsinstrument. Den orale (øverste) ende er den del, der bliver til kolostomien. Herefter løsnes tarmen helt ned til lukkemusklen.
Tæt på endetarmsåbningen vil kirurgen "nedefra" skære den sidste del af endetarmen fri, som regel også omfattende selve lukkemusklen. Forinden er alle blodkar til tarmstykket delt, og tarmen med kræftknuden kan nu fjernes gennem såret forneden.
Såret forneden syes herefter sammen.
Oppefra fortsættes kikkertoperationen med at genskabe bækkenbunden, eventuelt ved hjælp af et stykke kunststofnet eller et stykke opløseligt net.
Udvendigt fra fjernes nu et lille cirkulært hudstykke på selve stomimarkeringen og gennem bugvæggen trækkes den øvre, klipselukkede tarmende ud til stomien. Tarmen åbnes ved at fjerne klipsene og stomien syes færdig med opløselig tråd. Stomien vil være cirka 2 til 2 1/2 cemtimeter over hudniveau.
Ved kikkertoperation for endetarmskræft, hvor kræftknuden sidder lidt højere oppe i endetarmen, er det muligt at fjerne kræftknuden med et stykke rask tarm på hver sin side af knuden. Operationen foregår som beskrevet ovenfor med kikkertkirurgi.
Såvel ovenfor som nedenfor kræftknuden deles og lukkes tarmen med et automatisk klipselukningsinstrument. Tarmstykket kan nu fjernes enten gennem en port med lidt større diameter eller via et lille snit lige over skambenet. De to klipselukkede tarmender sættes nu sammen igen med et andet særligt klipseinstrument. I nogle tilfælde (sammensyning af tarmen tæt på lukkemusklen) vil området skulle have fred til at hele uden afføringen passerer. Derfor anlægges en "aflastende" stomi enten på den nederste del af tyndtarmen nedadtil i højre side eller på tyktarmens tværgående del (transversum), oftest lidt over navleniveau i højre side. Lukningen af stomien sker så typisk cirka tre måneder senere. I Danmark anvendes stortset kun aflastende tyndtarmsstomier (loop-ileostomi.
Hvordan har man det efter kolostomioperationen?
Træthed og smertebehandling
Efter alle operative indgreb vil man opleve øget træthed og have smerter, overvejende omkring operationsområdet. Er operationen foretaget som kikkertoperation (laparoskopisk), er smerterne som regel mindre end efter åben operation.
Hvis operationen er lavet som en åben operation, vil man ofte blive man smertedækket ved hjælp af en lille pumpe, som er tilsluttet et lille kateter, der bliver ført ind til nervebanerne fra rygmarven (epidural smertebehandling). Få timer efter operationen vil man blive opfordret til at drikke frit og som regel også til at spise så meget, man har lyst og kræfter til.
Tarmfunktionen
Selve stomien vil være lidt hævet de første par dage, og der vil komme lidt blodigt slim fra stomien. Når tarmfunktionen kommer i gang, kan afføreingen de første dage være lidt mere lind/tynd end sædvanligt.
Som regel vil afføringen være normal efter et par uger, eller når man er i stand til at spise normalt. Da det er det vigtigt at komme hurtigt i gang, bliver man opfordret til så hurtigt som muligt at komme ud af sengen, gerne to til tre gange det første døgn.
Hjælp til stomi-pleje
Det er sygeplejerskerne, der skifter pose og plejer stomien de første døgn, men man opfordres til at "deltage" så meget som muligt. I denne periode anvendes særlige post-operative poser, oftest gennemsigtige, så man bedre kan observere stomien.