Hvad er stomi?
Stomi betyder munding eller mund. Ordet bruges normalt om en operativt skabt forbindelse (åbning) mellem et organ og huden for eksempel tarmen og huden. Formålet med en stomi er at erstatte eller aflaste et sygt organ - for eksempel ved at lede afføringen ud, hvis endetarmen er bortopereret.
Der findes flere forskellige stomier, der alle enten leder tarmindhold eller urin gennem bugvæggen. I Danmark er der cirka 11.000 (+/- 1000) mennesker med stomi.Personer med tyktarmsstomi (kolostomi) udgør hovedparten, cirka 7.000.Der er cirka 2.500 med tyndtarmsstomi (ileostomi).Urostomi forekommer hos cirka 500.Tallet omfatter også midlertidige stomier, som der laves flere af nu end før.
Hvilke typer af stomier findes der?
En stomi får sin latinske benævnelse efter det sted i tarmkanalen, hvor forbindelsen fra tarmen eller urinvejene til huden dannes.
Ileostomi
Der findes flere former for tyndtarms stomi. Ileostomi (tyndtarmsstomi) anvendes typisk ved svær colitis ulcerosa eller morbus Crohn, når det er nødvendigt at fjerne tyktarmen og endetarmen.Ved nogle sygdomme er det nødvendigt at have en midlertid stomi i en periode. Det kan være ved colitis ulcerosa eller hos patienter, der er opereret for kræft i endetarmen.
Gennem en ileostomi kommer der tyndtarmsindhold, der er tyndtflydende som væske eller lind pasta cirka 0,5 til 1 liter pr. døgn. Det er stort set uden lugt og består overvejende af vand og salte og indeholder nogle vævsnedbrydende enzymer. Ved kontakt med huden kan der opstå betydelig irritation af huden.
Jejunostomi
Jejunostomi (høj tyndtarmsstomi) ses oftest efter flere operationer på tyndtarmen ved morbus Crohn, hvor det har været nødvendigt at fjerne meget tarm. Endelig kan en høj tyndtarmsstomi anlægges på grund af blodpropper i karrene til tyndtarmen. Gennem en jejunostomi kommer der meget tyndt tarmindhold. Som følge af dette kan der opstå mangel på væske og ernæring (korttarmssyndrom), hvilket ofte kræver tilskud af intravenøs væske og ernæring.
Kolostomi
Kolostomi (tyktarmsstomi) anvendes typisk ved kræft, der sidder lavt i endetarmen, som fjernes for at få kræftsvulsten helt ud, eller hvis kirurgerne i samråd med en patient med skrøbeligt helbred skønner, at det er bedst at lave en stomi fremfor en sammensyning, hvor der er en (omend lille) risiko for at sammensyningen skrider.
Der findes fire former for kolostomi:
Læs mere om Kolostomi: Hvad er kolostomi
Urostomi
Urostomi (urinvejsstomi) – der findes to typer urostomi:
-
Ureterokutaneostomi, hvor selve urinlederen (ureter) føres ud som stomi og tyndtarms-urostomi.
-
Brickerblære (ileumblære), hvor urinlederne (ureteres) er syet på et cirka 20 centimeter stykke tarm taget fra tyndtarmen. Man konstruerer en slags reservoir, som urinen samles i og derefter ledes urinen ud gennem stomien i bugvæggen. Tarmstykket, man bruger, er levende, så både blod og nerveforsyning er bevaret. Stomien ligner en ileostomi. Urinen opsamles i tømbar pose.
Læs mere om urostomi: Hvad er urostomi?
Hvorfor får nogen midlertidig stomi og andre en blivende stomi?
Stomier omtales oftest som enten midlertidige (temporære) eller blivende (permanente). Det vil som regel være den tilgrundliggende sygdom, der afgør, om en stomi skal være midlertidig eller blivende. I enkelte tilfælde vil konkurrerende sygdomme -som for eksempel dårlig hjerte-lunge tilstand - føre til, at en midlertidig stomi må være blivende, fordi almentilstanden ikke tillader ny operation, hvor stomien kan lukkes.
Årsager/sygdomme til blivende uro- ileo- eller kolostomi
-
Betændelsestilstande i tynd- og tyktarm, som colitis ulcerosa eller morbus Crohn, som, til trods for at disse sygdomme ikke er ondartede, kan udvikle sig således, at hele eller dele af endetarm, tyktarm eller tyndtarm må fjernes.
-
Kræft i endetarm, som behandles ved at fjerne endetarmen.
-
Kræft i urinblæren, som behandles ved at fjerne urinblæren.
- Medfødte misdannelser, der medfører manglende eller forkert udvikling af tyktarm eller endetarm. Dette vil typisk dreje sig om anal atresi, hvor endetarmen er mangelfuld udviklet, eller Hirschsprungs sygdom, hvor tyktarmen ikke kan fungere normalt. Disse medfødte sygdomme kan føre til, at børn og unge vokser op med stomi.
Årsager/sygdomme til midlertidig ileostomi eller kolostomi
Midlertidig urostomi anvendes sjældent, men der er mange årsager/sygdomme til midlertidig ileostomi eller kolostomi:
-
Komplikationer til divertikel-sygdommen (diverticu1osis/ divertikulitis coli). Ved akut operation for divertikulitis, evt. med bristning af tarmen, fjernes det syge tarmafsnit, og det nederste stykke tarm lukkes (blindlukkes), mens det øverste stykke føres ud som en kolostomi. Ved fisteldannelse fra en divertikeltarm til for eksempel urinblære eller skeden, kan en aflastende stomi blive aktuel, enten som eneste operation eller forud for en planlagt operation, hvor det syge tarm fjernes, og fistlen lukkes.
-
Ved akut operation for tarmstop (ileus) forårsaget af kræft i tyktarmen, hvor man kan fjerne sygdommen (som pkt.1) og senere lukke stomien.
-
Ved akut opblussen i colitis ulcerosa eller morbus Crohn, hvor medicinsk behandling svigter, kan det være nødvendigt af fjerne dele af tarmen akut, og senere kan der være mulighed for at lukke stomien.
-
Visse planlagte operationer som kan kræve, at det opererede stykke tarm skal have "fred og ro" til at hele – for eksempel rekonstruktioner af endetarmens lukkemuskel eller sammensyninger mellem et stykke tyndtarm eller tyktarm til den nederste del af endetarmen. Til at beskytte sammensyningen af to tarmender (anastomosebeskyttelse) kan en stomi være nødvendig.
-
Ved traumer mod tynd- og tyktarm (knivstik, skudlæsioner, trafikuheld), hvor læsionen har medført forurening og bughindebetændelse, som kan forhindre, at man kan lave primære sammensyninger af tarm.
-
En lang række mere eller mindre sjældne lidelse og skader. Her kan nævnes udbredte brandsår, knusningslæsioner af bækken, anallæsioner, m.m.
Hvor placeres en stomi?
Stomiens placering på maven er yderst vigtig for pasningen af stomien og for funktionen af stomien. Stomien skal sidde, så den stomiopererede kan se den og nemt komme til stomien med sine hænder. Stomien må ikke genere, når man arbejder, ved sport og sexliv, eller når man sover og slapper af. Før operationen skal der derfor altid markeres, hvor stomien mest hensigtsmæssigt placeres. Der skal tages hensyn til hudfolder, ar, knoglefremspring, talje og tidligere operationsar. Oftest er ileostomi placeret i højre side af maveregionen lidt under navleniveau, cirka midt mellem navlen og forreste punkt af hoftekammen. Kolostomi er oftest placeret i venstre side af maveregionen lidt under navleniveau, cirka midt mellem navlen og forreste punkt af hoftekammen.
Hvordan ser en stomi ud?
En stomis udseende afhænger også af typen af stomiens konstruktion.
Ileostomi
En ileostomi er lyserød til rød og som regel rund. Den er cirka 2-3 centimeter i diameter og cirka 2-4 centimeter høj. Der er ingen følenerver i slimhinden, så man kan ikke mærke, når man rører ved stomien. Stomien er relativ "robust", men kan bløde lidt ved berøring – for eksempel ved poseskift/vask – dette er helt normalt.
Kolostomi
Stomien er lyserød til rød og som regel rund, men den kan også være lidt aflang/oval. Størrelsen er cirka 2-5 centimeter i diameter/bredden, højden 2-3 centimeter. Der er ingen følenerver i slimhinden, så man kan ikke mærke, når man rører ved stomien. Den kan bløde lidt ved berøring – for eksempel ved poseskift/vask – dette er helt normalt
Hvilke typer af stomi-konstruktioner findes der?
Enløbet
Omtales også som en endestomi, en terminal stomi eller en komplet defunktionaliserende stomi. Den proximale ende af den delte tarm føres ud til huden. Den distale ende kan være fjernet (mod endetarmen), blindlukket eller ført ud som en "ikke-fungerende stomi" via en anden åbning.
Toløbet
Omtales som dobbeltløbet stomi eller loop-stomi. Placeres på den tværgående del af tyktarmen (colon transversum) eller den enderste del (sigmodium). Tarmen bringes frem i åbningen over en stav, som så fjernes, når stomien er vokset fast. Ved toløbet stomi er stomipasning vanskeligere, og stomifunktionen synes underlegen i forhold til en enløbet stomi. Der synes at være færre såvel tidlige som sene komplikationer ved en enløbet stomi.
Flush
Ved en flush stomi forstås, at stomien er anlagt i hudniveau eller 1 til 5 milimeter over huden. Denne form anvendes kun til kolostomi, hvor tarmindholdet er mere fast og ikke indeholder hudskadelige enzymer.
Eleveret
Ved en eleveret eller høj stomi er stomien "trukket" ud over hudniveau (> 5mm.) Som anført må man ikke anvende flush stomi ved tyndtarmsstomier, en ileostomi skal helst være ca. 2,5 til 3 cm høj. Ved kolostomi er der delte meninger blandt kirurger. Mange anvender flush stomi, da det anføres, at den er nemmere at passe, er mindre synlig og lettere at passe med irrigation og brug af stomiprop. Erfaringer fra stomisygeplejersker ved stomiambulatorier synes at indikere, at en kolostomi helst skal være 1 til 1,5 centimeter høj, men dette hindrer på ingen måde irrigation og brug af prop.
Hvordan fungerer tarmen efter stomioperation?
Sådan fungerer tarmen efter en kolostomi
Er stomien anlagt på venstre side af tyktarmen, så er det som vanlig afføring. Konsistens og mængde varierer, som før du fik stomi. Fra en stomi på den tværgående del af tarmen (colon transversum) kommer der som regel en mere lind afføring.
Sådan fungerer tarmen efter en ileostomi
Er stomien anlagt som en ileostomi, og er hele tyndtarmen bevaret, vil afføringsmængden være afhængig af, hvor meget du drikker og spiser, men vanligvis være mellem 750 og 1000 ml/døgn. Jo højere oppe stomien er anlagt på tyndtarm, desto større afføringsmængde, og jo vigtigere er det, at du får råd og vejledning omkring væske og kost. Oplever du unormal og meget tynd/vandig afføring, skal du kontakte din læge.
Er der kendte komplikationer efter en stomi-operation?
Antallet af sygdomstilfælde efter en konstruktion af stomi varierer betydeligt fra 10 til 60 procent. Denne ret betydelige komplikationsrate er desværre ofte ignoreret eller overset. Oftest kan de fleste komplikationer håndteres uden reoperation – men operativ flytning eller korrektion af stomien kan komme på tale, hvis der er pasningsvanskeligheder – specielt lækage episoder med deraf følgende hudskader.
Læs mere i artiklen Komplikationer ved stomi.