Hvad er halsbrand?
Halsbrand er den fornemmelse der opstår, når surt maveindhold glider op i spiserøret. Tilstanden kaldes også mavesyre-reflux. De fleste mennesker har på et eller andet tidspunkt mavesyre-reflux, der medfører sure opstød eller halsbrand.
Hvornår får man halsbrand?
Nederst i spiserøret sidder der en lukkemuskel ved overgangen til mavesækken. Denne del af spiserøret passerer gennem et hul i den muskelplade, der hedder mellemgulvet. Mellemgulvet forstærker på denne måde lukkemusklens funktion, således at systemet fungerer som en slags envejsventil. Lukkemusklen sørger normalt for, at det syre maveindhold ikke glider op i spiserøret. Hvis envejsventilen ikke fungerer ordentligt, vil mavesyren kunne glide op spiserøret og give halsbrand. Denne tendens øges, hvis mavesækken indeholder megen mavesaft eller mad, særligt store, fede måltider, eller hvis man drikker alkohol.
Derudover kan halsbrand også opstå hvis der er noget, der klemmer på mavesækken, eller den ikke kan tømme sig normalt. En del får halsbrand når de bøjer sig fremover eller lægger sig ned – især hvis mavesækken er fuld.
Hvor hyppigt er halsbrand?
De fleste mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv opleve at have halsbrand. De fleste har dog kun sjældent halsbrand, men ugentlige eller daglige tilfælde med halsbrand eller sure opstød kan forekomme. Halsbrand kan således være et normalt fænomen og er ikke nødvendigvis en sygdom.
Har halsbrand betydning for helbredet?
Halsbrand er generende og kan påvirke en persons velbefindende i mere eller mindre grad. Undertiden kan tendensen til halsbrand føre til udvikling af slimhindebetændelse i spiserøret, hvilket kaldes spiserørskatar. Spiserørskatar kan i svære tilfælde kompliceres med sår, der i sjældne tilfælde kan bløde eller give kronisk blodmangel.
I sjældne tilfælde kan spiserørskatar desuden kompliceres af arvævsdannelse, der fører til forsnævring af spiserøret. Spiserørsforsnævring mærkes som synkebesvær eller synkestop, især efter fast føde - hvorimod flydende mad oftest passerer let igennem. Dette er et alvorligt symptom, der kræver snarlig undersøgelse og behandling.
Hvilke tilstande øger tendensen til halsbrand?
I mange tilfælde er der ingen kendt årsag til denne tendens, men i en del tilfælde er en af nedenstående tilstande medvirkende årsag.
Spiserørsbrok: Her er den øverste del af mavesækken gledet op gennem hullet i mellemgulvet. Herved kan mellemgulvets muskelfibre ikke presse sammen om spiserørets nederste del. Den nederste del af spiserøret står derfor åben i stedet for som normalt at være lukket. Mange mennesker har dog spiserørsbrok, uden at det har nogen praktisk betydning, men en del har mavesyre-reflux.
Overvægt: Ved overvægt optager fedtet pladsen i bughulen, hvorved mavesækkens indhold vil have tendens til at blive presset op i spiserøret. Vægttab reducerer tendensen til mavesyre-reflux.
Graviditet: Den forstørrede livmoder optager pladsen i bughulen, hvorved mavesækkens indhold vil have tendens til at blive presset op i spiserøret. Endvidere fører den ændrede hormonbalance til en generel afslapning af spiserørets lukkemuskel.
Måltider: Risikoen for mavesyre-reflux stiger, jo mere mavesækken er udspilet af mad. Risikoen vil derfor øges efter store og især efter fede måltider, hvor maden opholder sig længe i mavesækken, før den passerer videre til tarmen. Hvis man undgår at overfylde sig, reduceres risikoen for mavesyre-reflux.
Fødeemner: Chokolade, pebermynte, kaffe og alkohol hæmmer lukkemusklens funktion.
Tobak: Tobak hæmmer lukkemusklens funktion.
Forstoppelse: Ved forstoppelse er der øget tendens til mavesyrereflux.
Liggestilling: Har man tendens til mavesyre-reflux, vil tyngdekraften forværre tendensen til reflux, når man ligger ned. Dette kan afhjælpes ved at bruge en ekstra hovedpude, eller ved at løfte sengens hovedende med et par bøger under sengebenene.
Hvad kan man selv gøre?
Har du mulighed for at ændre på nogle af de ting, der øger tendensen til mavesyre-reflux, forsøges det først, men det er ofte ikke nok. Prøv især følgende:
Tab nogle kilo, hvis du er overvægtig.
Undgå fed og meget store måltider samt måltider umiddelbart før sengetid.
Prøv eventuelt at begrænse dit kaffeforbrug.
Undgå for megen alkohol.
Stop rygning.
Hvis du har natlige symptomer, kan du bruge en ekstra hovedpude eller lægge et par bøger under hovedendens sengeben.
Hvornår skal jeg gå til læge?
Er tilfældene af sure opstød eller halsbrand hyppige, eller er symptomerne meget generende, bør man søge læge. Lægen vil herefter vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser som for eksempel gastroskopi og vurdere, om der er behov for mere effektiv medicin.
Alle patienter med synkebesvær skal søge læge.
Hvordan behandles halsbrand?
For mange vil det hjælpe at ændre på livsstilen (for eksempel vægttab, omlægning af spisevaner) som beskrevet ovenfor.
Forekommer halsbrand eller sure opstød sjældent, for eksempel mindre end fem dage per måned, kan man benytte sig af håndkøbsmedicin fra apoteket. Du kan læse nærmere herom i: Behandling af mavesyre-reflux, sure opstød, halsbrand og spiserørskatar, hvad
Udsigt for fremtiden
For de fleste er halsbrand forbigående og ville ikke være til større gene. Derudover kan en række livsstils- og vaneændringer hjælpe (se afsnittet ” Hvad kan man selv gøre?”). Hos andre er der tale om en kronisk tilstand der kræver at man fortvarigt skal tage medicin når symptomerne er tilstede. Sygdommen kan kompliceres af, at der opstår kronisk betændelse eller at der på grund af irritationen og betændelsen dannes arvæv og derved forsnævringer i spiserøret.