Hvad er bugspytkirtlen?
Bugspytkirtlen (pancreas) er et aflangt organ, der sidder dybt øverst i maveregionens midte. Bugspytkirtlen producerer
Fordøjelsesenzymer (bugspyt), der via en udførselsgang, sprøjtes ud i tyndtarmen sammen med galden.
Hormoner, der styrer blodsukker balancen. Det drejer sig blandt andet om insulin og glucagon, der afgives til blodet.
Hvad er kronisk betændelse i bugspytkirtlen?
Kronisk betændelse i bugspytkirtlen kaldes også pancreatitis. Det er en kronisk lidelse med betændelsesforandringer og arvæv i bugspytkirtlens væv og udførselsgange. Sygdommen ledsages næsten altid af mavesmerter, der ofte stråler ud i ryggen. Betændelsesforandringerne fører desuden til nedsat produktion af bugspyt og blodsukkerregulerende hormoner. Derfor opstår der ofte fedtdiaré, vægttab og diabetes .
Hvorfor får man kronisk betændelse i bugspytkirtlen?
Den hyppigste årsag er et langvarigt stort alkoholforbrug .
En del har kronisk bugspytkirtelbetændelse, uden at man kan påvise en årsag. Det kaldes idiopatisk pancreatitis.
Arvelig bugspytkirtelbetændelse.
Cystisk fibrose.
Hvordan føles kronisk betændelse i bugspytkirtlen?
Meget få har slet ikke smerter. De fleste generes af tilbagevendende smerter i øverste del af maven. Smerterne har tendens til at stråle om i ryggen. Nogen føler lindring ved at holde sig foroverbøjet. Smerterne kan hos nogen udløses efter måltider.
Smerterne kan være meget kraftige, især i sygdommens første måneder eller år. En del oplever langsom bedring i smerterne med tiden. Smerterne "brænder ud".
Hvis man efter en lang smertefri periode atter får smerter, kan årsagen være:
Mange har større eller mindre vægttab. Det er derfor vigtigt at kontrollere vægten. Mange får fedtdiaré. Det vil sige hyppig, stor afføring, der er fedtet. Der kan ligefrem være olielignende pletter på toiletvandet.
Diabetes opstår først efter længerevarende bugspytkirtelbetændelse. Sukkersyge kan være uden symptomer. Men mange lider af tørst. Ofte er der vægttab. Enkelte personer får gulsot, det vil sige gulfarvning af hud og det hvide i øjnene samt mørk urin og lys afføring. Opkastninger ses mindre hyppigt, og kommer ofte cirka en halv time efter, at man har spist.
Smerter: Man kender ikke den præcise mekanisme for smerterne. Ofte er der kun få forandringer i kirtlen hos personer med stærke smerter, mens dem, der har udtalte forandringer, kun har få smerter. I nogle situationer skyldes smerterne en væskeansamling (pseudocyste) i bugspytkirtlen.
I andre tilfælde skyldes smerterne sten eller forsnævring i udførselsgangen og dens sidegrene. Smerterne ved bugspytkirtelbetændelse kan være svære at skelne fra mavesår, forstoppelse, irritabel tyktarm, ryglidelser, hjertekramper (angina pectoris), galdestenssygdom eller forkalkede pulsårer til tarmen.
Vægttab: Vægttab kan skyldes en eller flere af følgende faktorer:
Nedsat fødeindtag på grund af smerter, kvalme eller depression.
Fedtfordøjelsen kan være nedsat. Herved tabes kostens fedtenergi med afføringen.
Insulinproduktionen kan være nedsat. Dette fører til diabetes.
-
I sjældne tilfælde udvikles bugspytkirtelkræft , der i sig selv giver vægttab.
Diaré: Normalt optages næsten al kostens fedt i tyndtarmen. Hvis mængden af de fedtnedbrydende enzymer i bugspyttet er nedsat til under en tiendedel af det normale, passerer en del af kostens fedt til tyktarmen. Her nedbrydes fedtet af bakterier. Nedbrydnings-produkterne kan ikke optages i tyktarmen og øger desuden mængden af vand i afføringen. Afføringerne bliver herved store, tynde, hyppige og fedtede.
Sukkersyge: Betændelsesprocessen kan efterhånden føre til nedsat produktion af insulin. Herved får man sukkersyge .
Gulsot: Gulsot ses kun sjældent. Gulsot skyldes, at arvæv trykker på galdevejenes udførselsgang, der er indlejret i bugspytkirtlen. Når galden ikke kan passere den normale vej ud i tarmen, mister afføringen sin brune farve. Galdefarvestoffet (billirubin) udskilles i stedet i blodet. Herved aflejres farvestoffet iblandt andet hud, øjne. Galdefarvestoffet farver urinen mørk.
Opkastninger: Opkastninger kan skyldes smerter i sig selv. De kan også skyldes mavesår , eller at bugspytkirtlen trykker på tolvfingertarmen, hvorved maden ikke kan passere fra mavesækken til tarmen.
Mangel på vitaminer og minaraler: Bugspyt er vigtigt for fordøjelsesprocessen. Hvis der ikke kommer nok bugspyt, kan tarmen have svært ved at optage både fedt, protein og kulhydrat. Der kan især ses mangel på A- ,D- og K-vitaminer, men det forekommer ikke så hyppigt.
Hvad er faresignalerne?
Hvad kan man selv gøre?
Som forebyggelse skal man undgå alkoholmisbrug.
Har man kronisk bugspytkirtelbetændelse, skal man helt undlade at indtage enhver form for alkohol.
Smerter i maven kan have mange forklaringer og går ofte over af sig selv. En varmedunk kan lindre smerterne. Fortsatte smerter kan for det meste klares med smertestillende håndkøbsmedicin som indeholder paracetamol. Vedvarende eller stærke smerter kræver dog lægevurdering.
Kroniske smerter kan og skal ofte behandles med stærke smertestillende tabletter, kikkerundersøgelse ( ERCP ) eller operation. Herudover kan man også selv gøre noget for at mindske smerten:
Ved udtalt fedtdiaré kan man have gavn af at indtage fordøjelsesenzymer i form af kapsler eller tabletter.
Undgå forstoppelse , drik rigeligt væske, spis fiberrigt og dyrk motion.
Hvis man har angst eller bekymringer, skal man drøfte det med dine pårørende eller lægen.
Forsøg at undgå at lade smerten styre sit liv.
Undgå hurtigtvirkende morfinpræparater og indsprøjtninger (Ketogan, Morfin, Vilan, Pethidin), så man ikke bliver afhængig af morfin.
Personer med kronisk bugspytkirtelbetændelse bør veje sig regelmæssigt, gerne en gang ugentlig.
Personer med kronisk bugspytkirtelbetændelse skal spise alsidigt og sundt. Har man fedtdiaré, bør man reducere kostens indhold af fedt. Man skal i stedet indtage flere kulhydrater fra for eksempel pasta, kartofler og brød.
Hvordan stiller lægen diagnosen betændelse i bugspytkirtlen?
Undertiden stilles diagnosen ved en tilfældighed i forbindelse med røntgenundersøgelse eksempelvis på grund af rygsmerter eller i forbindelse med ultralydsscanning på mistanke om galdesten . I andre tilfælde skal der udføres forskellige undersøgelser, før det lykkes at udelukke eller stille diagnosen på en sikker måde. De metoder, der anvendes til at stille diagnosen, er især ultralydsscanning , CT scanning, eller MR scanning af maven, opsamling af bugspyt eller ERCP. Undersøgelserne omtales nedenfor:
Ultralydsscanning af maven : Ved denne undersøgelse fremstilles et billeder af organerne i maven. Man anvender en slags mikrofon, der udsender og opfanger lydbølger. Undersøgelsen er god, pålidelig og ikke forbundet med risiko eller smerter. Nogen gange kan man dog ikke se kirtlen ordentlig. Det gælder især, hvis man er overvægtig eller har meget luft i maven. En normal ultralydsscanning udelukker ikke kronisk bugspytkirtelbetændelse.
CT-scanning af maven : Ved denne undersøgelse anvendes et avanceret røntgenapparat, der er tilsluttet en stor computer. Med CT-scanning fremstilles snit-billeder af organerne. Denne undersøgelse anvendes, hvis man ikke kan se bugspytkirtlen ordentligt ved ultralydsscanningen. Normal CT-scanning udelukker ikke kronisk bugspytkirtelbetændelse.
MR-scanning af maven Ved denne undersøsgelse anvendes et stærkt magnetfelt til at danne billeder af de indre organer. Undersøgelsen er især egnet til at vise udførselsgangene.
Opsamling af bugspyt efter stimulation: Ved denne undersøgelse sprøjtes røntgenkontrast ind i galdegangene og bugspytkirtels udførselsgang via en mavekikkert . Såfremt bygspytkirtlens hoved-udførselsgang eller sidegrenene til udførselsgangen er uregelmæssige, er diagnosen sikker. Fordelene ved denneundersøgelse er, at det er en meget sikker metode til at stille eller afkræfte diagnosen, og at man samtidig med undersøgelsen kan lave mindre indgreb som at fjerne sten, udvide snævre områder og placere dræn (stents). Ulemperne ved metoden er, at den kræver en del ekspertise og i enkelte tilfælde kan være ledsaget af et vist ubehag. Undersøgelsen kan således i sjældne tilfælde medføre svært og livsfarligt anfald af bugspytkirtelbetændelse., Man benytter derfor kun metoden, hvis ikke man har kunnet stille diagnosen på andre måder.
ERCP : Ved denne undersøgelse sprøjtes røntgenkontrast ind i galdeveje og bugspytkirtelgangen via en mavekikkert (gastroskop). Såfremt bygspytkirtlens hoved-udførselsgang eller sidegrenene til udførselsgangen er uregelmæssige, er diagnosen sikker. Fordelene ved undersøgelsen er, at det er en meget sikker metode til at stille eller afkræfte diagnosen, og at man samtidig med undersøgelsen kan lave mindre indgreb som at fjerne sten, udvide snævre områder og placere dræn (stents). Ulemperne ved metoden er, at den kræver en del ekspertise og i enkelte tilfælde kan være ledsaget af et vist ubehag. Undersøgelsen kan i sjældne tilfælde medføre svært og livsfarligt anfald af bugspytkirtelbetændelse., Man benytter derfor kun metoden, hvis ikke man har kunnet stille diagnosen på andre måder.
EUS (endoskopisk ultralyds scanning): Denne undersøgelse gennemføres efter samme princip som en mavekikkert-undersøgelse (gastroskopi) . I dette tilfælde bruges mavekikkerten som et ultralydsapparat. Fordelene ved undersøgelsen er, at den er risikofri og pålidelig. Ulemperne er, at undersøgelsen kun kan udføres få steder i landet.
Andre metoder: Ved røntgen oversigt over maveregionen kan man undertiden påvise forkalkninger i bugspytkirtlen. Denne undersøgelse anvendes sjældent, fordi sygdommen skal være meget fremskredet før der kan registreres forandringer. Hvis der er set forkalkninger i bugspytkirtlen ved røntgenoptagelsen, er yderligere undersøgelser dog unødvendige. MR scanning benyttes, når man vil undgå at gennemføre ERCP.
Udsigt for fremtiden
Tilstanden er ikke umiddelbart farlig, men de fleste personer føler sig syge især på grund af smerterne. For den enkelte person er det vanskeligt at udtale sig sikkert om prognosen. Kronisk bugspytkirtelbetændelse som følge af alkoholmisbrug er forbundet med kortere levetid i forhold til raske jævnaldrende. Bugspytkirtelbetændelse, som er opstået af sig selv (idiopatisk pancreatitis), er forbundet med bedre prognose. Ved nogle former for arvelig bugspytkirtelbetændelse er der øget risiko for kræft i bugsputkirtlen.