Lyskebrok

Hvad er lyskebrok?

Ved et brok forstår man en udposning af bughulen gennem et svagt sted eller en åbning i bugvæggen.

Der findes flere former for brok: navlebrok, lårbrok, og lyskebrok. Det hyppigste og bedst kendte er lyskebrok.

Hvorfor får man lyskebrok?

Langs med lysken (som går fra hoften til skambenet), er der flere svage steder i de seneplader, som binder mavemuskulaturen fast. Det gør at der kan trænge fedt, bughinde og et stykke af tarmen igennem, så det ligger lige under huden, i stedet for under mavemuskulaturen. Er man blevet opereret i maven vil arret udgøre et sådant svagt sted, hvorfor man også kan få brok i operationsar (arbrok).

Brok kan opstå når der er ekstra pres på muskulaturen og bugvæggen ved for eksempel graviditet, overvægt, forstoppelse og væske i bughulen. Det gør at trykket i bughulen stiger og der kan trænge bughinde og tarm igennem muskulaturen.

Hvordan mærkes lyskebrok?

Brokket mærkes hos langt de fleste kun som en udposning eller frembuling når man står oprejst. Frembuling kan også mærkes når der opstår tryk indefra ved for eksempel hoste eller anstrengelser ved tunge løft eller toiletbesøg. Frembulingen opstår gennem det svage sted og kan blive større med tiden og give tiltagende gener. Har man et stort brok kan man opleve svien, stikkende smerter eller ubehag omkring brokket.

Hvis brokket indeholder noget af tarmen, kan tarmstykket blive indeklemt således at det ikke er muligt at trykke tarmstykket tilbage på plads i bughulen. Dette kaldes for ”indeklemt brok” og kan give meget stærke smerter og ømhed ved brokket.

Hvordan ser brok ud og er det farligt?

Et brok buler ud indefra og er dækket af hud og underliggende fedt og bindevæv. Det består af en pose af bughinden, hvor der for eksempel kan ligge et stykke af tarmen. Ofte kan brokket glide frem og tilbage. Det forsvinder når man ligger ned, og kommer frem når man står og presser. Det er i sig selv ufarligt.

Det er først farligt hvis brokket klemmer sig fast i det svage sted i bugvæggen, fordi brokindholdet, typisk et stykke af tarmen som er gledet ud fra bughulen i brokket, lider skade. Man taler om koldbrand i tarmen, som i værste fald kan være livsfarlig.

Har du eller dit barn en frembuling i området omkring lyskebåndet, bør det undersøges hos lægen, som ret let vil kunne afgøre, om der er tale om brok eller ej, og om det i givet fald skal opereres

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen konstaterer at du har brok ved at undersøge dig. Lægen vil trykke på brokket og forsøge at trykke det på plads i bughulen. Er man meget overvægtig kan det være svært at føle brokket på den måde. Her vil lægen bestille en CT-scanning i stedet for.

Hvordan behandles lyskebrok?

Den eneste behandlingsmulighed der findes er en operation hvor man vil lukke de svage steder i bugvæggen, for eksempel ved at sætte et kunststof-net ind i det svage sted, så bugindholdet holdes på plads.

For alle typer brok gælder, at hvis brokket ikke kan skubbes tilbage og det er ømt og giver stærke smerter, skal man opereres hurtigst muligt. Det skal man for at undgå alvorlige komplikationer som tarmperforation eller bughindebetændelse.

Forskellige typer brok

Der findes tre typer af lysebrok:

• Indirekte lyskebrok, som især forekommer hos børn - det kan være medfødt - eller hos unge, men i øvrigt i alle aldre. Det er hyppigst hos drenge og mænd, men ses også hos piger og kvinder.

• Direkte brok hos voksne og især lidt ældre mænd.'

• Lårbrokket, som er sjældnere, og især ses hos voksne kvinder.

Det inddirekte brok

Det indirekte brok følger lyskekanalen. Det er her, sædstrengen befinder sig hos drenge og mænd.

• Brokket kommer typisk til syne på vej ned i pungen og kan nå helt ned til bunden

• Brokket kan være medfødt

• Behandlingen er operation, som kan foretages lige fra fødslen. Nogle kirurger foretrækker dog at vente til to-års-alderen. Også større børn og voksne opereres.

Det direkte brok

Senere i livet kan det direkte brok vise sig.

• Det forekommer ofte i begge sider.

• Overvægt og hårdt fysisk arbejde kan fremme udviklingen af brokket.

• Det ses og føles ind mod midten over lyskebåndet.

• Også her er behandlingen operation. Desværre kommer brokket i en del tilfælde igen, så der må opereres på ny.

• Opstår brokket først i en meget høj alder, vil det altid blive overvejet, om den pågældende ikke er lige så godt tjent med at beholde brokket, hvis det ikke generer, og der ikke ser ud til at være risiko for, at det klemmes fast.

Lårbrokket

Lårbrokket (femoralherniet) sidder lige under lysken. Det er sjældent og forekommer næsten udelukkende hos lidt ældre, overvægtige kvinder, der har født flere gange.

• Brokket viser sig som en frembuling under lyskebåndet

• Også her er behandlingen operation.

Navlebrokket

Navlebrokket sidder ved navlen og skyldes en medfødt svaghed i bugvæggen. Det anbefales at få foretaget en operation for navlebrokket når det giver smerter, generer ved daglige gøremål eller ikke længere/ vanskeligt kan trykkes tilbage.

Læs mere om Navlebrok her

Hvad kan man selv gøre?

Hvis du har brok kan du ved hjælp af nedenstående tiltag undgå at brokket vokser og bliver mere generende:

• Undgå forstoppelse

• Vægttab

• Undgå tunge løft, hårdt fysisk arbejde eller andre situationer hvor trykket i bughulen stiger

Udsigt for fremtiden

Navlebrok hos børn forsvinder oftest af sig selv inden et års alderen. Hos voksne og ældre vil brok ofte vokse og dermed give mere besvær med tiden.

Bliver man opereret for sit brok er det sjældent at brokket kommer igen. Hos nogle få (cirka fem procent) kan der dog opstår kroniske smerter i lysken efter en operation.