Hvad er mælkesyrebakterier?
Mælkesyrebakterier er en fælles betegnelse for en gruppe af bakterier, som findes naturligt i bl.a. kroppens mavetarmkanal.
Udover at de findes naturligt i kroppen, dannes de også ved syrning af mælkeprodukter og visse grøntsager. Derfor er der mælkesyrebakterier i eksempelvis A38, kærnemælk, sauerkraut m.m. Mælkesyrebakterier producerer mælkesyre ved fermentering (gæring) af kulhydrater – deraf navnet, mælkesyrebakterier.
Mælkesyrebakterier er gavnlige for mavetarmfloraen. Mavetarmfloraen er det samlede navn for de milliarder af bakterier, vira og gærsvampe, som findes i mavetarmkanalen. Der mange forskellige bakterier i mavetarmkanalen, ikke kun mælkesyrebakterier, og de har hver især deres egen funktion i kroppen.
Hvad er mælkesyrebakterier godt for?
Mælkesyrebakterier er med til at udnytte næringsstoffer i maden, og gør at vi optager vitaminer i kroppen. De hjælper også til en bedre fordøjelse.
Desuden sænker mælkesyrebakterier pH værdien i tarmen og skeden, hvilket medvirker til, at skadelige bakterier ikke kan trives.
Mælkesyrebakterier er probiotika
Mælkesyrebakterier betegnes som probiotika. Probiotika er levende mikroorganismer i vores tarme, som er med til at fremme væksten af (de gode) bakterier, mens antibiotika dræber tarmbakterierne -både de gode og de dårlige. Det betyder ikke, at antibiotika er dårligt; antibiotika kan være vigtigt for at helbrede sygedomme, fremkommet af bakterier, f.eks. meningitis, samt ved slemme mave infektioner med bl.a. salmonella- og e. coli. bakterier. Her kan antibiotika være livsreddende.
Mælkesyrebakterier/ probiotika som kosttilskud
Man kan med fordel tage tilskud af mælkesyrebakterier eller andre probiotika efter en hård antibiotikakur eller andre sygsomme, f.eks. diarré, for at få maven i balance igen.
Hvornår er det bedst at tage mælkesyrebakterier/ probiotika?
Probiotika kan ødelægges af mavesyre. Det er derfor en god idé at tage probiotika på tom mave eller lige før sengetid.
Man kan også tage præbiotika for at få maven i balance igen.
Hvad er præbiotika?
Præbiotika skal ikke forveksles med probiotika:
Præbiotika er en bestemt kulhydrattype i mad, der fremmer væksten af de nyttige bakterier. Præbiotika findes i plantefibre i frugt, grøntsager og visse kornprodukter. Disse kan man spise sig til, men man kan også få dem som kosttilskud, hvor de er i en mere koncentreret form.
Præbiotika findes blandt andet i:
- Frugt: Bananer, æbler m.fl.
- Grøntsager: Jordskokker, hvidløg og artiskokker, løg, porre m.fl.
- Kornprodukter: fuldkornsris, quinoa
Hvilke mælkesyrebakterier findes der?
Der findes som sagt mange forskellige arter og stammer af bakterier. Indenfor mælkesyrebakterier findes der også flere forskellige, blandt andet:
-
Acidophilus: Også kaldet Lactobacillus acidophilus - eller Lactobaciller/ Lactobakterier.
Acidophilus er bl.a. den der findes i A38. I kroppen findes den naturligt i munden, fordøjelseskanalen og skeden. I skeden kan den hjælpe til at sænke pH værdien, så man får den rette pH balance. Hvis man har for høj pH værdi i skeden, vil man have for få lactobaciller/ lactobakerier/ acidophilus og man kan have sygdommen bakteriel vaginose. Desuden gør acidophilus, at vi optager næringsstoffer bedre.
- Rhamnosus: Er med til at hjælpe fordøjelsen og bedre en irritabel mave.
-
Bifidobacterium: Også kaldet bifidobakterier. som der er flere forskellige arter af, hvor hver har sin egen funktion; bl.a. forbedrer bifidobakterier fordøjelsen, mindsker overvækst af candida bakterien m.m.
Dette er bare et lille uddrag af de mange bakterietyper indenfor mælkesyrebakterier. Der findes mange andre, som hver især bidrager til en god mavetarmflora på deres helt egen unikke måde.