Fakta om roskildesyge
- Roskildesyge skyldes en infektion med norovirus
- Det viser sig typisk som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré
- Et typisk sygdomsforløb varer 1-2 døgn, for børn ofte længere, op til en uge
Hvad er roskildesyge?
Roskildesyge skyldes infektion med norovirus (og sjældnere sapovirus) og er en af de mest almindelige årsager til akut maveonde verden over. Navnet Roskildesyge skyldes, at sygdommen i Danmark første gang blev beskrevet i Roskilde tilbage i 1936.
Den viser sig typisk som pludselig opstået kvalme, opkastning og diarré af få døgns varighed. Er man i øvrigt sund og rask, vil sygdommen ikke være farlig. Dog kan væsketab og salt-ubalance i sjældne tilfælde medføre alvorligere og livstruende sygdom. Dette gælder især for mindre børn og ældre samt personer med svækket immunforsvar.
Hvorfor får man roskildesyge?
Roskildesyge (norovirus) er overordentligt smitsomt og giver ofte anledning til udbrud. Sygdommen har en klar sæsonvariation med flest tilfælde/udbrud i vinterhalvåret. Den kaldes også omgangssyge, da den typisk rammer mange på en gang.
Smitte sker især i sammenhænge, hvor mange mennesker er samlet indendørs, og ses fx ofte i institutioner, på hoteller, arbejdspladser, hospitaler og krydstogtsskibe, men også i børnefamilier, hvor smitten kan ske fra person til person eller fra forurenede overflader. Smitte skyldes også ofte fødevarer, der er blevet forurenet med virus, og viser sig så som udbrud blandt restaurantgæster, kantinebrugere eller lignende.
Det er vist, at når der opstår udbrud, er smitten hyppigt spredt fra storkøkkener, hvor køkkenmedarbejdere kan være smittet, men kun have milde symptomer eller evt. kun syge børn derhjemme.
Hvilke symptomer er der på roskildesyge?
De typiske symptomer er diarré, opkastninger, kvalme og mavesmerter. Kvalme og opkastninger kan opstå ret pludseligt.
Et typisk sygdomsforløb varer 1-2 døgn, for børn ofte længere, op til en uge.
Perioden, fra man bliver smittet, til man bliver syg, altså inkubationstiden, er på 1-2 døgn. Man kan føle sig meget påvirket og svag, mens sygdommen står på, men langt de fleste bliver hurtigt friske igen. Mange vil blot få sygdommen i en mildere form, der hovedsageligt viser sig ved ubehag og kvalme.
Hvordan stilles diagnosen?
Hvis mere end halvdelen af de syge kaster op, sygdomsvarighed er mellem 12-60 timer, inkubationsperiode mellem 24-48 timer, og der ikke er fundet anden forklaring på sygdommen (dvs. negative undersøgelser for bakterier og evt. parasitter), er der stor sandsynlighed for, at et udbrud skyldes norovirus/sapovirus. Yderligere tilfælde blandt nærkontakter til smittede er ydermere en indikation på, at udbruddet kan skyldes norovirus/sapovirus.
Norovirus/sapovirus påvises ved såkaldt PCR-analyse af afføringsprøver. Da sygdommen er selvbegrænsende, vil det for de fleste ikke være nødvendigt at undersøge afføringen. Diagnostik er hovedsageligt relevant i forbindelse med opståede udbrud. Det er vanskeligt at påvise norovirus i vand eller fødevarer, men kan lade sig gøre under visse omstændigheder.
Hvordan behandles roskildesyge?
Der er ingen egentlig behandling, og antibiotika har ingen effekt. Man bør drikke rigeligt og også gerne spise en smule mad, hvis man kan. Hyppige opkastninger og/eller hyppige tynde afføringer medfører risiko for større væsketab (dehydrering) - og hvis huden bliver tør eller øjnene indsunkne (hos mindre børn) bør man tilses af en læge.
Hvad kan man selv gøre?
Mad, der kan være forurenet med norovirus, bør kasseres. Videre smitte forebygges i øvrigt gennem grundig (hånd)hygiejne og rengøring. Norovirus er et hårdnakket virus, som tåler indtørring og har ringe følsomhed for flere desinfektionsmidler, som fx alkohol, herunder håndsprit. Der skal i stedet anvendes desinfektionsmidler med klor. Virus nedbrydes også af UV-lys (sollys).
Norovirus og sapovirus er ikke meldepligtige infektioner, men udbrud med norovirus overvåges af Statens Serum Institut. Har man mistanke om et udbrud, der skyldes mad, kan man anmelde det til den lokale Fødevareregion. Udbrud kan også rapporteres til Statens Serum Institut.
Udsigt for fremtiden
Der findes flere forskellige varianter af norovirus, som dukker op i befolkningen med jævne mellemrum, hvilket er årsagen til, at man godt kan få infektionen flere gange, også i løbet af kortere tid. Hvis man har et svækket immunsystem er man mere udsat for at blive syg, og infektionen kan være af længere varighed.
Der forskes i øvrigt i anvendelsen af såkaldte helgenomsekventeringsmetoder (kortlægning af hele virus arvemateriale) til endnu mere præcis typning og identifikation af smitteveje i udbrud med norovirus.