Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Nyhed | Fødder

Få bugt med de sure tæer

De fleste har prøvet at komme hjem efter en lang og varm dag, trække fødderne ud af skoene og blive mødt af en ubehagelig lugt af sure tæer. Men hvorfor begynder fødderne at lugte? Og hvad kan man gøre for at undgå lugten af sure tæer?


Offentliggjort: 29. Juni 2020

De fleste har prøvet at komme hjem efter en lang og varm dag, trække fødderne ud af skoene og blive mødt af en ubehagelig lugt af sure tæer. Men hvorfor begynder fødderne at lugte? Og hvad kan man gøre for at undgå lugten af sure tæer?

Derfor lugter dine fødder

Grunden til, at vores fødder let kommer til at lugte, er, at de har en masse svedkirtler på fodsålerne, og når sveden kommer i kontakt med de naturlige bakterier, der sidder på vores fødder, bliver der dannet såkaldt smørsyre. Det er denne smørsyre, der afgiver den karakteristiske, ubehagelige lugt, vi kender fra sure tæer.

Læs også: Hvorfor sveder jeg så meget på fødderne?

3 vigtige faktorer

Der er overordnet tre faktorer, der har betydning for, om dine fødder og sko kommer til at lugte i løbet af dagen:

  • Miljøet i dine sko
  • Mængden af fodsved
  • Den tid, bakterierne får lov til at trives

I vores sko skabes de perfekte vækstbetingelser for bakterier, som trives bedst i et varmt og fugtigt miljø, men du kan forsøge at mindske problemet ved at følge disse simple råd:

Læs også: Øget svedproduktion: Det kan du gøre

4 gode råd – sådan undgår du sure tæer

  • Giv dine sko en pause: Sørg for at skifte sko ofte og stil skoene udenfor, når du har brugt dem en hel dag, så bakterievæksten bliver holdt på et minimum.

  • Undgå syntetisk stof: Du kan bekæmpe fugten i dine sko ved at undgå at vælge sko og sokker af syntetisk materialer, hvor fødderne ikke kan ånde. Kom desuden af med bakterierne ved at vaske dine sokker hyppigt og gerne med ved 60 grader sammen med antibakteriel sæbe.

  • Vask fødderne grundigt: Sørg for at holde dine fødder rene og tørre. Lav gerne et fodbad ind i mellem, men fødderne bør ikke ligge for længe i blød, da det kan gøre dem mere modtagelige overfor bakterier og svampesporere. Du kan med fordel drysse fødderne med fugtabsorberende pudder, der er beregnet til formålet.

  • Antiperspirant: Benyt dig gerne af antiperspirant med aluminiumklorid, som er ganske effektive præparater, men det kræver, at man benytter dem vedholdende for, at de virker.

Få flere nyheder om sundhed i Netdoktors nyhedsbrev


Kilder: Samvirke og Netdoktors egen side: Hvorfor sveder jeg så meget på fødderne?

Tilmeld dig vores nyhedsbreve!

Du kan til enhver tid afmelde vores nyhedsbreve ved at klikke på linket i bundet af nyhedsbrevet. Her kan du læse mere om Netdoktors privatlivspolitik .


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.