Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Fødder

Den sunde fod

I denne artikel får du gode råd, om hvordan du passer godt på dine fødder samt, hvad du skal holde øje med lige fra negle til trædepuder.

Opdateret: 24. Februar 2017

Fødderne er bogstavelig talt vores faste ståsted gennem hele livet. I denne artikel får du gode råd, om hvordan du passer godt på dine fødder, samt hvad du skal holde øje med lige fra negle til trædepuder.

Hvad er en sund fod?

En sund fod er kendetegnet ved:

  • Normal bevægelighed i fodens knogler og i ankelleddet. Bevægeligheden mellem fodens knogler er meget vigtig, for at hele foden kan have kontakt med jorden uanset fodens stilling. Det er vigtigt for en god gang- og løbefunktion, at fodens bevægelser er stabile. På denne måde kan hjernen hele tiden forvente, at fodens bevægelser nu også er dem, som hjernen beder de relevante muskler om at udføre. Ledbåndene er her af afgørende betydning, fordi de binder knoglerne sammen. Hvis ledbåndene bliver ødelagt, kommer der ustabilitet mellem nogle af fodens knogler, og så kan hjernen ikke forstå de impulser, der 50 gange i sekundet sendes til hjernen om fodens stilling. Det kan medføre, at man falder. Endvidere vil ustabiliteten kunne føre til slidgigt i løbet af 10-20 år. Bevægeligheden i fodens led bliver mindre med årene, hvis ikke man sørger for at vedligeholde fodens bevægelighed ved træning. Træningen kan bestå i at man, uden sko på, bukker, strækker og spreder tæerne.

  • Lille spredning af mellemfodens knogler. Mellemfoden er ofte ret bevægelig, når man er yngre. Senere bliver den mere stiv. Hvis der samtidig er tilbøjelighed til, at mellemfodsknoglerne spredes, kan der opstå problemer som eksempelvis spredfod og skæve tæer.

  • Tæerne kan bøjes og strækkes. Tæerne er egentligt beregnet til at gribe fast i underlaget. Men da vi straks fra den tidligste barndom udstyres med sko, ophører tæernes mulighed for at fungere normalt. På grund af skoene kan man ikke få noget greb i underlaget når man bøjer tæerne, hvilket ellers ville fremme gang og løb. Derimod kan man bøje tæerne i skoene, så den første knogle i hver tå bukkes bagover. Så øges trykket på de små mellemfodsknoglens ledhoveder, og det kan give forfodsfald med årene. Leddene bliver efterhånden stive. Efter nogle år kan vi ofte ikke bukke tæerne rigtigt nedad eller sprede dem vilkårligt. Ved energisk træning kan man dog genvinde nogle af disse evner.

  • Foden har en normal svangbue. En normal svangbue er vigtig for, at foden kan absorbere de kraftige stød, kroppen udsættes for ved gang og løb. Er svangbuen for flad som ved platfod, virker den ikke tilstrækkelig affjedrende. Er svangbuen for stejl som ved hulfod, giver det en stødende gang, som kan mærkes op gennem hele kroppen. Bagfodens stilling er væsentlig ved både hulfod og platfod. Er man platfodet, hælder bagfoden for meget indad, og er man hulfodet, hælder den ofte for meget udad. Det giver større arbejde for musklerne, som så bliver trætte. Ofte fører hul- og platfod også til problemer i mellem- og forfoden, som delvist bliver styret af bagfoden.

  • Neglene er normale. Negle er til for at beskytte den forreste del af tæerne. Det har vi sjældent brug for med sko på fødderne. Der er imidlertid nogle neglesygdomme, som man skal være opmærksom på og få behandlet så hurtigt, det er muligt. Det kan være nedgroede negle, tåneglesvamp eller fodsvamp.

  • Trædepuderne er velfyldte med fedtvæv. Trædepuderne i foden er opbygget ligesom en bikube, af en masse små seks-kantede celler fyldt med et specielt fedtstof. Dette fedtstof forsvinder først, hvis man er stærkt udsultet. Uden trædepuderne ville vi ikke være i stand til at kunne gå på fødderne. Hvis man ikke bruger for småt fodtøj, kan man undgå at ødelægge trædepuderne under forfoden, og derved undgå følgetilstanden kronisk forfodsfald.

  • Foden har en normal blodcirkulation. Uden blod til og fra foden ville der ikke være en fod. Blodcirkulationen kan ødelægges ved forkalkning, hvilket sker 10-20 år tidligere for rygere end for ikke-rygere. En dårlig blodtilførsel kan føre til sårdannelse eller i værste tilfælde til amputation. Dårlig blodtilførsel kan skyldes diabetes, som kan give særlige problemer for foden. Læs om diabetesfod her. Blodfraførslen, tilbageløbet af blod fra foden, er lige så vigtigt. Her er problemet, at nogle har følger af åreknuder eller årebetændelse. En dårlig tilbageførsel af blod kan føre til bensår, som igen kan føre til amputation.

Fødderne er det, der bærer os rundt hver dag. Med gode fødder kommer vi rundt uden besvær. Med dårlige fødder eller ingen fødder er det besværligt, for ikke at sige umuligt, for mange at bevæge sig rundt. Husk derfor at tage vare på fødderne og hold føddernes motorik i gang.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.