Hvad er forfodsfald?
Ved forfodsfald/nedsunken forfod er grundleddene/ledhovederne på de tre midterste tæer sunket ned så belastningen ved gang nu kommer på de tre midterste trædepuder. Samtidig bevirker trykket fra de nedsunkne ledhoveder, at trædepudens fedtvæv, der ligger under knoglerne og beskytter mod tryk, forsvinder. Tilstanden kan blandt andet give smerter, når man støtter på foden.
Det kan være lettere at forstå tilstanden, hvis man forstår, hvordan den raske fod er opbygget:
Den normale fod har under forfoden en såkaldt "tværbue" (se billede nedenfor). Det betyder, at når man træder ned på foden, så belaster man først trædepuden under storetåen og under lilletåen. Derved opstår der en vis elastisk effekt, hvor trædepuderne på de tre midterste tæer bevæger sig nedefter under belastning og "op på plads" igen når foden løftes. Ved nedsunken forfod belaster man de tre midterste tæer først.
Foto: En rask fod uden forfodsfald set forfra. Den røde linje viser fodens tværbue, som sikrer, at trykket bliver fordelt korrekt, når man støtter på foden. Ved forfodsfald bliver buen fladet ud, og der kommer større tryk på de tre midterste tæer.
Blødt eller redressabelt forfodsfald: Nogle har et såkaldt "blødt- eller redressabelt" forfodsfald. Det vil sige, at man ved et let tryk under foden (længere oppe på foden end under selve nedsynkningen) kan udrette fodens og tæernes stilling.
Fikseret forfodsfald: Andre har en såkaldt "fikseret" stilling, hvor man ikke lige umiddelbart kan løfte foden på plads.
Hvad er symptomerne på forfodsfald?
Forfodsfald medfører øget tryk på huden under de tre midterste tæer, og der dannes hård hud, som kan være ømt. Der opstår også et øget tryk på nogle af de nerver, der går ud til tæerne. Dette kan give sovende fornemmelse eller direkte smerter. Det kan også give nogle en fornemmelse at de træder på en eller anden "klump" i foden. Men der er ikke noget, der fylder, det er kun en fornemmelse.
Samtidig opstår der ofte en stramning på såvel bøje-, som strækkesenerne til tæerne. Derved trækkes tæerne op i den såkaldte hammertå-stilling - en stilling som kan medføre tryk på spidsen af tåen, samt ovenpå tåen.
Hvorfor får man forfodsfald?
Det ser dels ud, som om der er et vist arveligt moment i det, dels sker der med alderen en vis svaghed i de muskler og ledbånd, som er med til at opretholde tværbuen på forfoden. Forfodsfald kan også ses som led i visse gigtlidelser eller neurologiske lidelser.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Lægen kan stille diagnosen blot ved at undersøge foden. Lægen skal se på foden både i belastet (stående) og i afslappet tilstand. Ofte vil der være typisk dannelse af hård hud under foden på de steder, hvor der er mest tryk. Og tæernes stilling med og uden belastning iagttages.
Ved den fikserede fod kan det komme på tale at tage et røntgenbillede.
Hvordan behandles forfodsfald?
Indlæg
Forfodsfald behandles som hovedregel med indlæg. Hvis der er mange smerter, kan man overveje operation. Hvilket indlæg, man skal bruge, afhænger af tilstanden.
Pelotte til blødt forfodsfald: Hvis man har en blød-/redressabel fod, kan man benytte en sål med en såkaldt forfodspelotte. Dette er en sål med en pude, der løfter foden op på plads ved belastning. Det er vigtigt at sålen passer til foden. En sål med indbygget pelotte fungerer bedre end en såkaldt løs pelotte. De er nærmest umulige at placere rigtigt. Man skal vænne foden til at gå med pelotte, så det anbefales at man ikke starter med at gå med sålen hele dagen.
Indlæg til fikseret forfodsfald: Hvis foden er stiv/fikseret har en pelotte ingen effekt - nærmest tværtimod. Her skal man have et indlæg der laver plads til nedsynkningen. Et sådant indlæg kaldes også af nogle et sommerfugleindlæg. Det skal fremstilles specielt til den enkelte.
Nogle har glæde af en såkaldt gængesål, som der for eksempel findes på MBT sko. Derved "ruller" man frem over foden og har ikke den samme belastning på leddene. Mange har svært ved at vænne sig til dette, og det hjælper desværre heller ikke alle.
Der er ikke offentligt tilskud til indlæg med forfodspelotte. Der kan eventuelt opnås tilskud til indlæg/gængesål ved en fikseret fod.
Operation
Operation af forfodsfald: Operation af selve forfodsfaldet kan overvejes, hvis man har mange smerter og andre tiltag, såsom indlæg, ikke har hjulpet. Disse problemer skyldes ofte at knoglerne ikke sidder helt på plads i leddene. Man kan så foretage en operation der hedder "Weils osteotomi" som går ud på at save knoglerne over på niveau med leddet og forkorte dem. De fleste får en smertelindring ved denne operation.
Operation af hammertæer: Hvis man skal operere på hammertæer kan man benytte to metoder:
- Hvis man stadig kan rette tåen ud, kan man nøjes med at lave en overskæring af senerne.
- Hvis tåen ikke kan rettes ud i leddet ude på tåen, må man fjerne leddet. Effekten af denne operation er bedst hvis man samtidig stivgør tåen på dette sted. Ellers kan tåen have en tendens til at krybe tilbage i hammertåstilling.
Hvad kan man selv gøre?
Det er nok i virkeligheden begrænset hvad man selv kan gøre for at bremse processen. Men har man tendens til forfodsfald kan man godt forsøge at styrke sin fod ved at lave øvelser, hvor man styrker muskulaturen og vedligeholder bevægeligheden. Man skal undgå at gå i fodtøj med for høj hæl og undgå fodtøj, der er for småt.
Udsigt for fremtiden
Tilstanden har en tendens til at udvikle sig over tid. Så er man først kommet dertil hvor man skal benytte indlæg, skal man gøre det resten af livet og i alle sine sko. Man skal sørge for at fodtøjet er rummeligt.