Hvad er hulfod?
Hulfod (pes cavus) er en tilstand, hvor foden har en unormal høj svang. Derved får man en ændret belastning af foden. Især på hælen og forfoden øges belastningen, men også mellemfoden belastes anderledes. Nogle gange giver tilstanden ingen symptomer. Andre gange kan den medføre svære gener både i form af smerter og ændret stilling i tæerne.
Foto: Billedet viser svangen på en normal fod sammenlignet med svangen ved hulfod.
Hvorfor får man hulfod?
I mange tilfælde er tilstanden medfødt, den vil ofte være arvelig. Disse tilfælde bliver sjældent værre med tiden og giver ofte kun få gener.
I andre tilfælde skyldes hulfod nerve- eller muskellidelser. Ved disse lidelser vil der være en overaktivitet i nerveimpulser til musklerne. Derved kan der komme et konstant eller øget træk på musklerne i foden. Især kommer der øget træk på musklerne til tæerne. Derved vil knoglerne i mellemfoden blive skubbet mod hinanden så vinklen mellem knoglerne efterhånden ændres. Derved vil knoglerne i mellemfoden blive skubbet mod hinanden, så vinklen mellem knoglerne efterhånden ændres. Knoglerne kommer så efterhånden til at "stå mere stejlt" eller "vinklet" i forhold til hinanden. Denne tilstand kan forværres over tid. Sådanne lidelser kan for eksempel være: Cerebral parese (en spastisk lammelse), polio (også kaldet børnelammelse), Charcot-Marie-Tooth sygdom, eller andre lidelser, der påvirker nerverne enten i rygmarven eller hjernen.
Hvad er symptomerne på hulfod?
Cirka 20 procent har ingen eller kun yderst lette symptomer, mens andre udvikler smerter i foden på grund af den ændrede belastning. Stødabsorptionen i foden er nedsat og der kan udvikles træthedsbrud og med tiden slidgigt. Der vil hyppigt udvikles hammertæer/klotæer og forfodsplatfod. Der kan komme stramning af akillessenen.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Foden vil ofte have et typisk udseende med høj svangbue, med belastning på forreste og bageste del af foden.
Lægen vil også lytte til om der er arvelig hulfod i familien og måske spørge ind til eller undersøge, om der kunne være nerve-/muskellidelse. I det sidste tilfælde har der måske også været en gradvis forværring af hulfoden over tid.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med røntgenbillede.
Hvordan behandles hulfod?
En del af de medfødte tilfælde vil ikke udvikle symptomer, og kræver således ingen behandling. En del vil udvikle smerter, på grund af belastningen på foden. Mange af disse vil kunne behandles med aflastende indlæg og eventuelt tilpasset fodtøj. Fysioterapi anvendes også for at få styrket muskulaturen og korrigeret belastningen bedst muligt.
Hvis man har en hulfod med fremadskridende fejlstilling (oftest på grund af nervelidelse), kan der tidligt komme fejlstillinger i tæerne såsom hammertæer/klotæer. Hælknoglen kan begynde at stå skævt, og der kan komme stramning på nogle af senerne ned til foden. I dag vil man kunne tilbyde såkaldt korrigerende operationer, hvor man eventuelt både retter hælknoglens stilling og stillingen af nogle af knoglerne i mellemfoden. Ved sådanne operationer "saves" nogle af knoglerne over, og sættes sammen i en anden position. Ofte skal der også udføres operation på senerne samtidigt.
Andre gange vil den operation, der virker bedst, være en såkaldt stivgørende operation. Her laver man en stivgøring både i bagfoden og mellemfoden. Denne operation kan komme på tale, hvis der atter kommer fejlstilling og/eller smerter efter korrigerende operation. I svære tilfælde kan den også benyttes som første løsning.
Efter en operation skal man have bandage på, ofte en såkaldt Static Walker. Denne skal man benytte i 6-12 uger. Afhængig af operationstype og helingshastighed i knoglerne.
Hvad kan man selv gøre?
Hvis man har hulfod, og især hvis man har smerter, bør man ses af en ortopædkirurg (via egen læge) for vurdering. Smerterne skyldes jo øget belastning på foden, og hvis man får et støttende indlæg, kan man minimere belastningen på foden, og dermed også eventuelt forhale udviklingen af symptomer.
Med alderen vil mange få problemer med dannelse af hammertæer, samt belastningsubehag da fedtpuden under hælen og under forfoden kan udtyndes på grund af vedvarende belastning. man kan i visse situationer godt operere hammertæerne, men ofte skal symptomerne behandles med indlæg og passende fodtøj.
Der er ikke nogen egentlige restriktioner på hvad man må rent belastningsmæssigt. Og man kan principielt dyrke alle former for motion. Men det er klart, at hvis man vælger for eksempel løb som motionsform, så er der en væsentlig øget belastning på foden og dermed risiko for at udvikle symptomer, i forhold til hvis man for eksempel vælger cykling eller svømning, for at nævne yderpunkterne. Man skal være opmærksom på om ens aktiviteter udløser smerter i foden. I så fald bør man overveje at ophøre med denne aktivitet.