Rygsøjlen og ryggens hvirvler
Ryggen skal ses som en integreret del af kroppen, der ganske vist har sit eget skelet og led, men også muskler, som spiller sammen med resten af kroppen.
Bevægelserne bliver styret fra hjerne og rygmarv i et sindrigt feedbacksystem, som naturen har programmeret gennem millioner af år, og som dagens viden ikke helt rækker til at forstå.
Hvordan er rygsøjlen opbygget?
Hvirvelsøjlen = rygsøjlen består af hvirvler, som det fremgår af figuren nedenfor. På brystthvirvlerne sidder der ribben, og i forlængelse af korsbenet til siderne sidder bækkenringen med hoftekam og ledskål til hofteleddet (disse dele er dog ikke medtegnet på figuren nedenfor). Hver hvirvel består af et hvirvellegeme fortil og en hvirvelbue bagtil. Buen har forskellige tappe:
-
Torntappene, som man kan mærke bag på sig selv
-
Tværtappe og ledtappe, som ligger dybere
Mellem hvirvellegemerne ligger bruskskiver, (på latin: diskus=ental / disci=flertal), som er opbygget af en ydre ring – lidt som et bildæk – og en kerne, der i barndommen er geleagtig, men som efterhånden bliver arvævsagtig hos de fleste (læs mere om dette i artiklen om diskus-degeneration). Sammen med facetleddene, som er forbindelsen mellem de tilstødende ledtappe, udgør de ryggens led, som gør bevægelser mulige.
Det er lændens hvirvler, der her er tegnet. I hals- og brysthvirvelsøjlen er anatomien principielt den samme, selvom der er nogle forskelle på størrelsesforholdene mellem de forskellige dele i forhold til lænden.
Muskler fremkalder og finjusterer bevægelserne, som også ledbånd mellem de viste tappe er med til at kontrollere. Der er et fint netværk af små centrale muskler, der finjusterer hvirvelsøjlens bevægelser, mens de større rygmuskler tager sig af de grovere bevægelser. Som andre muskler kan de deltage i bevægelserne på en elegant, velkoordineret måde, eller gøre det mere anspændt, hvilket har betydning for, hvor meget man mærker smerte i ryggen.
Hvirvelkanalen, rygmarven og nerverødderne
Alle de ringe, som hvirvelbuerne og hvivellegemerne danner, skaber en hvirvelkanal langs hele hvirvelsøjlen. I den ligger rygmarv og nerverødder. Det er gennem disse ”ledninger”, at beskeder til muskler, beskeder fra led om deres position, smertesignaler med mere bliver sendt.
Rygmarven er en forlængelse af hjernen, og strækker sig ned til øverst i lænden.
Hvordan foregår bevægelserne fra ryg og nakke?
Centralnervesystemet beder ryggen om at bevæge sig, og herefter vil følere i ryggen melde tilbage. Dernæst vil bevægelsen blive justeret fra hjerne og rygmarv i forhold til, hvad disse følere fortæller om leddenes stilling.
Vores bevægelser er altså et resultatet af en særdeles velafbalanceret løbende besked frem og tilbage mellem nervesystem, led og muskler.