Hvad er astma?
Astma er en kronisk betændelsestilstand i lungerne. De typiske symptomer på astma er anfald af åndenød, hoste og hvæsende vejrtrækning. Omkring 300.000 danskere har astma. Det svarer til 7 procent af den danske befolkning, og langt størstedelen er i behandling med astmamedicin.
Hvilken sammenhæng er der mellem astma-medicin og doping?
Astmamedicin kan blive til utilsigtet doping, når en eliteatlet anvender astmamedicin uden at vide, at visse astmapræparater findes på dopinglisten. Det er WADA (Verdens antidoping agentur) der regulerer dopinglisten.
Blandt eliteatleter er forekomsten af astma og astma udløst af anstrengelse større end hos resten af befolkningen. Desuden varierer forekomsten mellem sportsgrene. Hos udholdenhedsatleter, herunder svømmere, roere og cykelryttere har op mod 40 procent astma eller såkaldt 'anstrengelsesudløst' astma og er i behandling med astmamedicin . På det danske svømmelandshold har stort set alle svømmerneastma eller anstrengelsesudløst astma.
Størstedelen af eliteatleterne har dog ingen astmasymptomer i hverdagen og oplever kun symptomerne i forbindelse med fysisk anstrengelse, herunder åndenød , trykken for brystet og pibende vejrtrækning. I andre sportsgrene, som fodbold og håndbold, er forekomsten af astma og anstrengelsesudløst astma samt brugen af astmamedicin omkring ti procent.
Hvilke typer astma-medicin anvendes ved doping?
Astmabehandles ofte med daglig inhalation af glukokortikosteroider (binyrebarkhormon) og med inhalation af beta2-agonist i forbindelse med åndenød.
Glukokortikosteroider dæmper den kroniske betændelsestilstand i lungerne, som forekommer hos nogle astmatikere. Beta2-agonister bruges ved et akut astmaanfald og åndenød til at udvide luftvejene, således at lungefunktionen forbedres og åndenøden ophører.
Både glukokortikosteroider og beta2-agonister kan misbruges som doping på grund af deres forskellige virkninger i kroppen. Høje doser af glukokortikosteroider kan øge antallet af ion-transportører i musklerne, hvilket kan give musklerne en højere præstationsevne under udmattende arbejde. Desuden kan glukokortikosteroider medføre, at musklerne bruger mere fedt, når man bevæger sig, og derved 'sparer' man på musklens naturlige sukkerdepoter . Flere forsøg på mennesker har vist, at glukokortikosteroider virker præstationsfremmende for eksempel, hvis man cykler. Desuden har der været flere tilfælde af misbrug af glukokortikosteroider i cykelsport.
Beta2-agonister virker, foruden på lungerne, i flere andre af kroppens væv. Beta2-agonisterne har blandt andet en virkning på musklerne, som kan give øget muskelstyrke og sprintevne.
Hvordan virker astma-medicinen?
Typisk bruger personer med astma to forskellige præparater. Det ene kaldes forebyggelsesmedicin og består af glukokortikosteroid, som man inhalerer. Det andet kaldes beta2-agonister og bruges til at behandle luftvejsforsnævring og åndenød. De to forskellige præparater virker forskelligt i kroppen.
Glukokortikosteroider
Glukokortikosteroider nedsætter den kroniske betændelsesstilstand, som nogle astmatikere har i lungerne. Det er som regel den forhøjede betændelsestilstandi lungerne, der giver astmatikere symptomer i hverdagen. Desuden kan brug af glukokortikosteroider påvirke betændelsestilstande andre steder ikroppen. Dette skyldes, at glukokortikosteroider, selv ved inhalation, når ud i blodbanen og bliver fordelt ud til andre væv end lungerne. Dog har virkningen af glukokortikosteroider ved inhalation størst effekt i lungerne, mens kun mindre mængder når rundt til andre væv i kroppen.
Foruden at virke betændelsesdæmpende på lungerne kan glukokortikosteroider også påvirke leveren ved at øge udskillelse af sukker. Man kan således opnå et større 'tilbud' af sukker til musklerne, hvilket er en vigtig energikilde under arbejde. I musklerne har glukokortikosteroider omvendt en besparende effekt på sukkerdepoterne og øger i stedet musklernes forbrug af fedt.
Glukokortikosteroider har ligeledes virkninger på centralnervesystemet og kan i sjældne tilfælde påvirke motivation og lede til depression . Ved længere tids indtag af glukokortikosteroider øges antallet af ion-transportører i musklerne, hvilket kan have en gavnlig effekt på præstationsevnen. Dagligt misbrug af glukokortikosteroider i høje doser kan dog lede til nedbrydning af muskel- og senevæv, hvorfor dette frarådes.
Beta2-agonister
Under et akut astmaanfald trækker luftvejene sig sammen og og gør vejrtrækningen besværlig. Beta2-agonister virker afslappende på muskulaturen omkring luftvejene, og det bevirker, at luftvejene bliver udvidet og lungefunktionen øges.
Beta2-agonister kan i høje doser påvirke musklernes evne til at trække sig sammen og producere mælkesyre, således at muskelstyrkes øges og sprintevnen forbedres. Beta2-agonister virker desuden på leveren og øger dennes udskillelse af sukker, hvilket øger tilbuddet af sukker til musklerne. Sukker er som nævnt ovenfor en vigtig energikilde for musklerne under arbejde.
Længere tids indtag af beta2-agonister i høje doser kan føre til muskelvækst og øget muskelstyrke.
Hvorfor bliver Beta2-agonister brugt som doping?
Typisk har sportsfolk den opfattelse, at astmamedicin (beta2-agonister) virker præstationsfremmende ved at øge lungefunktionen. Forskning har dog vist, at lungefunktionen har mindre betydning for præstationsevnen ved præstationer, der kræver høj udholdenhed hos eliteatleter. Dette skyldes, at udholdenhedsatleter generelt har store lunger og en høj lungefunktion.
Placebo-kontrollede studier fra blandt andet Danmark og England har vist, at beta2-agonister ikke øger udholdenheden hos henholdsvis elitesvømmere og –cykelryttere med og uden astma, også selvom beta2-agonisterne forbedrede lungefunktion markant. Imidlertid havde beta2-agonisterne en præstationsfremmende effekt på muskelstyrke og sprintevne.
Det er tillige relevant at bemærke, at det procentvise antal af atleter der vinder olympiske medaljer, er højere for atleter der anvender beta2-agonister.
Således er en atlets procentvise chance for at vinde en OL-medalje højere i de individuelle discipliner, hvis atleten anvender beta2-agonist. Dette kan muligvis skyldes, at de personer, der bruger beta2-agonister enten har en akut præstationsfremmende effekt på muskulaturen som nævnt ovenfor, eller at længere tids brug af beta2-agonister i forbindelse med træning leder til præstationsfremmende forbedringer i muskulaturen. Forskning har vist, at længere tids brug af beta2-agonist i høje doser leder til muskelvækst og flere andre ændringer i muskulaturen mod hurtigere sammentrækningsevne og muskelstyrke.
Hvornår er brugen af Beta2-agonister ulovlig?
I 2010 og 2011, ændrede Verdens anti-doping agentur (WADA) reglerne for beta2-agonister på dopinglisten. Som hovedregel er alle beta2-agonister forbudte i sport. Dog er beta2-agonisterne salbutamol, salmeterol og formoterol tilladt af alle atleter som inhalation i såkaldte terapeutiske doser – også selvom atleten ikke har dokumenteret astma. WADA har fastsat terapeutiske grænseværdier for disse tre beta2-agonister. Disse er fastsat for at forhindre, at atleter misbruger beta2-agonisterne i for høje doser.
For salbutamol, er det maksimalt tilladt at inhalere op til 1600 mikrogram om dagen, svarende til otte sug.
For salmeterol er det maksimalt tilladt at inhalere den dosis der står i indlægssedlen, typisk op til 200 mikrogram om dagen (4 sug).
For formoterol er det maksimalt tilladt at inhalere op til 54 mikrogram om dagen, svarende til seks sug.
Hvordan kontrollerer man ulovlig brug af astma-medicin?
I urinprøvekontroller kan WADA-laboratorierne let spore beta2-agonister. De kan desuden måle mængden af beta2-agonist, der er udskilt i urinen og således vurdere, om atleten har overholdt de gældende terapeutiske grænser. Misbrug af en af de ovennævnte beta2-agonister i for høje doser over det terapeutisk tilladte, vil derfor i fleste tilfælde blive opdaget af laboratoriet. En for høj urinkoncentration, der ligger over det terapeutisk tilladte, vil lede til en dopingsag mod atleten.
Den mest anvendte beta2-agonist i Danmark, terbutalin, er kun tilladt, hvis atleten får en dispensation til terapeutisk inhalation ved astma, der er diagnosticeret af en læge - som regel hos en speciallæge. Anti-doping Danmark tager herefter stilling til, om atleten kan få en dispensation til brug af inhaleret terbutalin.
Hvad kan man selv gøre?
Det er atletens eget ansvar at holde sig opdateret om, hvilke præparater der findes på dopinglisten. Det er til hver en tid atletens ansvar at gøre rede for, hvilke stoffer der findes i kroppen og som spores i blod- og urinprøver. Man skal således være opmærksom på, hvilket astmapræparat man bruger, og hvordan restriktionerne er for dette præparat. De terapeutiske grænseværdier for visse beta2-agonister ændres også fra år til år af WADA, hvorfor det er vigtigt at holde sig opdateret med ændringer på dopinglisten.
Det er altid en god idé at rådføre sig med Anti-doping Danmark , hvis man er i tvivl. Hvis man som sportsudøver har behov for beta2-agonist i forbindelse med hvert eneste træningspas, er det en god idé at undersøge, om man er velbehandlet med inhaleret glukokortikosteroid. Som hovedregel har man ikke behov beta2-agonister mere end et par gange om ugen, også selvom man træner 20-30 timer. Jævnlig brug af beta2-agonist kan føre til toleranceudvikling, der gør, at medicinens virkning bliver mindre. Som træner er det vigtigt at gøre udøverne opmærksom på, at astmamedicin findes på dopinglisten.