Hvad er hormoner?
Hormoner er kemiske signalstoffer, som udskilles fra hormonproducerende kirtler og transporteres med blodbanen til organer i kroppen. De binder sig til særlige receptorer på cellerne, hvorefter receptoren aktiveres og udløser en virkning. Det kan sammenlignes med en nøgle, som finder sin rette lås hvorved døren enten kan åbnes eller lukkes.
Hormonets virkning kan eksempelvis være aktivering af et gen, som fører til dannelse af et proteinstof, som kroppen har brug for. Virkningen kan også være en ændring af cellens udveksling af næringsstoffer.
Hormoner kan opdeles på baggrund af deres kemiske struktur. Denne artikel vil koncentrere sig om de hormoner, der bliver anvendt i forbindelse med doping. Det drejer sig om peptidhormoner som væksthormon, insulin og insulinlignende vækstfaktor-I (IGF-I), der er opbygget af aminosyrer.
Hvis du vil læse om peptidhormonet epo, så klik her
Hvordan virker væksthormon, insulin og IGF-I?
Et fællestræk for de tre hormoner er, at de fremmer opbygningen af kroppens væv og organer. Væksthormon har to særlige virkninger i relation til doping:
Den første virkning formidles delvis af IGF-I, idet væksthormon øger kroppens egen produktion af IGF-I fra leveren og andre væv. Den fedtforbrændende effekt er derimod en direkte effekt af væksthormon. Væksthormon vil også medføre en cirka 5 procent øgning af den fysiske form bedømt ved en cykeltest, mens det er omdiskuteret, om væksthormon også øger muskelstyrken.
Insulin fremmer først og fremmest optagelsen af sukker i muskel- og fedtvæv. Desuden hæmmer insulin nedbrydningen af fedt og fremmer opbygning af proteinholdigt væv herunder muskulatur. De fleste kendte hormoneffekter stammer fra undersøgelser af patienter og raske forsøgspersoner, hvor der typisk anvendes små doser af hormonerne. Alt tyder på, at dopingmisbrugere anvender meget højere doser og ofte kombinerer brugen af forskellige stoffer. Virkningen af den type misbrug er uvis og beror på uofficielle anprisninger.
Hvor anvender man væksthormon til doping?
Væksthormondoping anvendes formentlig både indenfor idrætsgrene, hvor konditionen er vigtig (for eksempel cykelløb, langdistanceløb og skisport), og idrætsgrene hvor muskelmasse og muskelstyrke er afgørende (for eksempel sprint og vægtløftning). Det er mest sandsynligt, at doping med IGF-I og insulin fortrinsvis anvendes til muskelopbygning. Som antydet, er det også sandsynligt, at den enkelte misbruger anvender flere stoffer på samme tid. Eksempelvis kan man forestille sig en samtidig anvendelse af væksthormon og testosteron med den intention at fremme opbygning af såvel muskulatur som sener. Men det er vigtigt at slå fast, at doping med væksthormon, IGF-I og insulin fra en faglig betragtning kun giver en beskeden gevinst. Alligevel foregår der misbrug i miljøer, hvor diverse ’kure’ er i omløb.
Hvilke bivirkninger er der ved peptid- og væksthormoner?
Væksthormonmisbrug vil på kort sigt medføre bivirkninger i form af væskeophobning og påvirket sukkerstofskifte i retning af type 2 diabetes . På længere sigt medfører væksthormon vækst af mange indre organer, herunder hjertet, samt misvækst af knoglesystemet. Patienter med forhøjet væksthormon i blodet udviser en fordoblet dødelighed som skyldes sygdomme i hjerte og kredsløb, og knoglemisdannelserne kan medføre varige skader.
Misbrug af IGF-I kan medføre akutte og farlige ændringer af hjerterytmen udover bivirkninger relateret til misvækst af organer. Insulin er livsfarligt at anvende, idet det kan medføre fald i blodsukkeret og dermed bevidstløshed, kramper, hjerneskader og død. Disse skadelige effekter er ens for kvinder og mænd.
Lovlig og ulovlig brug af peptid- og væksthormoner
Brugen af peptidhormoner er ulovligt. En undtagelse er patienter med væksthormonmangel på baggrund af svær sygdom i hypofysen (som producerer væksthormon), børn med nedsat vækst på grund af nedsat evne til at danne IGF-I (meget sjælden arvelig tilstand), samt patienter med diabetes som behandles med insulin.
Hvordan kontrollerer man brugen af doping med væksthormon?
Der findes to autoriserede metoder til påvisning af væksthormondoping, som kan anvendes af antidoping myndigheder. Den ene metode kan påvise misbrug af gensplejset væksthormon (den såkaldte ’isoform’ test), mens den anden test (’biomarkør’ testen) også kan påvise doping med naturligt væksthormon og stoffer, som stimulerer kroppens egen produktion af væksthormon. Der findes i øjeblikket ingen autoriserede metoder til påvisning af misbrug med insulin og IGF-I.
Hvad kan man selv gøre?
Doping med peptidhormoner er naturligvis forbudt. Det er sportsligt uetisk og desuden farligt. Misbruget blandt eliteudøvere er ingen undtagelse og tiltrækker med rette store overskrifter i medierne. Men set fra en samfundsmæssig synsvinkel er misbruget blandt amatører langt mere alvorligt, da dette misbrug omfatter mange flere mennesker, herunder sikkert unge, og det foregår formentlig endnu mere ukontrolleret.
Hvis du har kendskab til doping i idrætten, kan du kontakte Stop- Doping linjen hos Anti Doping Danmark