Det er livsvigtigt for kroppen at bevæge sig og bruge musklerne. Det behøver ikke at være sveddryppende aerobic-træning i et motionscenter. Lidt har også ret.
Særligt hvis man gerne vil tabe sig er det vigtigt at bevæge sig. Kroppens energibalance fungerer som et ’husholdningsregnskab’, hvis der kommer mere ind på kontoen, end man bruger, får man et overskud. På samme måde vil man få et overskud af energi, som vil sætte sig som fedtdepoter på kroppen, hvis man ikke bruger al den energi, man indtager.
Nøglen til at tabe sig er altså at skabe underskud på ’energikontoen’. Det kan man enten gøre ved at indtage færre kalorier eller forbruge mere energi ved at bevæge sig.
En god måde at få mere bevægelse ind i dagligdagen er at tage cyklen i stedet for bilen, trappen i stedet for elevatoren etc. I det nedenstående skema kan man se hvor meget forskellige aktiviteter kræver af energi.
Aktivitet |
Energiforbrug i Watt |
Energiforbrug i Kilojoule/time |
---|
Liggende hvile |
83 |
310 |
Indendørs gang |
166 |
600 |
Bilkørsel |
100-166 |
360-600 |
Hårdt arbejde |
666 |
2400 |
Gang, 4 km/time |
283 |
1020 |
Gang, 8 km/time |
646 |
2325 |
Gang op ad trapper |
833 |
3000 |
Løb, 10 km/time |
803 |
2900 |
Løb, 18 km/time |
1400 |
5050 |
Cykling, 18 km/time |
700 |
2520 |
Cykling, 40 km/time |
1600 |
5760 |
Almindelig sex |
300 |
1080 |
Krævende sex |
700 |
2520 |
Crawl |
900 |
3240 |
Brystsvømning |
750 |
2700 |