Bindevæv kan blive sygt

Bindevæv holder sammen på vores krop. Det omgiver vores muskler, vores led og hele organer og er det væv, som sørger for, at alt sidder, hvor det skal. Når det bliver sygt, er det oftest kroppen, der angriber sig selv.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Vi har bindevæv overalt i kroppen. Det indgår i sener og ledbånd, omgiver vores muskler, findes i vores indre organer og i huden. Bindevæv har navn efter sin funktion: Det binder vores krop sammen, knogler, muskler, hud, organer, alt hænger sammen ved hjælp af bindevæv. Som alt andet væv kan det blive sygt.

Sådan forklarer Salome Kristensen funktionen af bindevæv. Til daglig er hun overlæge, ph.d. og klinisk lektor fra Aalborg Universitet og har speciale i reumatologi, og hun ved derfor en masse om bindevæv.

• Sygdomme i bindevæv kan opstå, når vores immunforsvar tager fejl og forveksler vores bindevævsceller med fremmede celler og derfor går til angreb på dem. Det kaldes også en autoimmun reaktion. Den medfører, at der opstår en betændelsestilstand i bindevævet, siger Salome Kristensen.

Der er altså ikke tale om en betændelse, der skyldes bakterier.

Vævet hæver og rødmer

Den form for betændelsestilstand, også kaldet inflammation, er vores forsvar mod bakterier, virus og andre mikroorganismer, stoffer og gifte, som kroppen ikke kan genkende og derfor opfatter som farligt. På den måde er inflammation som udgangspunkt en gavnlig reaktion. Selve reaktionen består i, at vævet bliver varmt, det hæver og rødmer, og det gør ondt. Rødmen og varmen skyldes, at der føres mere blod til området. Og hævelsen skyldes, at blodkarrene bliver utætte, så der trænger væske ud i vævet.

• Inflammationen kan også opstå i væv, hvor man har fået en decideret skade, hvor vævet er gået i stykker, f.eks. hvis man har fået en fibersprængning, fortæller overlægen.

Leddegigt

Vores bindevæv kan blive angrebet forskellige steder. Den mest udbredte bindevævssygdom er leddegigt.

Ved leddegigt er det bindevævet i leddet samt ledkapsel og ledbånd omkring leddet, der bliver angrebet. Det reagerer med at blive rødligt, hæve og gøre ondt, og det kan tydeligt ses omkring leddet – f.eks. omkring leddene i fingre og hånd. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, vil vævet i leddene tage skade og forandre sig, så man får sværere og sværere ved at bevæge dem. Det kan udvikle sig til, at man slet ikke kan bevæge leddet.

• Ved leddegigt kan bindevæv i andre dele af kroppen også blive angrebet, f.eks. hud, tårekirtler, nervesystem og lunger, fortæller Salome Kristensen.

Lupus - et ulvebid

En anden bindevævssygdom er Lupus. Den kan angribe alle organer, men især hud, led og nyrer. Halvdelen af dem, der lider af lupus, får rødligt udslæt dér, hvor man er udsat for sollys. Det sætter sig først og fremmest i ansigtet på kinder og næseryg – det kalder man for sommerfugleområdet. Udover at være rødt, kan det klø, og det kan også føre til, at huden skæller.

Når der er tale om Lupus, vil den ofte også vise sig i nyrer, lunger, i led, ligesom det kan medføre hårtab. Det er meget forskelligt fra person til person, hvordan sygdommen forløber. Nogle oplever kortere perioder med sygdomsaktivitet, som kræver behandling – og perioder, hvor sygdommen er i ro. I de perioder kan en del klare sig uden medicin. Hos andre vil sygdommen hele tiden være aktiv. Er sygdommen aktiv skal man ofte gå til kontrol – og det kan ind i mellem være nødvendigt at være indlagt for at få den rigtige behandling.

Lupus betyder ulv. Det skyldes, at udslættet kan give skader i huden, som minder om ulvebid. Men det ses kun, når sygdommen er meget aggressiv.

Sjögrens syndrom - ingen tårer

Ved bindevævssygdommen Sjögrens syndrom er det særligt tårekirtler og spytkirtler, der bliver angrebet.

• Det medfører, at de kirtler ikke fungerer så godt, og man derfor bliver tør i øjnene – og ikke kan græde – ligesom man bliver tør i munden. Oveni de symptomer vil man typisk føle en overvældende træthed og have ondt i led og muskler, siger Salome Kristensen.

  Leddegigt, Lupus og Sjögrens er blot nogle af de bindevævssygdomme, der findes. Når de rammer flere områder og organer påvirker de i langt de fleste tilfælde livskvaliteten i en negativ retning. Nogle så meget, at de efterhånden kan blive ude af stand til at arbejde og får brug for hjælp i det daglige.

  Bindevævssygdomme kan ikke kureres, så de går væk, men der findes medicin, som kan forhale udviklingen. Hos enkelte vil sygdommen også gå i ro med alderen.

  Hvorfor får man en bindevævssygdom?

  Hvad der er årsagen til, at man får en bindevævssygdom, er der ikke nogen sikre svar på. Indtil videre mistænker man, at arvelige gener, miljø og tidligere infektioner kan spille en rolle.

  Behandlingen består i medicin, som dæmper inflammationen. Præcis hvilken type medicin man skal have, afhænger af, hvilken bindevævssygdom man har.

  Nogle af de effektive lægemidler er binyrebarkhormon og immundæmpende behandlinger.

  Alle de typer medicin, som dæmper inflammation, har mere eller mindre alvorlige bivirkninger, hvis man tager dem i høje doser gennem længere tid.

  • Derfor er det vigtigt, at vi hele tiden følger med i, hvor aktiv sygdommen er, så vi kan holde pauser med medicinen, lige så snart den kan undværes, understreger Salome Kristensen.

  Hvad kan man selv gøre?

  Når en bindevævssygdom angriber ens muskler og led, så vil fysisk aktivitet have en god indflydelse, fordi det styrker bindevævet og giver energi til kroppen. I og med at bindevævssygdomme kan være mere eller mindre aktive, så vil der være perioder, hvor det vil gøre ondt at træne. Men i de perioder, hvor sygdommen er på lavt blus, er det rigtig godt at træne så meget, man kan. Både for at styrke bindevævet – men også for at bygge den muskelmasse op igen, som man mister i de perioder, hvor sygdommen er aktiv, og man må holde sig i ro. Flere undersøgelser viser også, at fysisk aktivitet dæmper inflammation.

  • Alle former for fysisk aktivitet er godt, jeg vil ikke fremhæve nogen frem for andre. Så det er om at vælge det, som man synes passer bedst til en, og som ens krop trives bedst med, siger Salome Kristensen.

  Typer af bindevævssygdomme

  En bindevævssygdom angriber flere steder i kroppen. Her er angivet de områder, som den enkelte bindevævssygdom hovedsageligt angriber:

  • Leddegigt: led
  • Lupus: hud, led og nyrer
  • Sjögrens syndrom: tårekanaler og spytkirtler
  • Muskelgigt – polymyalgia rheumatica: kar i muskulatur
  • Dermatomyositis: muskler og hud
  • Sklerodermi: hud, spiserør, lunger, hjerte og nyrer
  • Marfans syndrom: knogler, øjne og hjertekar
  • Ehlers-Danlos' syndrom: hud, led og andet væv bliver for eftergiveligt og går lettere i stykker

  De to sidstnævnte menes at være arvelige