Derfor hjælper kulde på din skade

De fleste af os tyer uvilkårligt til en ispose, hvis vi forstuver et led eller får en slem bule. Færre af os er nok klar over, hvordan de kølige omslag egentlig virker på skaden - det kan du få svar på her.

De lyse sommeraftener indbyder til løbeture, fodboldkampe, trampolinhop og rulleskøjteløb. Nogle gange ender det hele brat med et slemt vrid i anklen eller et spark over skinnebenet, og man får det, der med lægefaglige termer kaldes en 'akut skade'. Sker det, vil de fleste af os hive en pose frosne ærter ud af fryseren og lægge det på den hævede fod eller på den store bule på skinnebenet. Men hvordan virker kulde egentlig på en skade? Til at svare på det har vi allieret os med speciallæge i ortopædkirurgi Hans Gad Johannsen.

Væske og blod på afveje giver hævelse

Først skal vi lige se på den skade, der opstår i vævet bag huden, når man forstuver et led, får en fibersprængning eller et hårdt slag. Det skadede væv kan være sener, muskler eller brusk, afhængigt af hvilken type skade der er tale om. Sker der et vrid, bliver vævet og de små blodkar i området flosset, revet over eller mast, så der siver blod og væske ud. Det får området til at hæve op, gøre ondt og blive rødt. Det kaldes inflammation, og denne inflammation er et vigtigt led i helingsprocessen.

• Skaden aktiverer blandt andet nogle celler, kaldet mast-celler. Disse frigiver nogle signalstoffet histamin. Histamin sørger for, at blodkarrene udvider sig, så andre celler, der har en slags "oprydningsfunktion", kan komme fra blodbanen ud i det skadede væv. På den måde er hævelsen/inflammationen med til at sætte selve reparationsprocessen i gang, fortæller Hans Gad Johannsen.

Kulde dæmper hævelsen

Når man lægger frosne ærter eller andre omslag på det skadede område, dæmper det hævelsen og smerterne, fordi kulden får de små lymfe- og blodkar til at trække sig sammen.

• Når karrene trækker sig sammen, siver der mindre væske og blod ud i det ødelagte væv, og det gør, at hævelsen bliver mindre, forklarer Hans Gad Johannsen.

Det kan virke selvmodsigende, at man forsøger at dæmpe en hævelse, der er med til at sætte en reparationsproces i gang. Og netop på det grundlag stillede nogle forskere for et par år siden spørgsmål ved, om det nu er så smart at anbefale kulde på akutte skader. Ifølge Hans Gad Johannsen er der dog fortsat bred enighed om, at nedkøling er det bedste at ty til:

• Det er rigtigt, at der skal en eller anden form for inflammation til for at få reparationsprocessen i gang, men nedkøling hæmmer ikke inflammationen så meget, at det forhindrer en stimulering af de reparerende celler. En voldsom blødning eller hævelse er kun i vejen og kan faktisk hæmme helingsprocessen.

Samtidig er kulde også smertestillende – det skal man heller ikke undervurdere, tilføjer han.

RICE gælder stadig

Når det gælder behandling af akutte skader, skal man altså fortsat gå efter det gode gamle RICE-princip, der står for Ro, Is, Kompression og Elevation.

Derudover er man også begyndt at tilføje M, som står for Movement, fortæller Hans Gad Johannsen:

• Tidligere lød anbefalingen, at man skulle holde forstuvninger i ro, men i dag er det blevet vist, at helingen går hurtigere, hvis man kommer i gang med at bevæge sig. Man kan måske ikke ligefrem gå på sin forstuvede ankel, men efter en-to-tre dage kan man måske holde ud at bevæge den. Hvis man også kan støtte på den, skal man endelig bare gøre det. Det må bare ikke gøre for ondt, for så risikerer man at genaktivere inflammationen.

Årsagen til, at det er godt at komme hurtigt i gang igen, skal blandt andet findes i det, der kaldes følelegemer. De sidder rundt omkring i kroppen og registrerer, hvordan vi bruger vores led og muskler. Der er også følelegemer, der registrerer smerte.

• Når der opstår smerter i forbindelse med en skade, bliver følelegemernes "forbindelse til hjernen" nedsat. Og måden, man får dem i gang på igen, er ved at bevæge og belaste den skadede del af kroppen. Jo hurtigere du kommer i gang med at bevæge den skadede del af kroppen, desto hurtigere får du gang i forbindelserne, og desto hurtigere kommer reparationsprocessen i gang, forklarer Hans Gad Johannsen.

Han tilføjer, at forskere og læger fortsat diskuterer, hvorvidt RICE princippet har betydning for "langtidsresultaterne" efter en skade - herunder også anbefalingen om at anlægge en komprimerende forbinding. Aktuelt er der ingen sikre beviser for, at man ikke skal fortsætte med RICE+M

FAKTA