Hvad er en frossen skulder?
Den frosne skulder er et symptomkomplex bestående af smerter og bevægeindskrænkning af skulderen. Uheldigvis ledsages mange skulderlidelser netop af både smerter og bevægeindskrænkning, hvilket har medført at udtrykket ofte bliver anvendt i flæng. Den ægte frosne skulder, er dog forholdsvis sjælden, og kan i mange tilfælde forholdsvis nemt adskilles fra andre sygelige tilstande i skulderen.
Frossen skulder skyldes inflammation (det vil sige steril betændelse) af skulderens ledkapsel. Steril betændelse er betændelse der ikke involverer mikroorganismer udefra, men er afgrænset til et bestemt område. Skulderens ledkapsel bliver herved hævet, spændt, og klæber sammen med de underliggende skulder knogler, medførende nedsat bevægelighed af skulderen.
Hvorfor får man en frossen skulder?
Frossen skulder kan optræde efter en skulder skade og efter skulder kirurgi, men i langt de fleste tilfælde er der ingen kendt udløsende årsag.
Den frosne skulder rammer to til fem procent af befolkningen. Tilstanden har en forkærlighed for personer i 40- 60 års alderen, og kvinder afficeres lidt oftere end mænd. Den er fem gange så hyppig hos personer med diabetes end i den øvre del af befolkningen. Den ses også oftere ved forhøjet kolesterol, ved stofskifte lidelser, og ved cancer i skulderen, brystet, lungerne og lymfeknuder. Cirka 15 procent får lidelsen på begge sider.
Hvilke symptomer er der på en frossen skulder?
Tilstanden kan inddeles i 3 faser:
1. fase på 2- 6 måneder som er karakteriseret ved:
Smerter diffust lokaliserede til skulderen med udstråling til overarmen.
Forværring af smerterne om natten og ved bevægelse.
Bevægeindskrænkning af skulderen i alle retninger.
2. fase på 6-12 måneder med:
3. fase på 2- 3 år med:
Prognosen er god. Kun 10% har fortsatte gener efter 4 år.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen hviler på sygehistorien og den lægelige undersøgelse.
- Der skal have været smerter i mindst 3 uger
- Der er bevægeindskrænkning af skulderen i alle retninger. Særligt er der indskrænket udaddrejning af skulderen, et forhold der ofte adskiller den frosne skulder fra andre sygelige tilstande i skulderen.
- Andre sygelige tilstande i skulderen skal udelukkes
- Røntgen er normal, eller viser forhold som ikke kan forklare bevægeindskrænkningen.
- Ved ultralydsskanning, og magnet skanning (MR-skanning), kan der ses fortykkelse af den forreste del kapslen, og af et ledbånd (ligamentum coraco-humerale).
- Blodprøver kan afsløre forhold forenelige med diabetes eller forhøjet kolesterol, men er ellers normale.
Hvordan kan man behandle en frossen skulder?
Behandlingsstrategien afhænger for det mest af hvor mange smerter man har, og det er meget vekslende. Nogle har konstante svære smerter, som forværres ved mindste belastning, og som forstyrrer nattesøvnen. Andre har ingen smerter af betydning. De fleste ligger midt imellem. Det er smerten som hos de fleste udgør den væsentlige begrænsende faktor, med mindre man har aktiviteter som forudsætter at man kan løfte skulderen normalt.
Fase 1 og 2:
Man skal så vidt muligt undgå alle tiltag som provokerer eller forværrer smerten. Dette kan indebære hel eller delvis sygemelding, alt afhængig af hvor mange smerter man har, og hvilket job man har.
Medicinsk behandling:
- Blokader med binyrehormoner har vist sig at have gavnlig effekt på smerterne, således at fase 1 afkortes. Blokaderne gives indtil smerterne ikke længere er noget problem. Binyrebarkhormonet er effektiv i op til 6 uger efter indsprøjtning. Afhængig af effekt, og hvor meget binyrebarkhormon man giver, bliver indsprøjtningerne typisk gentaget efter 4-6 uger.
- NSAID (også kaldet gigttabletter), taget i 4 uger, giver smertelindring, men ikke bedre bevægelighed. Tabletterne er forbundet med risiko for mavesår, og de har også mulige bivirkninger for hjertet og nyrerne.
- Behandling med tabletter prednisolon (binyrebarkhormon) 30 mg dagligt i 3 uger. Der er dog en række mulige bivirkninger forbundet hermed, blandt andet knogleskørhed.
- Blokader med lokal bedøvelse alene kan gives omkring en af de nerver der forsyner skulderen (det drejer sig i dette tilfælde om nervus supraskapularis). Blokaderne kan gives op til 5 gange med cirka 1 uges mellemrum.
Anden behandling
Akupunktur har generelt god effekt på skuldersmerter og kan forsøges ved behandling af en frossen skulder.
Henvisning til fysioterapi, med henblik på påbegyndelse af øvelser. I Fase 1 består øvelserne af bevægeøvelser som ikke må provokere smerter. De patienter som har mange smerter i fase 1, vil ofte ikke have gavn af øvelser før fase 2. I fase 2, tager øvelserne sigte mod at bedre bevægeligheden.
Kirurgi:
- Kikkertkirurgi af skulderen kan tilbydes ved fortsatte svære smerter i fase 1 og 2, eller utilstrækkelig resultat efter 6 måneder, på trods af adækvat non-operativ behandling, blandt andet med binyrebarkhormon indsprøjtninger. Indgrebet kan også tilbydes i sjældne tilfælde, hvor skulderen fortsat udviser udtalt bevæge indskrænkning i fase 3. Ved indgrebet løsnes kapslen, og stramme ledbånd fjernes. Samtidigt skabes plads ved at fjerne slimsæk, og en del af skulderens knogle loft (akromioplastik). Efter indgrebet påbegyndes øvelser under fysioterapeutisk vejledning.
Fase 3:
Fysioterapi med fokus på bevægelighedstræning kombineret med styrkeøvelser.
Kikkertkirurgi som beskrevet overfor, i de sjældne tilfælde, hvor skulderen fortsat udviser udtalt bevæge indskrænkning.
Hvad kan man selv gøre?
Opsøge læge for at få den korrekte diagnose stillet.
Hold dig så vidt muligt fra de tiltag der provokerer smerten.
Har du været for aktiv, og provokeret smerter, kan du forsøge at komme is på skulderen. Der kan bruges specielle ispakninger, en pose isterninger, eller en pose frosne ærter. Isen må ikke lægges direkte på huden. Sæt et klæde mellem isen og huden, så der ikke opstår forfrysninger i huden. Der lægges is på i 20 minutter.
I fase 2 og 3 kan øvelser påbegyndes, gerne under vejledning af en fysioterapeut.