Hvad er senelidelser?
Senelidelser er en fællesbetegnelse for en række tilstande, som kan give smerter fra senerne eller fra vævet omkring senerne. Ofte skyldes smerterne en irritation/inflammation (betændelse uden bakterier) af vævet omkring senerne. Senelidelser er meget hyppige, men afhænger især af, hvilket job man har. Hyppigheden af senelidelser i håndleddet i belastede erhverv er mellem 10 og 15 procent per år. I ikke- belastende arbejde (kontor) har cirka 1-5 procent symptomer på senelidelser. Mange sportsskader skyldes senelidelser.
Hvad er en sene, seneskede og senehinde?
Senerne forbinder musklerne med knoglerne. I modsætning til musklerne kan senerne ikke trække sig sammen. De består af elastisk bindevæv, og viderebringer muskelkraften til knoglen. Ved håndled og fodled er senerne omgivet af seneskeder. Seneskederne gør, at senerne glider bedre ved bevægelser. Andre steder i kroppen er senerne kun omgivet af en tynd senehinde.
Hvad kan senerne fejle?
Der er forskellige former for senelidelser:
Seneskedebetændelse, senehindebetændelse og seneskedehindebetændelse: Alle tre tilstande er betændelse i den hinde eller seneskede, som ligger omkring senen.
Seneskedebetændelse kaldes også tendovaginit og kan opstå i seneskederne omkring hånd- og fodled.
Senehindebetændelse kaldes også peritendinit og kan opstå i hinderne omkring senerne i resten af kroppen.
Udtrykket seneskedehindebetændelse er et hyppigt brugt udtryk for irritation omkring senerne til hænderne.
Senebetændelse: Hvis der er betændelse inde i senerne bruges betegnelsen senebetændelse (tendinit). Hvis betændelsen varer i længere tid, kan der dannes arvæv eller andre forandringer inde i senen, som bliver fortykket. Der kan også dannes bruskvæv eller forkalkninger inde i eller omkring senen. En sådan sene er mere stiv end normal, og der kommer lettere smertefulde småbristninger inde i senen ved belastninger. Sådanne forandringer ses for eksempel i skuldersener, achillessener eller knæsener. I disse tilfælde er der ikke længere tale om en egentlig inflammation, og tilstanden betegnes nu som "tendinose". Tilstanden kan oftest ikke behandles med medicin, men med træning. Lægen kan evt. henvise til fysioterapi. I en del tilfælde er det stedet, hvor senen sidder fast på knoglen, som er syg.
Smerter fra senerne men sene og omgivelser er normale: Man kan have smerter og ømhed af senerne, uden at der er noget sikkert galt med senerne. Dette forekommer for eksempel ved diffuse smerter, hvor smertetærsklen er generelt nedsat.
Hvorfor får man senelidelser?
Den hyppigste årsag til senelidelserne er overbelastning af senerne. Dette kan ske ved gentagne bevægelser med moderat belastning for eksempel ved arbejde. Men det kan også opstå ved kraftige eksplosive belastninger, som for eksempel når man dyrker sport. Nogle gange opstår seneskedebetændelse når man foretager sig noget, man ikke er vant til at udføre.
Uvant eller forkert belastning
Betændelse omkring senerne i benene opstår hyppigt, hvis man opstarter løbetræning for hurtigt eller løber mere end senerne kan tåle. I en del tilfælde kan overbelastningerne skyldes forkerte arbejdsstillinger. Dette kan for eksempel være den måde man bruger sin computermus på. Det kan også skyldes forkert brug af værktøj eller forkert brug af arme og ben ved tunge løft.
Dårligt udstyr eller forkert teknik
Endelig kan senelidelser opstå på grund af forkert slagteknik i ketchersport, eller at udstyret (løbesko, ketsjer, kniv, værktøj) ikke er det bedst mulige.
Alder eller arvelighed
Senerne bliver mere stive med alderen, hvilket formentlig er årsagen til at senelidelserne ses hyppigere med stigende alder. Nogle personer er af arvelige årsager mere tilbøjelige til at udvikle senelidelser. Dette gælder personer med en særlig vævstype kaldet HLA B-27. Endelig ses senelidelser ved egentlig gigtsygdomme såsom leddegigt, morbus Bechterew, psoriasisgigt eller slidgigt i led.
Hvordan føles senelidelser?
Det mest typiske symptom ved senelidelserne er smerter, når man bruger senerne ved bevægelse. I sværere tilfælde er der også smerter i hvile. Senerne føles ømme, og man kan have let hævelse af området og rødme.
Hvad kan man selv gøre?
Har man seneskedebetændelse i håndleddet skal leddet holdes i ro, og i en del tilfælde vil symptomerne så gå over af sig selv. Man bør forsøge at finde ud af årsagen til symptomerne. Hvis senelidelserne skyldes overbelastninger eller forkerte belastninger på ens arbejdsplads, bør man forsøge at udføre sit arbejde/indrette sin arbejdsplads så lignende overbelastninger så vidt mulig undgås. En ergoterapeut eller fysioterapeut kan eventuelt hjælpe med dette.
Hvis man derimod har senelidelser som skyldes idrætsudøvelse, bør man sikre sig at teknik og udstyr (ketsjere, bolde, sko, underlag) er det bedst mulige. Ved de kroniske senelidelser kan det være nødvendigt at skifte motionsform fra løb til for eksempel cykling eller svømning i en længere periode. Hvis tilstanden varer ved, og smerterne ikke bliver bedre, skal man søge læge.
Hvordan stilles diagnosen?
Ofte er der lokal ømhed af senen og ikke ømhed andre steder. Der kan være let hævelse omkring senen og/eller rødme af huden. Der kan være smerter, hvis man spænder den pågældende muskel mod modstand eller trækker i senen ved udspænding. Ved den kroniske senebetændelse vil der være fortykkelse af selve senen. Lægen kan oftest stille diagnosen ud fra sygehistorien og ud fra disse fund. I en del tilfælde kan man være i tvivl. En ultralydscanning af senen kan mere præcist afgøre, om der er tale om en senelidelse. En sådan undersøgelse kan også afgøre, hvilken type senelidelse der er tale om samt sværhedsgraden heraf.
Hvordan behandles senelidelser?
Der er forskellige former for behandling af senelidelser:
Ro og hvile: Den vigtigste behandling i den første uge af en akut betændelse omkring senerne er, at senen og det led, som senen bevæger, holdes i ro. I nogle tilfælde opnås dette kun ved brug af en støttebandage som for eksempel en håndledsbandage. Håndledsbandagerne skal især om muligt bruges i forbindelse med manuelt arbejde. Man bør som regel tage skinnerne af om natten, med mindre man har natlige smerter. I løbet af dagen bør man også tage skinnen af et par gange, for at man kan bevæge håndleddet igennem. Efter et par uger bør man se, om man ikke kan klare sig uden, men nogle har glæde af bandagen i måneder.
Medicin: Smertestillende, såkaldt anti-inflammatorisk medicin af typen NSAID er ofte effektivt. Det virker desuden dæmpende på betændelsen i seneskeden.
Binyrebarkhormon-indsprøjtning: Ved moderat til svær betændelse omkring senen kan en indsprøjtning med et betændelsesdæmpende stof (binyrebarkhormon) få symptomerne i ro. Ved den kroniske senebetændelse er effekten af indsprøjtninger ofte mindre, og der kommer ofte tilbagefald efter 1-2 måneder. Hvis der er meget arvæv omkring senerne, kan indsprøjtninger også have effekt, men også her ses hyppigt tilbagefald.
Operation: Man opererer ofte den inflammation/fortykkelse på fingrenes "bøjesener", der fører til en såkaldt "springfinger". Ud over dette er man meget tilbageholdende med operation.
Styrketræning: Styrke- og udholdenhedstræning af de omkringliggende muskler og sener uden belastning af den syge sene kan være med til at forebygge overbelastninger af den syge sene. Forsigtig optræning af den skadede muskel og sene kan også være med til at hindre tilbagefald. Man skal dog være opmærksom på, at smerten fra senen ikke må forværres i dagene efter træningen. Ofte vil det være nødvendig med hjælp fra ergoterapeut, læge eller fysioterapeut til at tilrettelægge og justere et træningsprogram.
Udsigt for fremtiden?
De fleste af symptomerne går næsten altid i ro, hvis man følger anvisningerne som beskrevet ovenfor. Ved den kroniske senebetændelse må man dog regne med at dette kan tage lang tid - op til et år. I en del tilfælde skal man være forsigtig med ikke at overbelaste senerne i fremtiden.Sidst opdateret: