Skal jeg have nyt knæ, eller er træning nok?

Ved slidgigt med smerter i knæet og nedsat bevægelighed kan et nyt knæ være løsningen. Men studier har vist, at træning også har god effekt. Så hvornår skal man have nyt knæ, og hvornår er træning nok? Det får du svar på her.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Slidgigt i knæene (knæartrose) er den hyppigste årsag til knæoperationer. Omkring 11.000 danskere får hvert år et nyt knæ, fordi de er plagede af smerter og nedsat bevægelighed, der påvirker hverdagen med nedsat livskvalitet. Men studier viser, at man kan mindske smerter og opnå bedre funktion ved at træne, når man er plaget af slidgigt. Betyder det, at man kan undgå en operation? Det må bero på en individuel vurdering, mener Andreas Kappel, der er overlæge med speciale i knæoperationer på Ortopædkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital.

• Når man bliver henvist af sin læge til en ortopædkirurgisk afdeling, vurderer lægen, om en operation vil være relevant. Man får foretaget en undersøgelse af knæet, som også omfatter røntgenbilleder. Lægen taler med én om, hvor påvirket man er af gener i hverdagen, og hvilke forventninger man har til knæfunktionen. Nogle har mange gener, men lidt slidgigt, mens andre har meget slidgigt, men ikke de store gener. Om operation anbefales, handler ikke udelukkende om, hvor meget slidgigt man har, men om hvor plaget og hæmmet man er i hverdagen. Jo mere slidgigten påvirker ens livskvalitet, desto større grund er der til operation, siger Andreas Kappel.

Træning før knæoperation

Uanset om man tilbydes en operation eller ej, vil lægen opfordre én til at gennemføre et træningsforløb. Nogle gange virker træning så godt på smerter og mobilitet, at en knæoperation ikke kommer på tale. Skulle en knæoperation alligevel være nødvendig, vil træning forinden betyde, at man kommer bedre igennem et genoptræningsforløb.

Der kan dog være specielle forhold, der gør, at lægen vil anbefale, at man bliver knæopereret uden først at have trænet knæet. Det er tilfælde, hvor bevægeligheden er meget nedsat, eller hvor knæet på grund af en skade har en fejlstilling, der gør, at træning ikke vil have effekt. Det kan også tænkes, at lægen vurderer, at man i forvejen er så veltrænet, at yderligere træning før en operation ikke vil gøre en forskel.

De fleste er motiverede for at prøve træning først, men hvis ikke man er det, kan man stadig blive opereret, hvis lægen mener, at det vil være en effektiv løsning.

Man følger et træningsprogram

Tager man imod tilbud om træning før operation, får man et træningsprogram af en fysioterapeut, som man skal følge.

• Man skal træne i mindst 6 uger og 2-3 gange om ugen for at kunne se, om det har stor nok effekt til, at man kan undgå en operation. Man laver både konditions-, styrke- og balancetræning for at mindske smerter og for at forbedre den fysiske funktion. Der er ingen kliniske retningslinjer, der peger på, at en bestemt type af træning er bedre end en anden træningsform. Moderat træning er ikke forbundet med øget risiko for forværring af slidgigten, siger Andreas Kappel.

Vægttab før operation

Slidgigt er ifølge Andreas Kappel til dels en misvisende betegnelse, fordi slid på led og overbelastning spiller en mindre rolle for udvikling af sygdommen.

• De vigtigste årsager til, at man får slidgigt i knæet, er, at man er ældre, er overvægtig, har haft skader på knæet eller at andre i familien har slidgigt. Køn spiller også en rolle. Flere kvinder end mænd får slidgigt, uden at lægerne ved hvorfor. Kun hos en mindre gruppe skyldes slidgigt en overbelastning i deres arbejde eller fritid, siger Andreas Kappel.

Ved overvægt har man øget risiko for at udvikle slidgigt i knæene. Kvinder med høj BMI i 40 årsalderen har 9 gange større risiko for at få foretaget en knæoperation, mens mænd har 4 gange øget risiko. Derfor vil lægen altid foreslå, at man ved overvægt gennemgår et vægttabsforløb, før operation bliver aktuel. Man vil få hjælp til vægttab i et forløb, som ens egen læge og kommunen sammensætter, såfremt man ønsker det. Man kan godt blive opereret, selvom man ikke taber sig.

Komplikationer på grund af overvægt

Flere studier viser, at man får færre gener, hvis man taber sig, ligesom det også vil mindske risikoen for komplikationer ved en knæoperation. Det antages, at et vægttab skal være på mindst 5 procent for at have effekt. Efter et vægttab vurderer lægen, om vægttabet har lindret generne så meget, at operation ikke længere er nødvendig.

• Ved svær overvægt har man efter en operation øget risiko for at få betændelse i knæet og skulle igennem flere operationer. Man vil også risikere at få blodpropper, der komplicerer og forlænger forløbet. Risikoen for betændelse og blodpropper vil altid være ulemper ved en knæoperation, men risikoen er større, hvis man har svær overvægt, siger Andreas Kappel.

80 procent af de knæopererede er overvægtige med BMI ≥25, og 40 procent er svært overvægtige med BMI ≥30.

Der er også andre faktorer, der kan øge risikoen for komplikationer ved en operation. Man får derfor en samtale med en sygeplejerske på sygehuset, der ikke kun handler om vægt, men også livsstilsfaktorer som kost, alkohol og rygning.

• Rygning øger risikoen for komplikationer. Ideelt set skal man gennemføre et rygestop før operationen, men det kan vi ikke pålægge patienterne. Vi spørger patienterne, om de er motiverede for at gøre noget ved det, og så får de hjælp, hvis de ønsker det, siger Andreas Kappel.

Fremtidsudsigter efter en knæoperation

Hjælper træning og eventuelt vægttab ikke tilstrækkeligt i forhold til smerter og bevægelighed, kan det være relevant med en knæoperation. Der findes forskellige typer kunstige knæ. Det mest almindelige er, at man får skiftet hele knæets overflade. I nogle tilfælde, hvor det kun er en mindre del af knæet, der er ødelagt af slidgigt, får man tilbudt en delprotese, dvs. kun en del af knæet bliver udskiftet.

Oftest har man problemer med slidgigt i begge knæ, medmindre man har en skade i det ene knæ. Typisk vil man få ét knæ opereret ad gangen, sådan at der går mindst 3 måneder før næste knæoperation.

Før operationen bliver man informeret om, hvad der er realistisk at have af forventninger til et opereret knæ.

• Det er som regel realistisk at blive smertefri i sine daglige aktiviteter, men hvis man dyrker sport eller går lange ture, vil man typisk kunne mærke, at det kunstige knæ giver en grad af gener, siger Andreas Kappel.

Efter en operation skal man regne med, at der går op til 3 måneder, før man kan fungere optimalt med det nye knæ. Så snart man er opereret, går genoptræning i gang.