Hvad er ledaspiration?
Ledvæsken er den væske, der findes inde i de såkaldt ægte led, som for eksempel knæleddet og albueleddet og andre frit bevægelige led. Ledvæsken har til formål at smøre leddet ved bevægelse samt tilføre næring til brusken. Brusken i leddene har ikke nogen blodforsyning og ernæres ved at "suge" ledvæske til sig.Ved ledaspiration udtager lægen lidt af væsken med en kanyle.
Hvorfor får man foretaget ledaspiration?
Der kan være flere årsager til, at man vælger at suge væske ud af et led:
• Skader
Hvis man er kommet til skade med et led, kan der være megen hævelse, og hævelsen i sig selv kan gøre ondt og hæmme bevægeligheden i leddet. Det er især i knæleddet, man hyppigt oplever stor hævelse efter vrid, men også albueleddet, ankelleddet og skulderled kan hæve. Hvis hævelsen i leddet er alt for stor, kan trykket i leddet blive så stort, at det kan påvirke brusken. I disse tilfælde vælger man at dræne leddet for væske.
• Infektioner
Hvis et led bliver hævet og varmt, uden man er kommet til skade, må man mistænke, at der kan være infektion i leddet. En sådan infektion kan spredes via blodet, eksempelvis fra et sår et andet sted på kroppen eller fra en infektion i halsen eller ved visse tarminfektioner. I disse tilfælde vil man suge noget væske ud for at få det undersøgt for bakterier. Man kan ofte med det samme få bekræftet sin mistanke om infektion ved at mikroskopere lidt af ledvæsken. Ofte kan man se, om der er bakterier i ledvæsken, eller om der eventuelt er en anden årsag til hævelsen. Man sender resten af ledvæsken til undersøgelse (dyrkning) for at fastslå, hvilken bakterie der er tale om.
Ofte vil man ved infektion starte op med antibiotisk behandling straks efter mikroskopi og så senere eventuelt ændre til en anden type antibiotika afhængig af svaret på prøven.
• Urinsyregigt
Et led kan også blive hævet, rød og varmt ved anfald af urinsyregigt (arthritis urica/podagra). Her vil mikroskopien kunne afsløre urinsyrekrystaller (også kaldet uratkrystaller) i ledvæsken. Antibiotika har ingen virkning på dette.
Hvis en person bliver ved med at have hævede og ømme led, kan man også prøve, om man kan suge noget væske ud og undersøge det for eksempelvis gigtlidelse. Dette vil som regel blive suppleret med blodprøver.
Hvor foregår undersøgelsen?
Principielt kan udtømning af væske ske ved den praktiserende læge, især den "akutte" udtømning fra et tilskadekommet knæ.
Men ofte vil man være i gang med en nærmere udredning, og indgrebet vil så finde sted hos en speciallæge eller på sygehuset. Det vil typisk være enten hos en ortopæd eller en rheumatolog. Udtømning af væske fra nogle af de små led kan være svært, da det ikke er nemt at ramme ind i leddet med nålen. Man kan så benytte sig af en ultralydsscanner, så man kan se, hvor man skal stikke.
Gør undersøgelsen ondt?
Selv om der benyttes lokalbedøvelse, kan det være lidt ubehageligt af få suget væsken ud, og det kan godt gøre lidt ondt. Men det bør ikke være store smerter.
Hvad sker ved selve undersøgelsen?
Undersøgelsen kræver ikke nogen forberedelse fra patientens side. Huden over det område, der skal stikkes i, renses med sprit. Ofte sprøjtes lokalbedøvelse i huden og ind i leddet.
I nogle af de små led er det mere simpelt for patienten, at man blot bruger kanylen, man skal suge med, og ikke giver nogen bedøvelse. Bedøvelsen virker efter nogle minutter, og så kan kanylen, der skal udtage ledvæsken, stikkes ind gennem ledkapslen. Ledvæsken kan herefter suges op i sprøjten. Nogle læger kan selv foretage mikroskopi med det samme. Andre gange sendes ledvæsken videre til laboratoriet, hvor man både kan mikroskopere og undersøge væsken for bakterier.
Hvis udtømmelsen af væske sker i efterforløbet af et vrid i eksempelvis et knæ, kan lægen vælge at indsprøjte medicin (binyrebarkhormon) for at hindre fornyet hævelse af leddet.Man må aldrig sprøjte binyrebarkhormon ind i et led, hvor man mistænker infektion.
Hvad sker der efter undersøgelsen?
Man kan færdes nogenlunde normalt bagefter, men man bør ikke udsætte leddet for store belastninger, da det kan fremkalde irritation.Hvis der er sprøjtet binyrebarkhormon ind i leddet, bør man skåne leddet den næste uges tid, men der sker ikke noget ved almindelig belastning såsom gang.
Ved bakterier får man oftest besked i løbet af 3-7 dage. Ved mere specifikke undersøgelser for gigt, kan det godt tage mange uger, inden der kommer svar.