Hvad er artroskopi?
En artroskopi er en undersøgelse, hvor et artroskop (et 'kikkertrør') indføres i et led gennem en ganske lille åbning. På artroskopet sidder et lille kamera, og lægen får derved billeder af leddet op på en fjernsynsskærm. Hvis patienten er vågen, kan vedkommende se med på skærmen og få forklaret hvad man finder/gør. Artroskopi kan anvendes ved de fleste led, lige fra hofteleddet til kæbeled og storetåens grundled. De led hvor man hyppigst laver artroskopi er nok knæled og skulderled. I nogle led kan man foretage undersøgelsen i lokalbedøvelse, men det er ikke muligt i alle led.
Hvad bruges artroskopi til?
Undersøgelsen kan anvendes til at finde og eventuelt behandle årsagen til hævelse, smerter, 'ustabile' led eller indskrænket bevægelse af leddet.
I dag vil mange artroskopier være forudgået af en MR scanning, og beslutningen om artroskopi vil være foretaget på den baggrund.
Artroskopi muliggør kirurgiske indgreb inde i leddet gennem minimale åbninger ind til leddet. Herved kan en ledoperation foretages mere skånsomt end ved åben kirurgi, hvor 'helingsprocessen' er langsommere, og hvor der er større risiko for komplikationer.
Hvordan foregår artroskopi?
Artroskopien foregår gennem et lille snit i huden, ikke meget mere end 1 cm stort. Der indsættes et 'rør' i leddet, og selve kikkerten (artroskopet) føres ind i leddet gennem røret. For at lægen skal kunne orientere sig i leddet, sprøjtes sterilt saltvand ind i ledhulen gennem 'røret', hvorved de indre flader/slimhinder adskilles.
Der laves et eller flere tilsvarende små snit så lægen kan føre sine øvrige instrumenter ind i leddet.
Ved operationen er der mulighed for med sine instrumenter at teste stabiliteten af de forskellige strukturer i leddet. Noget man ikke kan se på en MR scanning. Disse strukturer kan for eksempel være menisk, ledbånd/ledlæbe, brusk, korsbånd med videre.
Nogle gange kan man klippe noget væk hvis der er noget der kommer i klemme, for eksempel et stykke ødelagt menisk. Andre gange kan man sy en struktur der er gået i stykker. Man kan også i nogle led, fjerne lidt brusk/knogle, hvis der med tiden er kommet nogle 'udbygninger' på knoglen, så der er blevet for lidt plads i leddet.
Når operationen er overstået 'skylles leddet' med saltvand og tømmes derefter bedst muligt. Der vil som regel være en lille smule væske tilbage i leddet. Dette absorberes blot i løbet af de første dage.
Herefter sættes der som regel en enkelt tråd i hvert af de huller man har lavet. Det er lidt forskelligt om man bruger en tråd der skal fjernes igen, eller man bruger en tråd der 'går i opløsning'. Trådene kan som regel fjerne efter cirka 10 dage.
Hvad kan man forvente efter en artroskopi?
Uanset hvor godt operationen er gået, vil et led jo aldrig blive som nyt. Der er jo en grund til man er blevet opereret, og derfor er det ikke sikkert man bliver fuldstændig symptomfri bagefter.
Et led skal som regel aflastes i nogle uger, efter operationen. Afhængig af hvilket led det er kan dette variere. Ved en mindre kikkertoperation i for eksempel et knæ, kan man støtte fuldt på knæet med det samme, og man skal ikke bruge skinne eller krykker. Man skal dog alligevel de første dage holde sig mest muligt i ro og man kan ikke begynde på større belastninger før der er gået flere uger.
Hvorvidt der er behov for egentlig genoptræning er også afhængig af typen af operation. Hvis man blot har 'undersøgt' leddet , kan det være nok med instruktion i nogle øvelser man selv kan lave. Ved andre operationer kan der være brug for fysioterapi i flere måneder (for eksempel ved korsbåndsoperation eller større operation i skulderen).
Man kan også lave kikkertoperationer andre steder i kroppen, end i leddene. Disse operationer følger andre procedurer end de her omtalte. Selve ordet artroskopi betyder, at man laver en kikkertundersøgelse i et led.