Historie
Selv om røntgenundersøgelsen efterhånden er en gammel opdagelse, og der er kommet flere nye billedteknikker til, er den fortsat et meget vigtigt redskab til at undersøgenogle af kroppens indre strukturer. I røntgenbilledernes barndom kunne man kun gengive tætte strukturer (så som knogler), men med udviklingen af kontrastmidler er det nu også muligt at se hule og væskefyldte rum i kroppen.
En tysk fysiker ved navn Wilhelm Conrad Röntgen, der arbejdede ved Würzburg Universitet, eksperimenterede i 1895 med elektrisk strøm gennem et lufttomt rør. Han opdagede ved et tilfælde, at dette forsøg frembragte et glimtende skær på en fluoreserende skærm i nærheden, selv om det apparat han benyttede var fuldstændig omsluttet af sort karton. Herefter var han meget optaget af disse mystiske stråler, der kunne trænge gennem faste stoffer. Overraskelsernes tid var endnu ikke forbi for Conrad Röntgen, og det mest opsigtsvækkende fund han gjorde var, at der ved at placere den ene hånd i strålefeltet fremkom skygger af knoglerne på den fluoreserende skærm. Opdagelserne blev offentliggjort i 1895 og blev hurtigt til hjælp for lægelig undersøgelser.
Hvad er røntgenstråler?
Røntgenstråler er nært beslægtede med både radio- og lysbølger og er usynlige elektromagnetiske stråler med kort bølgelængde.
Røntgenstrålerne sendes fra et røntgenrør gennem patienten til en fotografisk film bag patienten. Når røntgenstrålerne rammer den fotografiske film, vil den farves sort afhængigt af hvor meget af strålingen, der er blevet absorberet af kropsvæv. I dag er film dog efterhånden erstattet af en røntgenfølsom detektorplade, som videregiver digitale signaler, der ved en computer omsættes til billeder af den undersøgte kropsdel.
Bløde kropsdele så som fedt, muskler, hud og blod er det mest 'gennemsigtige' væv og vil således ikke absorbere ret megen stråling. De fremtræder derfor som mørkegrå skygger. Derimod vil det hårde tætte knoglevæv absorbere megen stråling og efterlade en hvid skygge på det færdige billede.
Hvad bruges røntgenundersøgelse til?
Røntgenundersøgelser kan udføres på alle dele af kroppen og benyttes ofte i kombination med andre undersøgelser til at afkræfte eller bekræfte en diagnose.
De hyppigst anvendte røntgenundersøgelser afbilder rygsøjlen, brystkassen, kraniet og andre dele af skelettet. .
Hvis der er behov for at undersøge hulrum eller væskefyldte strukturer, er der mulighed for at anvende kontrastmidler - for eksempel bariumkontrast til undersøgelse af spiserør, mavesæk og tarme, eller jodholdige kontrasstoffer til undersøgelse af f. eks. nyrer. I mange tilfælde, hvor man tidligere brugte røntgenundersøgelser, vælger man i dag CT-scanning , der laver serier af snitbilleder.
Hvordan foregår røntgenundersøgelsen?
Patienten anbringes foran en røntgenfølsom skærm. I dag anvendes, som ovenfor nævnt, i vid udstrækning moderne såkaldt digital teknik til røntgenoptagelser. Billedet kan printes ud så det ligner et gammeldags røntgenbillede, men vil almindeligvis blive lagret på et stort computerlager. De digitale billeder ses på en TV-skærm/monitor og kan nemt videresendes via datanet til andre sygehuse.
Det er vigtigt, at man for eksempel før røntgenbilleder af brystkassen har fjernet halskæder eller andre ting, der vil kunne ses på billedet.
Under selve optagelsen bliver man bedt om at sidde helt stille, fordi uro under optagelsen vil kunne sløre billedet og dermed forringe billedets kvalitet.
Når selve billedet optages, vil radiografen gå om bag en beskyttelsesskærm, hvorfra vedkommende stadig kan se patienten. Der bliver trykket på en knap, og i løbet af få sekunder er optagelsen færdig.
Det gør ikke ondt at få lavet et røntgenbillede. Røntgenstråler kan ikke føles.
Under tiden vil der blive optaget flere billeder fra forskellige vinkler for at belyse den pågældende problemstilling så godt som muligt. Hvis problemstillingen haster, vil billederne straks blive vurderet af en røntgenlæge (radiolog). Normalt vil billederne blive gennemgået senere, hvor de diskuteres, og der skrives en røntgenbeskrivelse.
Er røntgenstråling farlig?
Risikoen for skadevirkninger efter røntgenbilleder er meget lille. Moderne røntgenapparatur er designet til at tage billeder af meget høj kvalitet ved brug af meget lave stråledoser.
Røntgenstråler er forbundet med en relativ lille risiko for senere at udvikle kræft. Radiografen går dog om bag en beskyttelsesskærm under optagelsen, fordi personalet dagligt laver mange røntgenundersøgelser og dermed samlet ville blive udsat for meget stråling.