Brevkasse

Spørgsmål   Nyrer og urinveje

Spørgsmål: Efterdryp efter toiletbesøg - hvad kan det være?

Kære Netdoktor.

Jeg har i forholdsvist langt tid gået med et problem, jeg ikke har nævnt for nogen anden, da jeg egentlig føler mig lidt flov over det, grundet min unge alder. Men jeg har nu indset, at jeg bliver nød til at få svar, da det er begyndt at genere mig mere end hvad godt er.

Jeg drikker, spiser og generelt gør, som plejer på en hverdag. Det gælder også, når væsker skal ud igen, og det går rigtig fint. Ingen problemer under selve vandladningen. Mit problem opstår umiddelbart bagefter; når jeg har dryppet af, og dryppet af igen, og tager tøjet på, kan jeg nogle gange opleve, at der siver lidt mere urin med ud. Jeg forstår, at en lille mængde residualurin er meget normalt, men i flere tilfælde er det altså en relativt stor mængde, der kommer ud efterfølgende. Det er begyndt at blive et problem flere gange om ugen, og jeg har ikke ændret kost- eller motionsvaner det seneste tid. I nogle tilfælde kan jeg også opleve en mindre svie, når det forekommer, men det er et ret sjældent fænomen. Det har desuden ingen effekt, at skifte mellem at sidde ned på toilettet eller stå op. Jeg har også forsøgt mig med knibeøvelser uden effekt.

Så kære Netdoktor, jeg håber I kan svare mig på, hvad mit problem er, og eventuelt komme med nogle gode råd, så jeg kan komme det til livs. På forhånd mange slags tak.

Den Håbefulde Nordjyde

Svar:

Kære Håbefulde Nordjyde

Der kan være flere årsager til dit problem.

Urinrøret hos en mand er langt og går op og ned, hos nogle mænd har urinrøret et forløb lige efter prostatakirtlen hvor det nærmest laver en lille ”dal” hvor der kan samle sig lidt urin, når man så bevæger sig efter toiletbesøg kommer det ud. Det kan forebygges ved at ”stryge” urinrøret, dvs at man med et par fingre skubber lidt op i mellemkødet –bag pungen og stryger fingrene fremad, det er lidt svært at beskrive, ofte anvendes en tegning til at illustrere det.

En anden mulighed er en medført variant, hvor udførselgangen af cowpers kirtler er forstørret og giver anledning til et lille urinreservoir parallelt med urinrøret, neden for lukkemusklen, som tømmer sig efter toiletbesøg. Det er en sjælden tilstand og hedder cowpers syringocele, den er nok også lidt overset, da man ikke forventer vandladningsgener hos unge mænd.

Endelig har nogle mænd så snæver en forhud at urinen ophober sig i forhuden, såkaldt ballontisning, det løses ved behandling af den forsnævrede forhud.

Jeg foreslår, at du prøver det første råd, hvis ikke det hjælper kan du via din egen læge henvises til urolog, der typisk vil undersøge dig nærmere, eventuelt med kikkertundersøgelse af urinrør og blære.

Vh

Nanna Franck

Speciallæge i Urologi


Besvarede spørgsmål under chat

Spørgsmål Besvaret
Følelsen af urin i penishovedet

2024-08-10 | 20:22

knude på penis

2024-08-8 | 11:23

Hvorfor tisser jeg pludselig i sengen som 40-årig?

2023-02-4 | 15:31

Tilbagevendende blærebetændelser

2021-09-15 | 14:01

Er der INTET jeg kan gøre ved min blærebetændelse?

2021-02-6 | 14:08

Efterdryp efter toiletbesøg - hvad kan det være?

2020-03-20 | 09:08

Mikroskopisk blod i urinen - skal jeg være bekymret?

2020-03-3 | 14:07


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.