Nanna Franck
Afdelingslæge, Afdeling for Urinvejskirurgi, Sygehus Lillebælt
Besvaret: 2024-09-03
Svar:
Kære spørger
Der er ikke nogen oplagt forklaring på dine gener, men flere mulige forklaringer.
De seksuelt overførte sygdomme chlamydia og gonorre kan medføre gener fra urinrøret – er du blevet undersøgt for dem ?
Har du gennem længere tid haft vandladningsgener ?
Nogle begynder at drikke mindre fordi de tænker at mindre væske giver mindre hyppige toiletbesøg, det kan så give bagslag fordi en koncentreret urin giver mere irritation af urinrøret.
Endelig kan der være urinrørsforsnævring eller en sjælden medfødt tilstand hvor der samler sig urin i en udviddet kirteludførselsgang (cowpers syringocele)
Man kan starte med at se på dine vandladnings og væskevaner hos din egen læge og hvis problemerne fortsætter, kan man eventuelt henvises til urolog mhp nærmere undersøgelser.
Vh
Nanna franck
urolog