Hvad er stress-inkontinens hos kvinder?
Stress-inkontinens rammer helt overvejende kvinder. Det viser sig ved, at man har svært ved at holde på urinen, når man udfører forskellige former for fysisk aktivitet som gymnastik, jogging og dans. Det kan være meget irriterende og hæmmende for livsudfoldelsen.
Kvinden kommer til at lække en lille smule urin. Der kan også optræde urinlækage i forbindelse med host og nys.
Der findes forskellige behandlingsformer, som spænder fra bækkenbundstræning til operation. Langt de fleste med vandladningsproblemer eller stress-inkontinens kan hjælpes eller helbredes.
Hvorfor får man stress-inkontinens?
Problemer med at holde på vandet skyldes sædvanligvis, at bækkenbundens og urinrørets muskler er blevet svækket.
-
Svækkelsen opstår oftest i forbindelse med graviditet og fødsel. Specielt første fødsel ser ud til at indebære en risiko.
-
Stress-inkontinens kan også skyldes kronisk hoste eller overvægt.
-
Der findes også forskellige former for medicin, som kan svække urinrørets lukkefunktion og medføre stress-inkontinens.
-
Problemet kan også opstå, hvis blæren ikke tømmes tilstrækkeligt, enten ved at man venter for længe med at gå på toilettet, eller at blæremusklen er svækket.
Hvordan føles stress-inkontinens?
Stress-inkontinens viser sig ved, at man lækker urin dråbevis eller i lidt større portioner i forbindelse med fysisk aktivitet.
Der kan opstå urinlækage i forbindelse med jogging, dans, gymnastik, løb og gang og så videre. I sværere tilfælde optræder der lækage i forbindelse med mindste bevægelse.
Der er sædvanligvis ikke urininkontinens, når man sover eller holder sig fuldstændigt i ro.
Hvad kan man selv gøre?
Man kan selv forebygge stress-inkontinens ved at gøre følgende:
-
Optræning af bækkenbundens muskler. For at dette skal være rigtig effektivt, er det en god idé at søge en fysioterapeut, som interesserer sig for bækkenbundstræning. Det er specielt vigtigt at lære at knibe rigtigt.
-
Dernæst er det vigtigt at gøre øvelserne dagligt i cirka fem minutter.
-
Man kan mindske inkontinensen ved at nedsætte sin fysiske aktivitet, men det er ikke nogen særlig god idé. Dels går det udover livskvaliteten for mange kvinder, dels er det vigtigt for ens generelle helbredstilstand at være fysisk aktiv.
-
Det er vigtigt at undgå, at blæren er overfyldt ved at gå jævnligt på toilettet og tømme blæren cirka hver tredje eller fjerde time.
-
Er der tale om overvægt, kan tilstanden bedres, hvis man taber sig.
-
Hvis der er daglig hoste, eventuelt på grund af stort tobaksforbrug , kan inkontinensen mindskes ved at få behandlet hosten og enten holde op med at ryge eller nedsætte tobaksforbruget.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Diagnosen er som regel let at stille på grund af det typiske symptom i forbindelse med fysisk aktivitet. Man kan selv stille diagnosen ved at stå med let spredte ben og hoste gentagne gange, når blæren er fuld. (stress test). Denne undersøgelse foretages eventuelt hos lægen.
Desuden vil lægen i forbindelse med en gynækologisk undersøgelse vurdere knibekraften.
Udsigt for fremtiden?
Langt de fleste kan hjælpes, og mange kan endda helt helbredes for symptomet.
Det kan dog være nødvendigt at blive henvist til en speciallæge eller til en sygehusafdeling med speciel interesse og ekspertise vedrørende behandling af urininkontinens. Såfremt man tidligere er opereret for stress-inkontinens og har fået tilbagefald, har man krav på at blive behandlet på et hospital med den nødvendige ekspertise.
Hvordan behandles stress-inkontinens?
Hvis de ting, som man selv kan gøre, ikke har været tilstrækkelige, er der følgende muligheder:
Bækkenbundstræning under professionel vejledning
Bækkenbundstræning bør omfatte tre gange 10-12 langsomme maksimale sammentrækninger af 5-10 sekunders varighed hver. Bækkenbundstræning bør udføres tre til fire gange om ugen i mindst tre til fire måneder. Bækkenbundstræning kan suppleres med såkaldte knibeæg som anbringes i skeden. Det er også muligt at bedre bækkenbundsfunktionen ved elektrostimulationsbehandling, hvor man med nogle små elektroder stimulerer bækkenbunden.
Hjælpemidler
Til anbringelse i skeden (for eksempel Contrelle). Hjælpemidlet anvendes eventuelt i forbindelse med fysisk aktivitet.
Operation
Hvis man ikke har fået et acceptabelt resultat ved de øvrige metoder, så vil der hos patienter med stress-inkontinens være mulighed for at foretage operation.
Operation foregår i lokal bedøvelse, og man kan sædvanligvis tage hjem samme dag. Der findes flere operationstyper, den mest anvendte indebærer, at der via et lille snit i skedens forvæg anbringes et stykke kunststof til at støtte urinrøret. Denne operation er sædvanligvis meget effektiv, men slyngen kan blive for stram, så man får problemer med at tømme blæren. Det kan som regel korrigeres. Kunststoffet kan også i nogle få procent skære sig igennem til skeden, hvilket indebærer, at et stykke, eventuelt hele slyngen, må fjernes.
Den anden type operation består i, at der indsprøjtes fyldstof i urinrøret, nærmest ”som en ny pakning til vandhanen”. Denne operation udføres via en kikkert i urinrøret. Oerationen er ikke helt så effektiv som slyngeoperationen, men følgevirkningerne er meget få.
Effekten af en operation aftager sædvanligvis med tiden, og det er vigtigt fortsat at træne bækkenbunden og holde sig i form.
Medicinsk behandling
Der kan gives medicin i form af Yentreve, hvilket forbedrer urinrørets lukkefunktion. Effekten er sædvanligvis beskeden og kan være forbundet med bivirkninger som for eksempel kvalme. Hos ældre kvinder, hvor der er tegn på hormonmangel, kan der gives østrogen eventuelt som stikpiller. Stikpillerne skal anbringes i skeden to til tre gange om ugen.