Nyresten

Hvad er nyresten?

Nyresten er meget almindelige. Op til 10 procent af alle mænd og halvt så mange kvinder får på et tidspunkt i livet symptomer fra nyresten. Årsagen er, at urin indeholder store mængder affaldsstoffer og såkaldte ioner, som er svære at holde i opløsning i urinen. Hvis disse ikke holdes i opløsning, samles de og udfældes som sten. Som regel drejer det sig om små sten, men man kan se sten, der udfylder hele hulrummet i en nyre.

Symptomer på nyresten

Nyresten er tit uden symptomer og opdages tilfældigt. Det typiske er dog smerter, som især kommer, når en sten passerer fra nyren til blæren. Det er voldsomme smerter, som begynder i nyreregionen og stråler mod skridtet. Smerterne kommer typisk i anfald. Nyrestensanfald kan være så smertefulde, at det er umuligt at holde sig i ro. Smerterne ledsages ofte af kvalme og opkastning. Det kan også give smerter, når nyrestenene passerer gennem urinlederen.

Nyresten følges ofte af blod i urinen, måske i så små mængder at det kun opdages ved undersøgelse af urinen.

Måske opdages nyresten helt tilfældigt i forbindelse med en røntgen- eller ultralydsundersøgelse i en anden forbindelse.

Folk med tilbagevendende urinvejsinfektioner vil ofte vise sig at have sten i urinvejene. Hos disse patienter bliver stenene først opdaget, når man undersøger urinvejene. Imidlertid er det hovedreglen, at man ikke kan komme infektionerne til livs, før stenene er væk.

Er nyrestenen en halv centimeter i omkreds eller mindre, vil anfaldet som regel være forbi efter nogle timer, når sten eller grus kommer ud med urinen. Hvis stenen sætter sig fast på vej ud, kan det dog strække sig over flere dage.

Hvorfor får man nyresten?

Hos flertallet af patienter kan man ikke påvise en årsag til stendannelsen. Man leder efter, om der er medfødte eller erhvervede årsager til abnorm udskillelse af en række stoffer (for eksempel calcium, oxalat eller en såkaldt aminosyre, cystein), om der er infektion, hvordan nyrerne og urinvejenes anatomi er og endelig, om nyrerne fungerer normalt. Sådanne undersøgelser vil kunne forklare årsagen til nyrestensdannelsen hos omkring 20-30 procent af patienterne.

Hvordan ser nyresten ud?

Nyresten kan se lidt forskellige ud alt efter hvordan de er sammensat. Typisk vil det være ganske små sten i brunlige eller grålige farver. Ofte kan man ikke se dem med det blotte øje, men de vil kunne ses i en undersøgelse af urinen.

Hvad kan man selv gøre?

Hvis man får et nyrestensanfald, har man brug for lægehjælp for at lindre smerterne.

Det kan være af interesse for lægen at se den sten eller det grus, der kommer ud med urinen. Det kan være svært at fange, men man kan prøve ved at tisse gennem en sigte eller et kaffefilter.

Det er et gammelt – og hårdnakket – råd, at man skal drikke rigeligt (og derved skabe et "vandstød"). Dette princip er nu forladt, og man skal ikke drikke mere end sædvanligt, specielt ikke hvis/når man får en pille af typen gigtmedicin, da denne medicin udover at smertelindre også nedsætter urinproduktionen.

Hvordan behandles nyresten?

I første omgang skal smerterne lindres. Man bruger de såkaldte gigtmidler (NSAID) som indsprøjtning, tablet eller stikpille. Det kan dog i det akutte stadie være nødvendigt med stærkere midler som morfinpræparater.

Sten mindre end fem millimeter vil oftest selv passere til blæren og derfra uhindret ud. Man afventer derfor, om patienten bliver smertefri inden for få dage. Hvis en røntgenundersøgelse viser, at der en sten mindre end 5 mm i urinlederen, kan man forsøgsvis prøve at få stenen ud ved at behandle med et middel (alfa-1 receptor-blokkere), man ellers kun bruger til at afhjælpe vandladningsbesvær hos mænd. Denne medicin får urinlederen til at slappe af, så stenen lettere passerer. Hvis smerterne er langvarige, særligt intense og/eller særligt hvis der støder feber til, skal patienten indlægges akut til videre behandling.

På et sygehus undersøges nyrerne med en CT-scanning – oftest uden kontrast. Denne undersøgelse viser, hvor mange sten der er, hvor store den eller de er, lokalisationen og om urinpassagen fra nyren til blæren er hæmmet. Ud fra disse oplysninger afgøres det, hvordan den videre behandling skal være.

Den videre behandling kan blandt andet bestå i, at urinvejene aflastes ved indføring af midlertidige katetre i urinvejene enten gennem huden og direkte ind i nyrens hulrum - den såkaldte nefrostomi - eller indlægges et dræn mellem nyre og urinblæren - det såkaldte JJ-kateter.

Nyresten kan også behandles med et præparat, der indeholder kaliumcitrat. Kaliumcitrat kan også bruges til forebyggelse af nyresten, fordi kaliumcitrat øger urinens pH-værdi, og på den måde sænkes risikoen for, at der dannes nyresten. 

Der kan udføres kikkertoperation gennem urinrør og blære og op i urinlederen og evt. Helt op til nyrehulrummet. Ved store nyresten kan det være nødvendigt at indføre en kikkert gennem et lille hul i huden med adgang direkte ind i nyrehulrummet. Åbne operationer udføres stort set aldrig mere på moderne urinvejskirurgiske afdelinger.

Hvis stenene i nyren er relativt små og ikke kræver akut indgriben, kan man søge at knuse stenene ved hjælp af en nyrestensknuser. Dette er en maskine, der sender trykbølger mod stenene, som derved knuses i så små stykker, at de kan passere af sig selv. Mens de ovennævnte operationer kræver fuld bedøvelse, kan nyrestensknusning gøres ambulant.

Kan nyresten forebygges?

Som nævnt kan man påvise en udløsende årsag hos op til en tredjedel af nyrestenspatienter og behandle herefter. Nogle patienter kan have gavn af tabletbehandling, som tilfører dem saltet af citronsyre, som dels kan opløse bestemte stentyper, samt forebygge dannelse af nye sten. En sådan behandling vil typisk være livslang. Uanset behandling bør enhver, der har haft en nyresten, vænne sig til at drikke så meget, at de hver dag kommer af med 2 liter urin.

Kost og nyresten

Behandling med diæt er stort set forladt. Da flertallet af nyresten indeholder kalk (calcium) og mange indeholder oxalat, har man tidligere lagt vægt på at skære ned på indtagelse af fødeemner med stort indhold af disse stoffer. Calcium findes blandt andet i mælk og oxalat i for eksempel rabarber og spinat.

Imidlertid kan man ikke helt undvære disse stoffer i kosten. Yderligere ved man, at hvis man får for lidt calcium i kosten, optager man mere oxalat end ellers. Så alt i alt vil det store flertal leve, som de altid har gjort, og blot skulle sørge for at drikke tilstrækkeligt.

Udsigt for fremtiden

Der er stor chance for, at et nyrestensanfald kommer igen efter nogle år. Nyren tager ikke nødvendigvis skade, men mange må trods behandling affinde sig med et liv med tilbagevendende anfald.