Hvad er CT scanning?
CT er en forkortelse for Computer tomografi. Det røntgenapparatet, som anvendes ved CT scanninger er formet som en stor cirkel. Når man bliver CT scannet, foregår det sådan, at man ligger på en briks, som trækkes gennem den store cirkel. Herved kan man i løbet af få sekunder få taget så mange billeder, at de ser ud, som om man har skåret den, der bliver scannet, ud i skiver. På hvert billede ses den scannede person på tværs, og røntgenlægen vælger, hvor tykke disse skiver skal være. Ved at se alle billederne igennem kan lægen få meget detaljerede oplysninger om, hvordan de indre organer ser ud.
Ved en CT scanning begynder man med en simpel scanning. Herefter kan scanningen gentages efter indgift af kontrast, hvorved enkelte organer kan fremhæves. Det afhænger helt af, hvad man mistænker, hvor mange scanninger der udføres. Hvis man kun ønsker at be- eller afkræfte en mistanke om nyresten, er det nok med én scanning uden kontrast. Hvis man derimod undersøger for blod i urinen, er det nødvendigt at anvende kontrast.
Det er vigtigt at understrege, at CT scanning er en nem og hurtig undersøgelse. Før vi fik CT scannere, måtte man inden undersøgelse af nyrerne have udtømt hele tarmen, fordi det ellers var svært at se alle detaljer på billederne. Dette er unødvendigt ved CT scanning.
Hvad er kontrast?
Kontrast ved nyreundersøgelser er et stof, som sprøjtes direkte i blodet, og som nyrerne straks renser blodet for. Kontraststoffet passerer således nyren og skilles ud med urinen.
Kontrasten har den egenskab, at det fremtræder helt hvidt på røntgenbilleder. Når kontrasten er i nyrens hulrum og nyrebækkenet, ser man disse hulrum helt skarpt på billederne. Det er hver gang forbavsende, hvor hurtigt nyrerne får renset blodet for kontrast, og der skal tages billeder meget hurtigt efter indgift af kontrast – ellers er det allerede forsvundet med urinen.
Er CT scanning farlig?
Der er en lille risiko, hvis man er allergisk overfor indholdsstofferne i kontrastmidlerne. Når der gives kontrast, er der derfor altid en læge til stede, mens undersøgelse uden kontrast udføres af en radiograf.
Principielt er røntgenstråler farlige, hvorfor man altid anvender så få stråler som nødvendigt. Helt principielt undgår man at undersøge gravide kvinder med røntgen. Risikoen er klart størst i den første halvdel af graviditeten, hvor røntgenundersøgelser derfor altid undgås. Derimod er risikoen for barnet langt mindre i den sidste halvdel af graviditeten, men der skal stadig være en meget vigtig grund til at gennemføre en røntgenundersøgelse på dette tidspunkt.
Hos unge mennesker beskytter man testiklerne hos mænd og æggestokkene hos kvinder ved røntgenundersøgelser, så vidt det kan lade sig gøre. For den enkelte er en CT scanning imidlertid som hovedregel ganske ufarlig. Risikoen ved brug af røntgenstråler er størst for det personale, som arbejder i en røntgenafdeling, hvorfor de tager særlige forholdsregler.