Briller og kontaktlinser
Hvis man har problemer med synet, er optikeren normalt den, som man første gang stifter bekendtskab med. Langt de fleste problemer kan nemlig relateres til synsfejl, som kan afhjælpes med briller. Er der mistanke om en øjensygdom, har den autoriserede optiker pligt til at henvise til en øjenlæge.
Hvor optikeren primært tager sig af briller, kontaktlinser og svagsynsoptik, behandler øjenlægen øjenproblemer, der er forårsaget af sygdomstilstande, der kan behandles medicinsk eller operativt.
Direkte henvisning til øjenlæger sker hovedsaligt fra praktiserende læger eller optikere. Man kan også komme direkte fra gaden, hvis det for eksempel drejer sig om pludseligt opstået synsbesvær, smerter, rødt øje og påvirkede øjenomgivelser.
Hvordan måles synet?
Da brilleudmåling er tidskrævende foretager de fleste øjenlæger ikke længere brillebestemmelse, dog undtaget til børn under 10 år. Optikerne foretager derfor de fleste synsprøver .
Udmålingen foregår i et specielt indrettet prøverum, hvor der anvendes et avanceret apparat med skiftende optiske linser (phoroptor), som man ser igennem mod en tavle med bogstaver eller tal af varierende størrelser (Snellens tavle) .
Der udføres forskellige test, hvor man udmåler øjnenes synsevne (visus) og afdækker brydningsfejl som for eksempel: lang- , nærsynethed , størrelse og retning af en bygningsfejl (astigmatisme) Også synlig skelen eller mindre afvigelser i øjnenes stillinger kan man afdække gennem tests. Der udføres normalt test af synet på både afstand og i nærlæseafstand.
Optikeren kan også foretage supplerende undersøgelser, for eksempel trykmåling, synsfeltsundersøgelse eller fotografering af nethinden for at screene øjnene for om der er noget unormalt. Omtrent hver tiende af optikerens undersøgelser medfører henvisning til øjenlæge eller anden læge.
For at kunne bestemme glassenes placering i brillestellet, måler man desuden øjnenes indbyrdes afstand (PD).
Synsprøven alene udtrykker ikke et egentlig facit – den endelige brillestyrke bestemmes på baggrund af en samlet vurdering af måleresultaterne. Også de krav, som for eksempel den enkeltes job stiller til synet, har betydning for den samlede vurdering.
I forhold til den samlede vurdering er det derfor vigtigt, at optikeren/øjenlægen forinden bliver oplyst om klager og andet, som kan have betydning for undersøgelsen. Derudover er det væsentligt, at man i øvrigt er oplagt og forsøger at svare så korrekt som muligt under afprøvningen.
Synsevne og synsfejl
Øjets synsevne (visus) er et udtryk for dets evne til at skelne detaljer. Evnen angives for eksempel med 6/6 (opnået syn på 6 meters afstand), der altså her udtrykker en god, normal synsevne, hvorimod 6/60 angiver en nedsat synsevne (svagsynet).
Hvis man er langsynet (hypermetropi), har man behov for brilleglas med plusstyrke (konveks brilleglas). Er man nærsynet (myopi) behøver man minusglas (konkave glas). Har man bygningsfejl (astigmatisme)– såkaldte ”skæve hornhinder” har man behov for specialkurvede glas (toriske glas).
Samsyn
Øjnenes evne til samarbejde (samsyn) er afhængig af forholdet mellem øjnenes fiksationsplan og skarphedspunkt, der skal ligge indenfor en relativ margen. Afvigelser i denne funktion, kan medføre nedsat læseevne eller synsmæssige gener i specielle arbejdssituationer. Optræning af samsynet udbydes i privat regi af optikere.
Gammelmandssyn
Personer, der passerer 40-årsalderen, og som ikke tidligere har haft behov for briller, vil med tiden opdage, at de ved læsning behøver briller med plusstyrke (konvekse glas). Dette skyldes aldersbetingede ændringer i øjets linse (presbyopi), der nedsætter evnen til stille skarpt på nært hold.
Hvornår har man brug for briller?
Hvis en persons hverdag er belastet af en synsfejl, er det nødvendigt at bruge briller med korrigerende glas – for eksempel i trafikken, eller hvis jobbet kræver et effektivt syn. Selv svage styrkebehov kan være hæmmende, og gør det nødvendigt at bruge briller til daglig. Selvsagt er stærkt lang- og nærsynede meget afhængige af deres briller, og de bør derfor altid have ekstra par i reserve.
Hvilke typer af brilleglas findes der?
Brilleglassets materiale
Brilleglas leveres i to materialer: mineral eller plast. Fordelen ved mineralglas er, at overfladen er resistent over for ridser, men til gengæld er vægten høj. Plastglas er lettere og er det mest anvendte materiale, og man kan i dag forstærke overfladerne. På grund af en svagere brydning i plastmaterialet er disse tykkere end mineralske, men gennem en avanceret produktionsteknik kan tykkelsen formindskes. De fleste brilleglas leveres antirefleksbehandlet (coatet), hvilket øger glassets optiske kvalitet. Brilleglas tilført sølvnitrat kan automatisk variere i farven og yde solbeskyttelse ved påvirkning af sollys og kan erstatte brug af solbriller.
Flerstyrkeglas i briller
Lang- og nærsynede med læseproblemer kan få brilleglas med et læsefelt, således er det ikke nødvendigt at skifte briller hele tiden. Disse glas kan leveres med synligt eller usynligt læsefelt. Nogle har betænkeligheder ved at anskaffe den sidstnævnte type, men med en faglig korrekt tilpasning og anvendelse af anerkendte glaskvaliteter, er man normalt garderet mod nævneværdige tilvænningsproblemer.
Skærmbriller
Det kan være belastende for øjnene at sidde længe og koncentreret foran en computerskærm. Derfor kan der være behov for en særlig brillekorrektion, som normalt skal betales af arbejdsgiveren.
Brillestel
Brillestellenes udformning og materiale er baseret på den aktuelle mode. Faglig vejledning fra optikere kan dog være en god hjælp til at sikre, at brillestellets pasform og farve passer til den enkelte. Ligeledes skal øjenplaceringen i stellet være i harmoni med ansigtet og være placeret i forhold til brillens formål - for eksempel i forbindelse med montering af et læsefelt.
Kontaktlinser
Kontaktlinser giver brugeren nogle fordele frem for briller, for eksempel når man dyrker sport. Og med kontaktlinser får brugeren desuden et større synsfelt, ligesom de fleste normalt oplever, at alt virker skarpere på grund af en forøgelse af billedstørrelsen på nethinden. Da øjet fra fødslen i store træk er færdigudviklet, kan kontaktlinser tilpasses tidligt. Men det er afgørende, at brugeren selv kan tage ansvar og håndtere kritiske situationer. Dette skal overvejes, inden man for eksempel tilpasser kontaktlinser til mindreårige børn.
Når optikeren udmåler til kontaktlinser, bestemmes naturligvis først og fremmest styrken. Men også hornhindens geometriske krumning, ligesom hornhindens og øjets øvrige tilstand undersøges for at se, om der skulle være nogle hindringer for at anvende kontaktlinser.
Forskellige linsetyper
Linser fås i hårde, formfaste eller – hvad der er mest benyttet – bløde materialer, der kan leveres i forskellige typer alt efter behov eller temperament. Hyppigst anvendes 1-dagslinser, hvor man undgår rengøring. Linser til månedsbrug eller længere tids anvendelse kan leveres i specielle krumnings- eller styrkekombinationer, hvor dette er påkrævet. Såkaldte sovelinser (Ortho-K-linser), der kun anvendes under søvn, bevirker, at nærsynede oplever et normalt syn om dagen. Der er i store træk ingen begrænsninger for, hvem der kan bruge kontaktlinser. Optikeren vil vejlede til den optimale løsning for den enkelte bruger.
Man bruger ikke altid den samme styrke i kontaktlinser og briller. Det skyldes, at linsen bliver direkte placering på hornhinden, mens brillerne er placeret længere væk fra hornhinden.
Kontrol og pleje
Kontaktlinsebrugere skal minimum hvert år kontrolleres hos optikeren for at imødegå problemer, ligesom det er vigtigt, at brugeren overholder alle instruktioner om anvendelse og daglig pleje.
Hvordan håndteres linserne?
Første gang man prøver linser på øjet, vil det naturligvis genere en smule, men de fleste mærker kun en let form for kilden, og at øjet løber lidt i vand. Efter få minutter føles kun ringe irritation.
Det er helt ufarligt at anvende kontaktlinser, men opstår der øjenrødme og/eller smerte skal brugen af linser ophøre omgående, og man bør kontakte optikeren, inden man genoptager brugen.
Indsætning:
Sørg for maksimal hygiejne
Sid foran et spejl
Placer kontaktlinsen yderst på pegefingeren
Træk ned i nederste øjenlåg med langfingeren
Med den anden hånd over hovedet trækkes op i øverste øjenlåg
Placer linsen på hornhinden
Slip først nederste og derefter øverste øjenlåg
Udtagning:
Sørg for maksimal hygiejne - anvend eventuelt et spejl
Kig opad, imens trækkes i nederste øjenlåg med langfingeren
Træk linsen nedefter med pegefingeren
Tag fat omkring linsen med tommel- og pegefingeren