Hvad er bygningsfejl?
Bygningsfejl er uregelmæssigheder i hornhindes krumning, som kan give synsforstyrrelser. De fleste bygningsfejl forekommer, hvis hornhinden eller linsen inde i øjet har en overfladisk krumning, som er forskellig i forskellige retninger. Det vil sige, i stedet for at have et klart skarpt syn i alle retninger, er der nogle områder på hornhindens overflade, som er højere eller dybere i forhold til andre steder. Populært sagt kan man sige, at hornhinden har en lille bakke eller en lille dal. Når man har en ujævn hornhinde eller linse, får man et sløret syn, ligegyldigt om man bruger sit nærsyn som ved læsning eller om man bruger sit afstandssyn og kigger langt væk. Bygningsfejl kan findes både sammen med nærsynethed og langsynethed.
Hvorfor fødes nogle mennesker med bygningsfejl?
Der er svært at finde et optisk perfekt øje, da der skal meget små ujævnheder til for at have en bygningsfejl. Man kan sammenligne det med alle andre kropsdele, som heller ikke er fuldstændig lige eller perfekte. Langt de fleste mennesker har derfor en lille bygningsfejl.
Hvor hyppigt forekommer det?
Bygningsfejl er meget almindeligt og rammer de fleste i en eller anden grad allerede fra fødslen. Men heldigvis plejer bygningsfejlen at være så lille, at man ikke har brug for briller til at korrigere den. Nogle gange kan bygningsfejl opstå efter et trauma mod øjet, sygdomme i øjet (for eksempel keratokonus) eller efter øjenoperation (for eksempel Grå stær). Bygningsfejl kan være arveligt.
Hvordan ser man, når man har bygningsfejl?
Korrektionskrævende bygningsfejl opdages oftest, når synet begynder at være sløret. Man begynder at knibe øjnene sammen for at se skarpt, og der kan opstå læsebesvær og læsetræthed. Nogle kan opleve en utydelig omkreds på ting i varierende grad, hvor omkredsen er forskudt eller dobbelt. Bygningsfejlene kan både være lodrette, vandrette eller på skrå (diagonalt).
Hvilke andre symptomer kan man opleve?
Man kan opleve sløret syn i varierende grad i både vertikal, horisontal eller diagonal linie og i alle afstande. Nogle af de hyppigste gener af bygningsfejlene er øjenknibning, læsebesvær, læsetræthed og hovedpine. Man kan også have fornemmelse af dobbeltsyn, især om aftenen.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen stilles enten hos en optiker eller hos øjenlægen. Oftest vil synsstyrken bestemmes via det man kalder en autorefraktor, hvor man blot skal kigge på et lille billede i en maskine, mens computeren arbejder. Herefter bestemmes detaljerne om synsstyrken ved en synstavle. Først bestemmes den linie på synstavlen, der kan ses uden brug af brilleglas, hvorefter undersøgeren finder frem til det brilleglas, der giver optimalt syn. Øjnene undersøges ligeledes i en spaltelampe for at være sikker på, at øjet ikke er sygt. Ligeledes kan man i nogle tilfælde blive undersøgt med et keratometer, der ’kortlægger’ hornhindens geografi ved at måle, hvor tynd eller tyk hornhinden er – det vil sige, hvor ujævn hornhinden er.
Hvordan behandles bygningsfejl?
Hvis bygningsfejl forringer synskvaliteten, kan man bliver behandlet. Målet ved behandling er at rette den uregelmæssige krumning på hornhinden. Som behandling kan man anvende brilleglas, kontaktlinse eller blive opereret.
Briller og kontaktlinser
Både briller og kontaktlinser kan bruges til behandling af bygningsfejl i både hornhinden og linsen. I disse tilfælde kan man kun korrigere i ét plan (f or eksempel kun det lodrette plan), hvor lysstrålerne brydes forkert lige i den akse, hvor hornhindens krumning er ujævn. Der findes endvidere en særlige kontaktlinse som hedder Ortho-k, som bliver brugt i specielle tilfælde af behandling af bygningsfejl. Metoden hedder orthokeratologi og består i, at man skal bruge nogle specielle, hårde kontaktlinser flere timer om dagen, som påvirker hornhindens krumningsfejl, indtil den retter sig. Når behandlingen har virket i en særlig grad, anvender man derefter de samme kontaktlinser hver dag et par timer ad gangen for at beholde den opnåede krumning.
Øjenoperation
Man kan også behandles med operation. Ved denne operation, som kaldes LASIK (Laser Assisted In Situ Keratomileusis), laver man en lille ”flap” overfladisk på hornhinden. Derefter løfter man flappen til side, og hornhinden behandles med laser (eximer laser) for at rette hornhinden og ensrette lysbrydningen. Operationen forgår ambulant, det vil sige uden indlæggelse. Øjet bedøves med øjendråber, så man ikke kan mærke noget under indgrebet. Man har tåget syn lige efter behandlingen, og man skal være ekstra forsigtig med øjet. Derfor skal man afholde sig fra kontaktsport, svømning og at klø sig i øjet de første dage efter operationen. På grund af sandfornemmelse i øjet efter operationen bruger man kunstige tåredråber, som holder øjet fugtigt i de første måneder.
Man plejer at bliver kontrolleret nogle dage efter operationen. Hvis man har pludseligt nedsat syn eller øjensmerter, skal man henvende sig til sin øjenlæge. De hyppigste komplikationer er øjentørhed samt sløret nattesyn. Hvert eneste øje bør blive omhyggeligt undersøgt før en eventuel operationen for at mindske operationens risici og komplikationer. Man kan blive opereret igen, hvis der stadig er noget af bygningsfejlen tilbage. Yderlige kan man korrigere nogle bygningsfejl under en grå stær-operation, hvor man laver et lille snit i hornhinden for at ændre dens brydning. Det er også muligt, at den indopererede nye linse kan være torisk - det vil sige en linse, som korrigerer både bygningsfejl og nærsynethed eller langsynethed.