Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | Øjne

Generelt om øjendråber

Nogle øjendråber skal opbevares i køleskab til de tages i brug. Det står på emballagen. Herefter er det uden betydning, om øjendråberne opbevares koldt eller ved stuetemperatur.

Opdateret: 2. Januar 2013

Generelt om øjendråber

Øjendråbers holdbarhed

  • Flasker med øjendråber med konserveringsmiddel er holdbare 1 måned efter flasken er åbnet.

  • Flasker med øjendråber uden konserveringsmiddel er holdbare 1 uge efter flasken er åbnet.

    Opbevaring af øjendråber

  • Nogle øjendråber skal opbevares i køleskab til de tages i brug. Det står på emballagen. Herefter er det uden betydning, om øjendråberne opbevares koldt eller ved stuetemperatur.

    Undgå betændelse i øjet

  • Vask altid hænder før og efter øjendrypning.

  • Dråbeflasken må ikke berøre øjet, øjenvipper eller øjenlåg.

  • Spidsen af dråbeflasken må ikke berøres med hænderne.

  • Sæt hætten på dråbeflasken umiddelbart efter brug.

    Undgå, at medicinen løber den forkerte vej

  • Undgå, at medicinen løber gennem tårekanalen ned i næsen til munden og ud i kroppen - klem tårepunktet af med pegefingeren ½ - 1 minut efter øjendrypningen. Det sker ved at trykke med pegefingeren i øjenkrogen ind mod næseryggen.

    Kan der dryppes for mange øjendråber på én gang?

  • Nej, der optages kun 1/5 af én øjendråbe. Kommer der 2 – 3 øjendråber samtidig, er det stadig kun 1/5 af én øjendråbe, der optages.

    Undgå irritation af huden

  • Tør overskydende øjendråber væk fra kinden.

    Hjælpemidler til øjendrypning

  • Der findes hjælpemidler til brug ved øjendrypning. Til nogle flasker med øjendråber har lægemiddelfirmaet lavet et hjælpemiddel, som kan gøre det lettere at dryppe øjne. Spørg efter det på apoteket.

    Behandling med flere slags øjendråber

  • Der skal være 5 minutter mellem hver øjendrypning.

  • Begynd med den øjendråbe, der føles tyndest og slut med den, der føles tykkest (kan mærkes ved at få en øjendråbe ud på fingerspidsen). Spørg eventuelt på apoteket eller hos øjenlægen.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.