Hvad er grøn stær?
Ordet ”grøn stær” dækker over en gruppe af sygdomme, der forårsager forandringer i øjets inderste nerveceller (synsnervecellerne, de retinale ganglieceller), som danner synsnerven. Synsnervecellerne har kabler (axoner), som sammen danner synsnerven og dermed øjets forbindelse til hjernen. Når man har grøn stær udhules synsnerven i takt med at synsnervecellerne og deres axoner falder hen. Disse forandringer medfører tiltagende udfald i øjets synsfelt, som patienten først erkender sent i sygdommens forløb (Figur 1).
Figur 1: A. Øjenlægen kan betragte synsnerven gennem et særligt instrument (oftalmoskop) uden at berøre øjet. B: Synsnerven udhules, når patienter med grøn stær mister synsnervecellerne (grønne pile). C: I takt med at synsnervecellerne dør, og synsnerven udhules, indskrænkes synsfeltet. D: Patienten opdager først sent udfald i synsfeltet, da hjernen fylder udfaldet ud således, at billedet, som patienten opfatter, ser normalt ud, indtil sygdommen er meget udtalt.
Grøn stær er således en snigende synstyv, som for ofte opdages så sent, at patienten allerede har et synshandikap og for eksempel ikke opfylder kravene til kørekort.
Om end grøn stær kan føre til synshandikap og i værste fald blindhed, er det vigtigt at understrege, at patienter, som opdages i tide, kan behandles og dermed for størstedelens vedkommende bevare synsfunktionen resten af livet.
Hvornår er man i risiko for at få grøn stær, og hvordan kan man behandle sygdommen?
Man kender ikke årsagen til grøn stær. Man ved dog, at øjentrykket er en af de væsentligste risikofaktorer for såvel udvikling som forværring af grøn stær. Den eneste nuværende behandling er netop at sænke øjentrykket, og der er ingen tvivl om, at en sådan sænkning bremser udviklingen af grøn stær hos langt de fleste. Det er derfor vigtigt at blive opstartet i behandling, hvis man får konstateret grøn stær.
Øjentrykket bestemmes af balancen mellem den mængde øjenvæske (kammervæsken), der produceres i øjet og den mængde øjenvæske, der forlader øjet gennem øjets indre afløb (trabekelværket). Der dannes cirka 1 tusindedel af en milliliter væske i øjet pr. minut. Når man behandler grøn stær sænker man således enten produktionen af øjenvæske eller øger drænagen (Figur 2).
Den hyppigste måde at behandle grøn stær på er ved daglig drypning med tryksænkende øjendråber. Alternativt kan man behandle med laser eller endeligt foretage kirurgi, hvor man skaber en alternativ drænagevej.
Forskellige typer af grøn stær (glaukom)
Der findes forskellige typer af grøn stær. Overordnet kan grøn stær deles op i primære og sekundære former. Herudover er der nogle sjældne medfødte former.
De primære former for grøn stær kan yderligere inddeles i to undertyper, primært åbenvinklet (den langt hyppigste form) og primært lukketvinklet grøn stær.
Sekundære former for grøn stær udgør en sygdomsgruppe, hvor afløbet stoppes pga. en anden sygdom, hvorved øjenvæsken ophobes i øjet og øjentrykket stiger.
Primært åbenvinklet grøn stær
Primært åbenvinklet grøn stær er den almindeligste form for grøn stær. Sygdommen er symptomløs i de første mange år, og den konstateres ofte tilfældigt ved besøg hos øjenlægen eller optikeren/optometristen.
Ordet ”åbenvinklet” hentyder til den frie adgang for øjenvæsken til øjets kammervinkel, hvor væsken transporteres ud af øjet gennem øjets afløb (trabekelværket). Dette adskiller sygdommen fra primær lukketvinklet grøn stær (Figur 2).
Udover øjentrykket er der mange andre risikofaktorer, som medvirker til udviklingen og forværring af primær åbenvinklet grøn stær. En væsentlig risikofaktor er alderen. Langt den største del af grøn stær patienter er således over 50 år, og forekomsten stiger fra omkring 3 procent ved 60-årsalderen til over 10 procent i befolkningen over 80 år. Grøn stær har også en arvelig komponent, og der er derfor større risiko for udvikling af grøn stær, hvis en førstegradsslægtning har sygdommen.
Der forskes meget i andre risikofaktorer og nye behandlingsmål til forebyggelse af grøn stær. Særligt er der en forhåbning om udvikling af behandlinger, der direkte beskytter synsnervecellerne, såkaldte neuroprotektive behandlinger. Nogle af de neuroprotektive behandlinger, der forskes i, styrker blandt andre energiomsætningen i synsnervecellerne (styrker cellenes kraftværker, kaldet mitokondrierne) eller regulerer graden af inflammation i kroppen, hvormed synsnervecellerne får det bedre.
Læs mere: Primært åbentvinklet grøn stær
Primært lukketvinklet grøn stær
Primært lukketvinklet grøn stær ses hos mennesker med små og oftest langsynede øjne. Man kan behandle primært lukketvinklet grøn stær ved at lette adgangen til øjets indre afløb (kammervinklen). Dette kan gøres med laser (iridotomi) eller ved udskiftning af øjets linse til en mindre kunstig linse, som dermed skaber mere plads til, at øjenvæsken (kammervæsken) kan passere fra strålelegemet, hvor den dannes, til kammervinklen, hvor væsken dræneres ud (Figur 3). I tilfælde, hvor drænagen stoppes helt, kan der opstå akut forhøjet øjentryk. Kommer man ikke i behandling i rette tid, kan man blive blind i løbet af få dage.
Figur 2: (A) Overblik over, hvor i øjet øjentrykket defineres. (B) Primært åbentvinklet glaukom karakteriseres ved, at kammervinklen er åben. Således er øjentrykket en balance mellem den væske (kammervæske), som dannes i strålelegemet (1), og den mængde væske, som forlader øjet gennem øjet via kammervinklen (2). (C) Primært lukketvinklet glaukom karakteriseres ved, at væsken ikke kan komme fra strålelegemet hen til kammervinklen, da linsen er tæt på regnbuehinden (3) eller ved, at regnbuehinden danner et plateau, således at væsken ikke kan nå til afløbet (4)
Læs mere: Primært lukketvinklet grøn stær
Sekundære former for grøn stær
Sekundære former for grøn stær kommer i kølvandet på andre øjensygdomme. Et eksempel på en sekundær grøn stær er regnbuehindebetændelse, hvor øjenvæsken bliver blandet med æggehvideholdige stoffer, der kan stoppe afløbet til og dermed øge trykket i øjet. Det samme sker ved en større blødning i øjets forkammer, der for eksempel kan forekomme efter at være blevet ramt af en vildfaren golfbold eller et knytnæveslag. I reglen falder trykket til ro, når grundlidelsen behandles, men en korterevarende behandling med tryksænkende midler er ikke ualmindelig, og i sjældne tilfælde udvikles der kronisk grøn stær.
Medfødt grøn stær
Medfødt grøn stær forekommer yderst sjældent, og i Danmark ses kun 3-4 nye tilfælde årligt. Medfødt grøn stær er ofte arvelig. Årsagen til den medfødte grønne stær er altid misdannelser i kammervinklen og poresystemet med deraf følgende trykstigning i øjet. Sygdomsbilledet kan være dramatisk, da det bløde barneøje giver efter for det høje tryk og vokser ud af øjenhulen allerede i spædbarnsalderen (deraf betegnelsen "okseøje"). Efter indledende lokalbehandling ender det for langt de flestes vedkommende med en operation.
Medfødt grøn stær
Medfødt grøn stær forekommer yderst sjældent, og i Danmark ses kun 3-4 nye tilfælde årligt. Medfødt grøn stær er ofte arvelig. Årsagen til den medfødte grønne stær er altid misdannelser i kammervinklen og poresystemet med deraf følgende trykstigning i øjet. Sygdomsbilledet er dramatisk, da det bløde barneøje giver efter for det høje tryk og vokser ud af øjenhulen allerede i spædbarnsalderen (deraf betegnelsen "okseøje"). Efter indledende lokalbehandling ender det for langt de flestes vedkommende med en operation. Hvis denne udføres rettidigt, er udsigterne for barnet gode, og i dag optræder medfødt grøn stær stort set ikke i blindhedsstatistikken.
Hvad er forhøjet øjentryk uden grøn stær?
Et højt øjentryk giver som sagt større risiko for at få grøn stær. Der findes dog en gruppe mennesker, som har højt øjentryk uden at have de typiske tegn på grøn stær (ingen tegn på tab af synsnervecellerne). Man kalder denne tilstand for okulær hypertension. Desværre er det endnu ikke muligt på forhånd at udpege de personer med okulær hypertension, der vil udvikle grøn stær. Den sikreste måde at afgøre dette er ved at følge personerne, og hvis tilstanden ikke ændres i en periode, kan intervallerne mellem kontrolbesøgene forlænges.
Figur 3: A: Primært lukketvinklet glaukom, hvor kammervæsken ikke kan komme hen til kammervinklen. B: Ved udskiftning af øjets naturlige linse med en mindre kunstig linse skabes mere plads, så kammervæsken frit kan løbe hen til kammervinklen, hvor den dræneres ud af øjet. C: En laserbehandling (iridotomi), hvor der skydes hul i regnbuehinden, så kammervæsken kan løbe gennem dette hul og dermed nå til kammervinklen, hvor væsken dræneres ud af øjet.
Hvordan behandles grøn stær?
Grundlidelsen og allerede eksisterende defekter i synsfeltet kan ikke helbredes, men der er i dag gode muligheder for at bremse udviklingen af grøn stær og på den måde bevare synet resten af livet. De eneste veldokumenterede behandlinger sænker, som tidligere nævnt, øjentrykket.
Øjendråber
Den hyppigste behandlingsform er lokalbehandling i form af øjendråber 1-3 gange dagligt. Øjendrypning mod grøn stær kan holde øjentrykket nede på et stabilt niveau hos langt de fleste. Begrebet ”uskadeligt tryk” er forskelligt fra person til person, og det kræver ofte en prøveperiode, før man har fundet det ideelle præparat til den enkelte.
- Bivirkninger ved øjendråber
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de anvendte øjendråber ofte giver bivirkninger. Særligt giver de lokale bivirkninger på udenpå øjets overflade, men man skal også være opmærksom på, at der kan opstå systemiske bivirkninger inde i øjet.
Da grøn stær oftest ikke har symptomer, er det derfor vigtigt, at man forstår vigtigheden af, at dryppe øjnene trods meget sandsynlige bivirkninger.
- Hvad kommer bivirkningerne af?
De aktive stoffer i øjendråberne kan forårsage bivirkninger, men en anden væsentlig årsag til de lokale bivirkninger er ofte indholdet af konserveringsmidler. Særligt findes konserveringsmidlet benzalkoniumklorid (BAK) ofte i øjendråberne. BAK er det samme stof, som findes i stærke rengøringsmidler, hvorfor det ofte forårsager væsentlige gener. Da der gennem de seneste 10 år er kommet mange konserveringsfri øjendråber på markedet, bør man informere patienterne om disse, så de får muligheden for vælge den sædvanligvis lidt dyrere behandling uden konserveringsmidler. Der kan også være udfordringer med de såkaldte kopipræparater (generika), som ikke nødvendigvis har samme effekt og/ eller bivirkninger som originalprodukterne. Dette bør man også informere patienterne om. I det hele taget er det vigtigt at individualisere behandlingerne til den enkelte, så behandlingen giver færrest mulige bivirkninger og dermed bliver brugt, som de bør, for at opnå en hensigtsmæssige effekt.
- Dryppeskema og kontrol ved øjendråber
Det er også vigtigt at overholde et fast dryppeskema og komme til regelmæssige kontroller hos øjenlægen. Kontrollerne kan variere meget i intervallerne og besluttes i samarbejde mellem patienten og øjenlægen.
Laserbehandling
Som supplement, eller i stedet for en enkelt øjendråbe, kan man forsøge med en laserbehandling af øjets afløb (trabekelværket). Det er for nyligt vist, at en sådan behandling kan gentages med god effekt to gange, og at den kan bruges som den primære behandling på lige fod med opstart af en enkelt øjendråbe mod forværring af grøn stær.
Laserbehandling af øjets afløb kan kun bruges til patienter med grøn stær med et anatomisk åbent afløb og behandlingseffekten varer kun i en periode.
Operation
I få tilfælde viser øjendråberne og laserbehandling af øjets afløb sig ikke at være tilstrækkelig effektive. Man har da mulighed for at supplere med en egentlig operation, hvor der dannes et alternativt afløb. Der findes forskellige former for kirurgiske muligheder for grøn stær. De fleste foregår i hospitalsregi.
Endelig er der mulighed for en mere sjælden form for laser, hvor strålelegemet laserbehandles, således at produktionen af kammervæske mindskes (Figur 4).
De forskellige behandlinger af grøn stær
Figur 4. Den mest udbredte behandling af grøn stær er (1) øjendråber, som enten sænker produktionen af øjenvæske (kammervæske) eller øger afløbet. Som alternativ til en enkelt øjendråbe eller som supplement kan man forsøge med (2) laserbehandling af øjets afløb (selektiv laser treatment, SLT). Hvis øjendråber og SLT ikke er tilstrækkelig, kan man forsøge med enten (3) laserbehandling af strålelegemet (cyclodiodelaser), hvorved man destruerer noget af det væv, som producerer kammervæsken eller ved egentlig kirurgi, hvor man med forskellige kirurgiske metoder kan skabe et alternativt afløb for kammervæsken ud under øjets slimhinde (conjunctiva). Den hyppigst anvendte kirurgi kaldes (4) trabekulektomi
Hvordan stiller lægen diagnosen kronisk grøn stær?
Det er vigtigt at kende patientens øjentryk, men denne oplysning alene er ikke tilstrækkelig, når man skal stille grøn stær diagnosen.
Man undersøger således også synsfeltet og synsnerven herunder synsnervecellerne (de retinal ganglieceller) og nervefiberlaget (de retinale gangliecellers axoner).
Synsfeltet undersøges med et computerstyret apparatur. Denne undersøgelse giver oplysninger om udfald i synsfeltet, som patienten ofte ikke bemærker. Undersøgelsen kræver øvelse og koncentration hos patienten. Desuden er fortolkningen af resultatet ikke altid let. Synsfeltsundersøgelsen er også vigtig for at kunne vurdere effekten af behandlingen på længere sigt.
Udover synsfeltsundersøgelsen undersøges synsnerven. Dette gøres ved at tage et billede af øjenbaggrunden. Som omtalt ovenfor kan man på et sådant billede vurdere, om synsnerven er udhulet.
Indenfor de seneste år er man yderligere begyndt rutinemæssigt at undersøge synsnerven og synsnervecellerne med en skanning, Optisk kohærens tomografi (OCT). OCT kan ikke alene stille diagnosen grøn stær, men det er et godt redskab til at hjælpe med rettidig diagnostik. Herudover kan OCT også bruges som hjælpemiddel til at undersøge udviklingen af grøn stær.
Hvordan måles øjentrykket?
Øjentrykket kan måles på forskellige måder. Den mest nøjagtige måde foregår ved at anbringe en lille trykføler direkte på en lokalbedøvet hornhinde i et par sekunder. Resultatet udtrykkes i millimeter kviksølv (mmHg). Gennemsnitsværdien hos de vesteuropæiske og nordamerikanske befolkninger ligger på 15-16 mmHg, og efter sædvanlige statistiske regler bør man betragte værdier på over 21 mmHg og under 8-10 mm som uden for ”normalvariationen”.Imidlertid har halvdelen af ikke-erkendte tilfælde af primært åbentvinklet grøn stær et øjentryk på mindre end 21 mmHg, og resten befinder sig et sted mellem 22 og op til 40 mmHg. Et statistisk set forhøjet øjentryk er altså ikke årsagen til sygdommen, men en af de vigtigste risikofaktorer og den eneste risikofaktor, som kan behandles på nuværende tidspunkt.
Vigtige budskaber omkring grøn stær:
Grøn stær er en synstruende øjensygdom, som først giver symptomer i sene stadier af sygdommen.
Man kan godt have grøn stær med et normalt øjentryk.
Risikoen for at udvikle blindhed pga. grøn stær er væsentlig, hvis sygdommen opdages sent, men lille, hvis man kommer i rettidig behandling.
Øjendråber mod grøn stær kan give væsentlige bivirkninger, hvorfor det er vigtigt at tilpasse behandlingen til den enkelte, og få grundig information om vigtigheden af behandlingen
Bliv undersøgt når man når 45 år, hvis der er grøn stær i den nærmeste familie (søskende eller forældre).
Vil du vide mere?
Det er klogt at sætte sig grundigt ind i dette vanskelige emne, hvis man selv eller ens nærmeste har pådraget sig en glaukomsygdom. Man bør læse så meget som muligt, og en illustreret fremstilling findes for eksempel på Øjenforeningen Værn om Synets hjemmeside under ”Publikationer/grøn stær”. Der eksisterer også en patientforening Dansk Glaucomforening, , hvis hjemmesider og medlemsblad indeholder nyttige artikler, og som også afholder foredrag om aktuelle emner.