Grøn stær skal opdages i tide

Knap 100.000 danskere er i behandling for grøn stær, men langt flere lider af sygdommen uden selv at være klar over det. Hvis sygdommen ikke opdages i tide, så behandling kan sættes i gang, kan grøn stær i værste fald koste synet.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Når man kommer op i årene, er det ikke unormalt, at synet begynder at ændre sig lidt. I mange tilfælde er ændringerne harmløse og kan afhjælpes af et par briller eller kontaktlinser, men for to til fem procent af befolkningen ligger den langt mere alvorlige sygdom grøn stær til grund for synsforandringerne.

Grøn stær er svær at opdage, for der er ikke nogen egentlige symptomer i de tidlige stadier. Derfor opdages den i mange tilfælde først, når den er meget fremskreden, og så kan sygdommens udvikling være svær at bremse.

iStock

Højt tryk i øjet skader synsnerven

Grøn stær er en samlebetegnelse for en række sygdomme, som skader synsnerven. Denne artikel er koncentreret om den form, der hedder åbenvinklet grøn stær. Det er langt den mest udbredte type af grøn stær.

Synsnerven, der overfører visuelle indtryk fra øje til hjerne, består af en række små nerveceller med kabler. Synsnerven går fra den bagerste del af øjet og op til hjernen, hvor indtrykkene behandles og bliver til rigtige billeder. Når man får grøn stær, er der altså tale om en sygdom i de nerveceller, der udgør synsnerven. Grøn stær opstår oftest på begge øjne, men der er tilfælde, hvor kun det ene øje er påvirket.

Ifølge Miriam Kolko, som er overlæge i øjensygdomme ved Rigshospitalet og professor i translationel øjenforskning på Københavns Universitet, kender man ikke den direkte årsag til grøn stær, men man ved, at forhøjet øjentryk er en vigtig risikofaktor for udvikling og forværring af grøn stær. Det høje øjentryk opstår på grund af en ubalance mellem mængden af øjenvæske, der produceres i øjet, og mængden af øjenvæske der forlader øjet.

Ved grøn stær bliver de små nerveceller og deres kabler presset blandt andet på grund af det forhøjede øjentryk, så de dør og synsnerven udhules. Med tabet af de små nerveceller mister man gradvist synsfelt, og hvis udviklingen ikke stoppes, kan man ende med at blive helt blind. Synsfeltet er det område, som øjnene kan se uden at bevæge sig, det vil sige til siderne, opad og nedad.

Når synsnervecellerne er døde, og synsnerven helt eller delvist er udhulet, vil man have mistet hele eller dele af synet. Det synsfelt, man har mistet, er ikke muligt at genetablere, men man kan bremse sygdommens fremadskriden. For at kunne beholde så meget af synet som muligt, er det således vigtigt, at sygdommen opdages i tide, mens synsnerven har taget så lidt skade som muligt.REPLACE_THIS

Flere former for grøn stær

Man opdeler grøn stær i 3 former, primær grøn stær, sekundær grøn stær og endeligt medfødt grøn stær, der er meget sjælden. Hvis man har primær grøn stær, er grøn stær den primære øjensygdom, mens sekundær grøn stær henviser til, at sygdommen er opstået sekundært til andre øjensygdomme.

Primær grøn stær kan underinddeles i åbenvinklet og lukketvinklet grøn stær. Åbenvinklet betyder, at der er fri adgang til øjets indre afløb (kammervinklen), hvor øjenvæsken transporteres ud ad øjet. Ved den lukketvinklede er der ingen eller meget begrænset adgang til kammervinklen, hvorfor øjenvæsken ophobes i øjet, og øjentrykket stiger. Lukketvinklet grøn stær ses især hos personer med langsynede øjne, som er karakteriseret ved, at øjnene er små.

En sygdom uden symptomer

For at man kan behandle grøn stær bedst muligt, er det vigtigt at opdage grøn stær i tide, men grøn stær er svær at se og mærke selv.

• En af de store udfordringer ved grøn stær er, at sygdommen ikke giver nogen symptomer, før den er meget fremskreden. Det vil sige, at rigtig mange patienter med grøn stær bliver opdaget for sent, siger Miriam Kolko.

Hun forklarer videre, at selvom man gradvist mister mere og mere synsfelt, så er det ikke noget, man selv lægger mærke til, før sygdommen er meget fremskreden. Hjernen er nemlig indrettet sådan, at den ved svindende synsfelt udfylder billedet, så man ikke opfatter, at en del af det mangler:

• Hjernen udfylder billedet med noget, som ser nogenlunde normalt ud. Det vil sige, at hvis der for eksempel er et hav med en masse svaner, så vil man i den del af synsfeltet, der er blevet ødelagt, ikke kunne se svanerne. I stedet fylder hjernen billedet ud med vand, så man ikke opdager, at svanerne er væk. Det ser egentlig plausibelt nok ud, forklarer hun.

Derfor opdager mange først sygdommen, når synet er blevet så ringe, at man for eksempel begynder at falde over trappetrin og kantsten, fordi man ikke kan se dem.

Grøn stær kan gå i arv

Ifølge Miriam Kolko er det svært at pege på grupper af mennesker, som er særligt i risiko for at udvikle grøn stær. I modsætning til flere andre øjensygdomme er grøn stær nemlig ikke forbundet med eksempelvis rygning, og selvom nogle studier har vist, at personer med diabetes eller kredsløbssygdomme har en højere risiko for at udvikle grøn stær, så er det stadig for usikkert til, at man kan regne det for at være bevist.

Er man oppe i årene, og/eller har man grøn stær i den nærmeste familie, bør man derimod være mere opmærksom. Alder og arvelighed er nemlig to af de mest anerkendte risikofaktorer for at udvikle grøn stær.

• Hvis man har grøn stær i første led, det vil sige, hvis ens forældre eller søskende har grøn stær, så er det en god idé at gå til øjenlæge omkring 45-årsalderen, siger Miriam Kolko.

Opdages sygdommen allerede her, er der gode muligheder for behandling, der kan bremse udviklingen, og dermed forhindre, at man kommer til at få et udtalt synshandicap. Hvis man har grøn stær i den nærmeste familie og går til øjenlæge som 45-årig, men øjenlægen ikke kan se tegn på sygdommen, så anbefaler Miriam Kolko, at man går til tjek igen efter fem år.

Behandling kan bremse udviklingen

Det væsentligste kendetegn ved grøn stær er et forhøjet tryk i øjet, og det er også det eneste, man kan behandle. Trykket i øjet kan måles af en øjenlæge eller optiker, men man kan oftest ikke selv mærke det. Med tryksænkende behandling kan man bremse udviklingen af sygdommen, men der er ikke nogen behandling, der kan give det tabte synsfelt tilbage.

Der er forskellige måder at behandle det forhøjede øjentryk på. Den mest udbredte behandlingsform er øjendråbebehandling, hvor man dagligt drypper med tryksænkende øjendråber. Her kan forekomme bivirkninger som for eksempel svie, røde øjne eller rødmen omkring øjnene. Alternativt kan man også behandle med laser eller kirurgi. Laser kan bruges på lige fod med øjendråber, mens kirurgi tilbydes til dem, der ikke oplever effekt af hverken øjendråber eller laserbehandling. Operationen går ud på at danne et alternativt afløb, hvor øjenvæsken kan løbe ud.

Hvis grøn stær er blevet opdaget i tide, og behandlingen følges, som den skal, så vil langt de fleste kunne komme til at leve et liv uden synshandicap. Mange vil også kunne leve et liv, hvor de eksempelvis får lov at beholde kørekortet, som man ellers ofte ville miste i forløbet. Opdages sygdommen for sent, har svenske tal ifølge Miriam Kolko vist, at 10-15 procent ender med at blive blinde på begge øjne, mens 40 procent får et synshandicap på det ene øje. Derfor opfordrer hun kraftigt til, at man går til øjenlæge og bliver tjekket, hvis man har grøn stær i den nærmeste familie, og at man holder sin behandling ved lige på trods af bivirkninger, hvis man selv får konstateret grøn stær.

Kilder: Tal fra Dansk GlaukomSelskab, Netdoktors artikel om grøn stær og Miriam Kolko, overlæge i øjensygdomme ved Rigshospitalet og professor i translationel øjenforskning på Københavns Universitet.