Tidens tand påvirker dine øjne, og alle kommer til at se dårligere med alderen, når øjnene bliver ’slidt’. For eksempel har stort set alle over 50 brug for læsebriller og ekstra lys til at læse, men med alderen kan der også komme andre symptomer.
Ser flagstangen ’buet ud’, har den et ’knæk’ eller ’bøjer’ sætningerne i dagens avis sig - så skal du have en akut tid hos øjenlægen, og det skal gå stærkt! Symptomerne tyder på våd AMD, hvor nethinden går til grunde i løbet af uger.
Oplever du i stedet, at bogstaverne ’hopper’, får du et jævnt ’sløret syn’ eller får du pludselig anfald af smerter i øjnene, så kan det være tegn på Grå Stær og Grøn Stær – hvor den grønne udgave er akut og bør behandles hurtigt.
12.000 danskere over 50 år får hvert år konstateret AMD - Aldersbetinget Macula Degeneration – eller i daglig tale "forkalkning i øjet". AMD er simpel slitage, der kommer med alderen, og som ofte sender ofte folk ud af arbejdsmarkedet, ligesom man mister sit kørekort. Der er to typer AMD, og især rygere har øget risiko for at få dem begge.
Tør AMD gør det svært at læse, og bogstaverne begynder at ’hoppe’, fordi nethinden er tyndslidt. Tør AMD kan ikke behandles, men kan udvikle sig til ’våd AMD’.
Våd AMD gør lige linjer buede og er en meget alvorlig sygdom.
"Alle over 50, der oplever, at lige linjer bøjer, skal omgående gå til øjenlæge. Nethinden går til grunde, hvis man venter. Sygdommen gør, at øjet laver masser af nye blodkar, som brister, og det giver blødninger i nethinden. Derfor kræver symptomerne en akut tid hos en øjenlæge", siger overlæge Per Lykke Gregersen, øjenafdelingen, Sønderborg Sygehus.
"Jo hurtigere man bliver behandlet, jo bedre resultat. Heldigvis er der netop kommet en helt ny behandling, som er en indsprøjtning i øjet tre gange med ugers mellemrum, forklarer Gregersen, der betegner den nye behandling som et kvantespring i forhold til den tidligere behandling."
De to ’stære’
Typiske aldersbetingende øjensygdomme hos voksne over 50 er de to ’stære’. Betegnelsen ’stær’ kommer fra det tyske ’stahren’ - ’at stirre’. Når man har grå eller grøn stær ser man jo ikke så godt, så derfor er man ofte nødt til at ’stirre’ for at se tydeligt.
Grå stær
Grå stær giver et jævnt, sløret syn, fordi øjets linse bliver grå og uigennemsigtig, hvor især en lavtstående sol og modkørende biler ’blænder’.
"Alle kan få Grå Stær, men arv, alder og sygdomme som diabetes og gigtpatienter i behandling med Prednisolon øger risikoen. Mange med begyndende Grå stær kan ikke lide at køre om aftenen", fortæller Per Gregersen.
Grå stær udvikler sig relativt langsomt – typisk over 3-5 år – og behandlingen er en 15 minutters operation i lokalbedøvelse.
Grøn stær
Grøn stær er mere alvorlig. Her er der et forhøjet tryk i øjet, der ubehandlet kan gøre blind. Der er to typer Grøn Stær. Den ene skyldes et misforhold mellem den mængde væske, øjet producer, og den mængde, som skal kunne løbe væk – ligesom når en vandhane står åben og afløbet er stoppet til. Ved den anden svulmer linsen op ofte på grund af en tiltagende grå stær. Problemet ved begge typer grøn stær er, at man ikke altid opdager den.
"Typisk opdager man først grøn stær, når man får et anfald med stærke smerter i øjnene, kvalme og hovedpine, ofte mens man opholder sig i mørke – for eksempel i en biograf – og ens pupiller udvider sig kraftigt", forklarer øjenoverlægen.
"Grøn Stær er arvelig, så alle over 50 bør blive tjekket for grøn stær hvert år, hvis andre i familien har eller har haft sygdommen."
Behandlingen er øjendråber for de fleste og operation for de sidste. Mange med grå stær har også grøn stær, men efter en operation slipper man ofte for begge.
Trætte, tørre, irriterede eller løbende øjne
De fleste over 50 oplever trætte, kløende eller sviende øjne, fordi tårefilmen i øjnene ændrer sig med alderen.
"Her kan man kun forsøge at lindre med smørende øjendråber. Man må prøve sig frem, indtil man finder det mærke, der hjælper en bedst", siger Per Gregersen.
Trætte, tørre og irriterede øjne ved skærmarbejde råder øjenlægen til at ’behandle’ med et par skærmbriller, der er en smule svagere end læsebriller. En skærmbrille stiller skarpt på 50-70 centimeters afstand, mens en læsebrille gør det cirka 33 centimeter fra det, man læser.
"Trætte ’skærm-øjne’ før 50-års-alderen kan være de første tegn på, at man har brug for briller. På kort sigt kan det hjælpe, at man aflaster sine øjne ved jævnligt at kigge væk fra skærmen og fokusere på noget, der er langt væk. Det får øjenmusklerne til at slappe af", forklarer Per Gregersen.
Er det ikke nok, så må turen gå til en optiker efter skærmbriller. Alle offentligt ansatte har krav på gratis skærmbriller.
"Jo ældre man bliver, jo flere får også løbende øjne, hvor tårekanalen ’løber over’ ved selv den mindste kuldepåvirkning. De hårdest ramte vil endda have løbende øjne ved stuetemperatur. Bliver tilstanden ulidelig, kan man få gennemskyllet tårekanalen hos en øjenlæge, eller man kan blive opereret", siger Gregersen.