Keratoconus

Hvad er keratoconus?

Keratoconus betyder på dansk keglehornhinde. Det er en sygdom i hornhinden, der påvirker synet. Ved keratoconus bliver hornhinden tyndere ind mod midten. Hornhinden er således ikke længere jævn rund og med ens tykkelse. Det fører til, at den tynde del buler ud, og der dannes en form for kegle, som kan give bygningsfejl og eventuel nærsynethed.

Keratoconus viser sig som dobbeltsyn og ret hurtige ændringer i brillekorrektion og efterhånden dårligt syn, som ikke kan korrigeres med brille.

Keratoconus er en sygdom i hornhinden, der ikke kan behandles med nogen form for medicin, og den kan ikke kureres. Men sygdommen kan i de fleste tilfælde afhjælpes med hårde kontaktlinser. I sværere tilfælde kan en hornhindetransplantation komme på tale. Keratoconus smitter ikke.

Hvorfor får man keratoconus?

Keratoconus er en sjælden sygdom. Årsagen til, at nogle mennesker udvikler keratoconus kendes ikke, men i nogle tilfælde er det genetisk betinget (arveligt). Keratoconus kan optræde sammen med allergier, som for eksempel astma, eksem og høfeber.

Antallet af mennesker, der får sygdommen, varierer fra én ud af 3.000 til én ud af 10.000 afhængigt af, hvor i verden man bor. Mænd rammes hyppigere af sygdommen (65 procent) end kvinder (35 procent).

Hvad er symptomerne på keratoconus?

Keratoconus opdages som regel ved, at man undersøges for nedsat afstandssyn. Keratoconus udvikler sig forskelligt fra person til person og fra øje til øje. Hornhinden i det ene øje kan nogle gange være slemt påvirket, mens hornhinden i det andet øje næsten ikke er påvirket.

Ændringerne i hornhinden kan stabilisere sig over få måneder eller fortsætte i mere end 20 år for derefter pludselig at stoppe. De fleste får konstateret sygdommen i ungdomsårene, men sygdommen kan også udvikle sig hos ældre mennesker.

Sygdommen er i sig selv ikke smertefuld, men i forbindelse med tilpasning af kontaktlinser kan øjet blive irriteret. Der er en lille risiko for, at der kan opstå infektioner i øjet, når der bæres kontaktlinser.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Keratoconus kan i udtalte tilfælde ses i øjenlægens spaltelampe, men ellers diagnosticeres Keratoconus ved hjælp af en slags skanner, der viser, hvordan overfladen af hornhinden ser ud. På denne måde kan uregelmæssighederne i hornhinden nemt ses.

Hvordan behandles keratoconus?

I de tidlige stadier kan forværring af keratoconus sygdommen bremses ved en operation, hvorved hornhindens struktur forstærkes. Behandlingen kaldes på engelsk ”corneal cross-linking”, forkortet ”CXL”. Ved behandlingen dryppes et lysfølsomt stof, riboflavin (vitamin B-2), i øjet, og stoffet trænger ind i hornhinden. Herefter belyses hornhinden med ultraviolet lys. Behandlingen medfører, at hornhindens kemiske struktur forstærkes, og det kan således undgås, at sygdommen forværres.

• Briller: De letteste tilfælde kan korrigeres med briller, men dette er oftest kun nok i kort tid efter sygdommens start.
• Kontaktlinser: Dette er den mest anvendte behandlingsform. Jo bedre tilpassede kontaktlinserne er, jo bedre bliver synet. Der anvendes næsten altid hårde kontaktlinser. Disse kompenserer for den uregelmæssige overflade, og kan dermed rent mekanisk give et bedre syn. Kontaktlinserne tilpasses individuelt, og det kan tage lang tid og kræve stor tålmodighed at finde de rigtige linser.
• Mindre operationer: I tilfælde hvor briller eller kontaktlinser ikke kan give et tilfredsstillende syn, men hvor sygdommen ikke har udviklet sig for meget, kan en overfladisk laserbehandling af hornhinden eller indsættelse af små plastringe i hornhinden ofte bedre synet.
• Hornhindetransplantation: Mellem 80 og 90 procent af alle, der lider af keratoconus, behøver ikke en transplantation. Af de mellem 10 og 20 procent der behøver operation, er det kun fem procent, der skal opereres på begge øjne.

 

Transplanteret hornhinde hvor tråden fra operationen ses. Tråden fjernes igen.

Der findes to typer af hornhindetransplantationer. En hvor hele hornhinden udskiftes, og en hvor kun de øverste lag skiftes ud. Den sidstnævnte kaldes en forreste lamellær transplantation. Den nye hornhinde er i begge tilfælde fra et andet menneske, som har valgt at være donor. En hornhindetransplantation gør ikke ondt. Men det kræver stor tålmodighed at vente på, at synet kommer igen.

Hornhinder læges langsomt, og det tager derfor op til halvandet år, før synet igen er stabilt og brugbart. Man er dog ikke sygemeldt hele perioden. I de første måneder efter operationen skal man holde sig i ro, og øjet skal dryppes med dråber eller smøres med salve.

Da hornhinden ikke er forsynet med blodkar og derfor er isoleret fra resten af kroppen, foretager man ikke vævs-type match af donor-væv og patient. Dette skyldes at blodets antistoffer og hvide blodlegemer ikke kommer i forbindelse med det fremmede væv som ved andre former for transplantationer.

Hvad er følgerne af keratoconus?

Når først kontaktlinserne er blevet tilpasset, giver sygdommen for mange ikke de store gener, og de fleste klarer sig herefter i mange år. For andre vil der være svære perioder, mens linserne tilpasses, eller mens der ventes på, at hornhinden vokser sig fast efter en transplantation.

De fleste må indstille sig på, at der vil være perioder, hvor tingene er besværlige. At have keratoconus kræver ofte stor tålmodighed, hvilket måske især for de unge ikke er det nemmeste i verden.

For nogle kan det også være nødvendigt at tænke over valg af uddannelse.

Hvad kan man selv gøre?

• Undgå at gnide øjnene kraftigt. Kraftig øjen-gnubning kan føre til, at tilstanden forværres hurtigere.
• Sørg for at have rigeligt med lys når du for eksempel læser. Pupillen trækker sig sammen ved meget lys, og derved koncentreres de indfaldne stråler, så synet forbedres
• Brug beskyttelsesbriller, for eksempel cykelbriller. Det kan være smertefuldt at få noget i øjet, når man har hårde kontaktlinser i. Briller kan også beskytte en transplanteret hornhinde.
• Brug solbriller ved stærkt og direkte lys. Stærkt lys fra solen for eksempel, kan virke meget irriterende på øjet.

Udsigt for fremtiden

Selv om der ikke kan siges noget om, hvor meget keratoconus vil udvikle sig hos den enkelte, er det ikke en sygdom, der fører til blindhed. I de sværeste tilfælde kan der dog være et meget reduceret syn.

Med den behandling der findes i dag, er det muligt for de fleste at opretholde en normal livsstil. Men der vil for de fleste være perioder, hvor synet kan være meget dårligt, og hvor der skal kæmpes for at finde de rigtigt tilpassede kontaktlinser for eksempel, eller der skal ventes på, at en transplanteret hornhinde begynder at virke.

Vil du vide mere?

Dansk Keratoconus Forening. Nyelandsvej 69, st.th. 2000 Frederiksberg. www.keratoconus.dk, 33 24 01 00