Stort set alle mellem 40 og 50 år erfarer, at armene er for korte eller lyset for svagt, når man forsøger at læse en tekst med lille skrift. De fleste opdager dog hurtigt, at problemet kan løses med en læsebrille.
Hvorfor skal man have læsebriller?
Øjet fungerer optisk på samme måde som et fotografiapparat, som skal have én indstilling til landskaber og en anden til portrætter. Flyttes en genstand tættere på øjet, flytter billeddannelsen bag nethinden, og der ses et uskarpt billede. Ved at øge sin krumning kan øjets linse imidlertid fokusere billedet på nethinden, således at det ses skarpt.
Med alderen stivner linsen, hvorved evnen til at fokusere genstande tæt på aftager - det gælder for eksempel ved læsning af bøger og aviser. En læsebrille med + glas flytter det uskarpe avisbillede frem til nethinden og løser derved problemet.
Hvorfor kan nogen læse uden briller?
Er man nærsynet, dannes billedet af den genstand, man ser på, foran nethinden og ses uskarpt. Flyttes en genstand som for eksempel en avis tættere på, flytter billedet tilbage på nethinden, og den nærsynede kan se avisteksten skarpt uden briller. Er brillestyrken –1, kan man klare sig uden læsebriller til 55-års-alderen, er den –2, kan man klare sig til 65-års-alderen, og er den –3, kan man læse hele livet uden briller.
Hvorfor kan nogen se langt med læsebrillen?
Er man langsynet, dannes billedet af en genstand bagved nethinden, men kan i de yngre år fokuseres og ses skarpt. Ved 40 års alderen udtrættes linsens fokuseringsevne ved længere tids læsning, og den langsynede oplever, at for eksempel TV’et er uskarpt, når man ser op fra avisen. Tages en læsebrille på, aflastes linsen, og man kan i en periode se skarpt både på afstand og ved læsning med læsebrillen.
Kan man bruge kontaktlinser til læsning?
Ligesom der findes briller med indlagt læsefelt (flerstyrkeglas), findes der kontaktlinser med styrker både til afstand og læsning. Det er dog mest almindeligt, at kontaktlinsen på det ene øje indstilles til afstand og på det andet øje til læsning. Det kan give problemer med samsynet, men kan dog af mange accepteres, bedst når forskellen i styrke mellem afstands- og læseøjet ikke er for stor.
Kan operation føre til brillefrihed?
Med en speciel laserbehandling kan man omforme hornhinden, således at der dannes et skarpt billede på nethinden. Ved at indstille det ene øje til afstand og det andet øje til nær, kan man i mange tilfælde blive brillefri. Det vil dog være en god ide inden en operation, at afprøve virkningen med kontaktlinser, så man er nogenlunde sikker på, at ens samsyn kan acceptere løsningen. Det er også vigtigt at gøre sig klart, at den løsning, der er god i 45- års-alderen, muligvis skal justeres i 55-års-alderen og måske igen i 65-års-alderen med briller, kontaktlinser eller en ny operation.
Ændres brillestyrken med alderen?
Den første større ændring i øjets brydning og dermed i brillestyrken sker i puberteten, hvor kroppen, og herunder øjet, vokser. I nogle tilfælde bliver øjet for langt, billeddannelsen sker foran nethinden, hvorved skolebarnet bliver nærsynet. Den næste ændring sker i 20’erne, hvor udtalt læsning i studiemiljøer i en del tilfælde stimulerer øjets længdevækst, som fører til yderligere nærsynethed.
Senere i livet sker der ofte mindre ændringer i linsens brydende egenskaber, som kan føre til både nærsynethed og langsynethed, ligesom der også ofte kan opstå mindre bygningsfejl, som betyder, at noget af billeddannelsen ligger foran nethinden og noget på nethinden. Ikke sjældent kan man opleve, at det ene øje er blevet lidt nærsynet, således at man med dette kan læse, mens man med det andet kan se langt og altså helt op i 50’erne kan klare sig helt uden briller.
Kontrast- og lysfølsomhed
Jo bedre ens evne er til at skelne gråtoner, jo bedre er ens kontrastfølsomhed. Denne evne aftager med alderen, hvilket betyder, at evnen til at se i uklart vejr aftager. Øjets lysfølsomhed aftager også med alderen. Som tommelfingerregel gælder, at man skal have lige så mange watt i el-pæren (læselampen), som man er år.
Nedsat kontrast- og lysfølsomhed har særlig betydning i trafikken, ikke mindst i regnvejr i de mørke måneder. Det er derfor særlig vigtigt, at de ældre bilister får optimeret deres briller i efterårsmånederne og bruger brillerne specielt i skumrings- og mørkeperioder.
Aldersrelaterede øjensygdomme
Uklarhed i øjets linse kaldes for grå stær og medfører tiltagende dårligt syn. Der udføres cirka 45.000 grå stær operationer om året i Danmark. Operationen foregår ambulant, er smertefri og tager cirka en halv time. To til tre procent mister noget syn ved operationen, så man skal først lade sig operere, når man har et synsproblem, som kun en operation kan løse.
Alderspletter på nethinden (AMD) er det største synsproblem i den vestlige verden og er årsagen til, at cirka 5.000 danskere årligt mister deres læsesyn - men de bevarer heldigvis orienteringssynet. Sygdommen kan forebygges med en speciel vitamin- og mineralbehandling. Cirka 20 procent kompliceres med den alvorlige våde form for AMD, som i dag kan behandles med indsprøjtning af medicin i øjet.
Forhøjet øjentryk kan føre til skader på synsnerven (Grøn Stær) , så først orienteringssynet og siden læsesynet bliver ødelagt. Sygdommen kan behandles med øjendråber eller eventuel operation, så blindhed i langt de fleste tilfælde kan undgås.
Glaslegemet er en geleagtig substans, som udfylder det mest af øjeæblet. Med alderen bliver til tiltagende flydende, og man oplever bevægelige uklarheder. Disse kan ret pludselig tiltage i mængde og størrelse og ledsages af lysglimt. Det skyldes, at glaslegemet falder sammen, hvilket rammer cirka 5000 danskere om året. Hos cirka 10 procent rives der et hul i nethinden, som kan medføre nethindeløsning.
Skader på sanseceller (AMD, Nethindeløsning ) eller synsnerve (Grøn Stær) fører til uoprettelige skader, således at tabt synsevne ikke kan generhverves ved behandling. Det er derfor altafgørende, at forebyggende behandling iværksættes, inden uoprettelig skade er sket. Det forudsætter, at den enkelte patient selv erkender, at noget er galt og søger øjenlæge. Man bør derfor regelmæssigt undersøge synet på hvert øje for sig, for eksempel når man ser TV, for at sikre sig, at man ser nogenlunde, som man plejer.
Synshjælpemidler
Mistet synsevne i form af svagsynethed eller læseblindhed påvirker den enkeltes mobilitet i form af mistet kørekort og beskæftigelses- og underholdningsmuligheder i form af nedsat evne til at læse avis, ugeblad, gætte krydsord og se tekst på TV. Selv om det forståeligt nok er en stor psykisk belastning at miste vigtige dele af sin synsevne, er der dog megen hjælp at hente hos synskonsulenter og synscentraler, som kan vejlede den svagtseende til at opnå en god livskvalitet ved hjælp af synshjælpemidler . Der sker i disse år en betydelig teknologisk udvikling, ikke mindst på det elektroniske område, som vil kunne gøre hverdagen lettere for synshandikappede.