Hvad er tvangsoverspisning?
Tvangsoverspisning, også kaldet Binge Eating Disorder (BED), er en ny spiseforstyrrelsesdiagnose, som kom med i det amerikanske diagnosesystem, DSM-5, i 2013. Den blev først i 2018 anerkendt som en diagnose i ICD-11, WHOs diagnosesystem, der forventes at træde i kraft her i Danmark 1. januar 2022. BED blev tidligere betegnet 'den tredje spiseforstyrrelse'. De to øvrige er anoreksi og bulimi.
Tvangsoverspisning er kendetegnet ved hyppige, tilbagevendende episoder med overspisning, minimum én gang om ugen, men ofte mere, over en periode på mindst tre måneder. I forbindelse med en overspisnings-episode indtager personen på relativ kort tid en usædvanlig stor mængde mad (også kaldet objektiv overspisning). Overspisningerne er forbundet med kontroltab, samt betydeligt fysisk og psykisk ubehag. Kontroltabet indebærer, at personen er ude af stand til at stoppe med at spise eller begrænse typen eller mængden af spist mad. En overspisnings-episode efterfølges oftest af en følelse af skyld og skam og mange selvbebrejdelser. I modsætning til spiseforstyrrelsen bulimi efterfølges en tvangsoverspisning ikke af kompenserende adfærd (opkastning, misbrug af afføringsmidler og/eller overdreven motion). Derfor udvikler de fleste svær overvægt.
Se også Netdoktors nye magasin om svær overvægt
Kriterier for diagnose
For at opfylde diagnosekriterierne skal overspisningerne være forbundet med mindst tre af følgende karakteristika:
Spiser hurtigere end normalt.
Spiser, indtil man føler sig ubehageligt mæt.
Spiser store mængder mad, selvom man ikke føler fysisk sult.
Spiser alene, fordi man føler sig flov over, hvor meget man spiser.
Væmmes ved sig selv, føler sig deprimeret eller meget skyldig efterfølgende.
Begrebet overspisning bruges generelt, men det er vigtigt at skelne mellem objektiv overspisning, som det ses ved BED, og subjektiv overspisning, som ses ved restriktiv spisning.
Restriktiv spisning er forbundet med mange restriktioner, madregler og forbud, og bunder i frygten for at tage på eller ønsket om at tabe sig. Er man meget restriktiv med, hvad man spiser, og har man mange forbudte madvarer, er der risiko for, at man kommer til at spise for meget, når man bliver fristet og ens viljestyrke svigter. Afsavn og forbud øger nemlig risikoen for craving (trang), der så ender overspisning. Craving opstår, når vi ser, dufter eller hører om de forbudte = usunde madvarer. Man forsøger at kæmpe imod, men det lykkes ikke. Man giver efter og spiser det 'forbudte' samtidig med, at man tænker: 'Jeg faldt i!' eller 'nu synder jeg!' Og ikke mindst: 'Nu er jeg i gang – nu kan det være lige meget.' Denne overspisning opleves som stor, men er i virkeligheden langt mindre end ved BED, deraf navnet 'subjektiv overspisning'. Den efterfølgende tanke er: 'I morgen strammer jeg op. I morgen må jeg ikke spise søde sager.’ Man er tilbage ved restriktionerne – man hænger fast i hamsterhjulet – 'den onde cirkel'.
Figur venligst udlånt af Inge Vinding, fra bogen Vejen til vægt i balance - Bryd dit tankemønster og nå dine mål.
Den hyppigste og mest oversete spiseforstyrrelse
Forekomsten af BED er langt højere end forekomsten af anoreksi og bulimi. Anslået lider 40.000-50.000 i Danmark af BED. Blandt overvægtige er forekomsten af tvangsoverspisning cirka 8 procent, og op til 15 procent af dem, der søger behandling for deres overvægt, har tvangsoverspisning. Blandt ekstremt overvægtige er forekomsten af BED mellem 15 og 50 procent, og hos patienter, der gennemgår kirurgisk behandling af fedme, angives prævalensen mange steder at være omkring en ud af tre.
Hvem lider af overspisning?
Andelen af mænd med BED er større end for de øvrige spiseforstyrrelser, idet cirka en tredjedel er mænd.
Debutalderen er formentlig højere end for anoreksi og bulimi. Mange, der lider af tvangsoverspisning, er mellem 30 og 40 år. Typisk har de kæmpet med overvægt og slankekure siden barndommen eller ungdommen. Forekomsten af BED stiger med graden af overvægt. Mange er konstant på slankekur, og nogle er i stand til at holde en konstant (over)-vægt, andre svinger 30-40 kg i løbet af relativt kort tid. Overspisere har en generelt tendens til at overspise også i forbindelse med måltiderne. De har dermed en højere energiindtagelse sammenlignet med overvægtige uden BED.
Hvordan føles det at være tvangsoverspiser?
Episoder med overspisning udløses især af negative følelser som frustration, dårligt humør/tristhed, ensomhed, kedsomhed, ængstelse, usikkerhed og vrede. Og ikke mindst af en ubehagelig oplevelse af at blive afvist af andre, at føle sig udenfor eller blive mobbet – alt sammen noget, der rammer én på det i forvejen lave selvværd. Overspisningen fungerer som flugt fra de ubehagelige tanker og negative følelser. Der er med andre ord tale om en form for regulering af følelser, som man ikke er i stand til at gøre på anden og mere hensigtsmæssig måde. Selvom overspisningerne ofte er udløst af negative følelser, kan de efter længere tid også få vanemæssig karakter.
Tegn på tvangsoverspisning:
Man har en oplevelse af mangel på kontrol over hvad og hvor meget man spiser. Man har en følelse af at være afhængig.
Man spiser i hemmelighed og forsøger dermed at skjule over for andre – selv de nærmeste - at man spiser, selvom ens overvægt tydeligt fortæller en anden historie. Det skyldes, at det at overspise er forbundet med megen skam og dårlig samvittighed.
Tankerne om mad, krop og vægt fylder meget i ens dagligdag.
Tænkningen er ofte præget af enten-eller, såkaldt sort-hvid-tænkning. Enten har man kontrol over maden, eller også har man slet ingen kontrol. Den gyldne middelvej findes ikke.
Selvværdet er lavt, og selvværdet er stort set kun knyttet til ens vægt.
Man føler sig ofte forkert, at man ikke hører til, ikke elsket og holdt af. Man har en stærk afhængighed af at blive bekræftet af andre. Man forsøger at opnå anerkendelse via præstationer i skolen, gennem idræt, på jobbet.
Perfektionisme er et karakteristisk træk. Man stiller meget store krav til sig selv.
Man går meget op i, hvad andre tænker om én og har en overudviklet evne til at være opmærksom på andres signaler.
Man har en tendens til at have øje for det negative ved én selv og andres reaktion på én og ser det som regel gennem et forstørrelsesglas.
Inden, under og efter overspisningen
Inden overspisningen er man urolig og stresset, og ubehaget stiger. Man har svært ved at tænke på andet og diskuterer for og imod med sig selv. Man har lysten og trangen til at spise, men samtidig ved man godt, at det er dumt at give efter, fordi man jo i forvejen vejer for meget. Men den umiddelbare gevinst af at overspise løber af med sejren: Man oplever, at de negative følelser, ubehaget og tomhedsfornemmelse forsvinder. De ubehagelige tanker skubbes i baggrunden, og man slapper af og føler velvære. Maden bruges således som følelsesregulering og fokusforskydning, men også som erstatning for følelsesmæssige behov som kærlighed, omsorg, accept og tryghed, som man ellers ikke får opfyldt. Men meget hurtigt erstattes det af en følelse af hjælpeløshed, selvbebrejdelse, selvkritik, skyld og skam – og overvægt - alt sammen noget, der er med til at vedligeholde det lave selvværd. Man har en oplevelse af mangel på kontrol, man føler sig afmægtig og afhængig. Nogle kalder sig madmisbrugere. Nogle tvangsoverspisere fortæller, at de ’slår hjernen fra’.
Hvorfor gentager man overspisningen?
Men hvorfor bliver man så ved med at bruge overspisning til at fjerne ubehag og negative følelser på? Forklaringen er: Det virker, og skal findes i begrebet negativ forstærkning. Den konsekvens, der følger af en bestemt handling, kaldes forstærkning, og forstærkere virker som belønning. Adfærd, der forstærkes, er tilbøjelig til at gentages. Negativ forstærkning er, når man bliver fri for noget negativt eller ubehageligt. Den kemiske del af forklaringen på forstærkning involverer signalstoffer som opioider og dopamin i hjernens såkaldte belønningssystem. Mad – og især velsmagende mad – stimulerer dette belønningssystem. Mekanismerne ligner på mange måder dem, som er påvist for alkohol og narkotika. Alkohol og narkotika medfører dog en betydeligt større frigivelse af dopamin. Der er altså tale om en slags psykologisk afhængighed.
Typen af mad
Hvorfor vælges såkaldt usund mad? Det skyldes dels, at vi har en medfødt præference for denne smag. Dels at vi opdrages med, at usund mad er forbundet med lyst, nydelse, hygge og afslapning, mens den sunde mad er forbundet med pligt og tvang. Forskningen viser, at forældre har stor indflydelse på dette. Belønning med en madvare medfører en nedsat præference overfor den madvare, som barnet belønnes for at spise (for eksempel grøntsager, der bliver et middel for at opnå noget andet – for eksempel is til dessert), mens barnets præference øges over for den madvare, som det får som belønning for eksempelvis at spise grøntsager. Samtidig ved man, at restriktion på en madvare øger barnets præference for den pågældende madvare. Og endnu en forklaring: langvarig stress øger niveauet af kortisol i kroppen. Og kortisol menes at øge præferencen for sødt og fedt.
Hvordan behandles BED?
BED er klart forbundet med psykiske problemer især depression, angst og lavt selvværd. Overvægtige med BED ser ud til at have langt mere dybtgående følelsesmæssige og personlighedsmæssige problemer end overvægtige uden BED.
De foreløbige erfaringer viser, at BED med samtidig overvægt kræver langvarig og integreret behandling. Der er dokumentation for, at behandling i form af en kombination af kognitiv adfærdsterapi og livsstilsbehandling virker.
Psykologisk behandling, ofte kognitiv adfærdsterapi, er det primære, men patienterne taber sig ikke ved psykologisk behandling alene. Derfor bør behandlingen suppleres med kostvejledning. Målet med den integrerede behandling er at mindske antallet af overspisnings-episoder, at rette uhensigtsmæssige tanker om vægt, krop og udseende, at øge kendskabet til og opmærksomhed over for mæthed og sult, samt udvikle et mere naturligt forhold til mad. Desuden at mindske overvægten, der er forbundet med en øget risiko for at udvikle livsstilssygdomme som type 2 diabetes og hjertekarsygdomme samt problemer med knæ, hofter og fødder. Det er vigtigt, at vægttabet sker ved hjælp af livsstilsændringer (sunde spisevaner baseret på de 10 kostråd), ikke slankekure og restriktive diæter.
Hvad er kognitiv adfærdsterapi?
Kognitiv adfærdsterapi er en psykologisk behandling. Der er dokumentation for, at behandling i form af en kombination af kognitiv adfærdsterapi og livsstilsbehandling virker. Kognitiv adfærdsterapi indebærer følgende:
Adfærdsændringer
- Aktiviteter, der modvirker spisning
- Selve spiseadfærden
Selvmonitorering
- Daglig notering af spiseadfærd
- Daglig notering af situationer, der udløser spisning
- Notering vedrørende virkningen af spisningen
Stimuluskontrol
- Teknikker i at undgå stimuli, der resulterer i spisning
- At tackle højrisikosituationer
- At belønne sig selv ved vægttab
Kognitiv restrukturering
- Ændre dysfunktionelle tanker om mad, spisning og vægt
- Ændre negativ selvopfattelse, manglende selvtillid og lav self-efficcacy (tiltro)
Derudover:
- Træning i problemløsning
- Metoder til at nedbringe stress
- Udvikling af hensigtsmæssige strategier til at håndtere sin spiseforstyrrelse
- Øvelser/adfærdseksperimenter