Intresseområden sparade.
Tack, din epostadress är nu registrerad.
Fakta | ADHD

ADHD og angsttilstande i voksenalderen

ADHD og angst har ofte betydelige overlap. Har man angstsymptomer, kan det ind imellem volde vanskeligheder at vurdere, om disse er et symptom på ADHD-tilstanden, eller om der er tale om to samtidige lidelser.

Opdateret: 26. Januar 2021

ADHD og angsttilstande

Oftest ser man betydelige overlap mellem ADHD og angst. Har man angstsymptomer, kan det ind imellem volde vanskeligheder at vurdere, om disse er et symptom på ADHD-tilstanden, eller om der er tale om to samtidige lidelser (komorbiditet).

Hvordan opleves angstsymptomer hos ADHD patienter?

Mange voksne ADHD-patienter beskriver en kronisk spændingstilstand og angst, muligvis som resultat af hyppige nederlag og skuffelser samt manglende evne til at overskue dagligdagen. Den for ADHD karakteristiske indre uro og rastløshed, kan være vanskelige at skelne fra den uro, som ses som del af en angsttilstand.

Hvordan behandles angst som følge af ADHD?

Behandlingen af patienter med for eksempel panikangst og generaliseret angsttilstand sammen med ADHD kan være vanskelig, fordi det kan være svært at skelne, hvad de er hvad. Drejer det sig om middelsvære eller mindre angstproblemer som følge af ADHD-problematikken, kan en vellykket behandling af ADHD ofte helt eller delvist fjerne angsten.

Hvordan behandles angst, som selvstændig lidelse?

Når ADHD og angstlidelser optræder som selvstændige lidelser og angstsymptomerne er voldsomme, må de behandles hver for sig. Angstbehandlingen kan tilrettelægges forskelligt, men vil ofte bestå af behandling med kognitiv adfærdsterapi, eventuelt suppleret med medicin (SSRI-præparater, en type antidepressiva). Hvad man skal behandle først, eller om begge lidelser skal behandles samtidigt afhænger af det enkelte tilfælde.

Lyt til Netdoktors nye podcast om uopdaget ADHD hos voksne her.


Du har fravalgt en eller flere cookies, hvilket kan påvirke visse udvidede funktioner på siden.