Når livet er en daglig kamp
Når et barn har ADHD, er det udtryk for et medfødt specifikt samspil mellem sanser, krop og kognitive funktioner. Ofte er det først ved skolestart, at udfordringerne viser sig tydeligt. De nye krav om at skulle koncentrere sig i lang tid ad gangen udfordrer opmærksomhedsfunktionen, også selvom barnet er normalt begavet. Det betyder, at for børn med ADHD er hver dag gennem hele skole- og ungdomslivet en kamp. At holde sig i ro på stolen er svært. At lytte koncentreret og at huske hvad man har hørt er svært. At tie stille og ikke begynde på alt muligt andet end man skal - er svært.
Jo ældre vi bliver, jo mere komplekse bliver opgaverne og jo sværere bliver det at leve op til omgivelsernes krav i vores type samfund. Ofte bliver adfærd, der skyldes ADHD, tolket af de voksne som ligegyldighed, dovenskab, uopdragenhed. Nederlagsfølelse, ensomhedsfølelse, eventuelt vrede mod lærere og autoriteter kan følge. Stærk modvilje mod skolen gør, at man pjækker, og de første nysgerrige forsøg med stoffer gør stort indtryk: Hyperaktive og impulsive børn med ADHD oplever mere ro og kontrol over krop og sind. Børn med ’stille’ ADHD dvs. børn, der fremstår med opmærksomhedsforstyrrelse, men som ikke udviser hyperaktivitet og impulsivitet (overvejende piger), udvikler måske i højere grad lavt selvværd, angst og depression og i mindre grad et misbrug.
Ved hjælp af PET-scanning har man studeret hjerneaktiviteten hos voksne med og uden ADHD. Studier viser, at den hjerneaktivitet, som styres af nervetransmitter-stoffet dopamin, er lavere hos mennesker med ADHD. Det kan derfor ligge til grund for, at situationer med lav stimulation dvs. stillesiddende mentalt arbejde, medfører at man har svært ved at holde fokus og at man får sværere ved at undertrykke impulser.
Lyt til Netdoktors nye podcast om uopdaget ADHD hos voksne her.
Sammenhængen mellem brugen af rusmidler og ADHD
Misbrugsstoffer virker på mængden af dopamin i hjernen. Man anvender ordet ’belønningscenteret’ om dopaminområderne. De hjerneområder, der ved ADHD har et lavt dopamin-indhold, er de samme hjerneområder, som bliver påvirket af stimulerende stoffer som nikotin, koffein, amfetamin, kokain samt beroligende stoffer som alkohol, hash og morfinstoffer.
Når man spørger mennesker med misbrug og ADHD, hvad de oplever ved deres foretrukne stoffer, siger de, som døjer med uro, at de får ro i kroppen, de irritable kan bedre tøjle deres temperament og tanker om alt det, der ikke fungerer i livet kan bedre skubbes til side. Og ikke mindst: at det kan være nemmere at falde i søvn!
Vi har alle brug for relevante udfordringer i hverdagen og følelsen af tilfredshed – belønning – når vi fuldfører det, vi har sat os for. Børn og unge med ADHD vil i langt mindre grad end andre opnå tilfredshed ved udført gerning og følelsen af belønning. Man vokser op med kritik fra andre og en nagende tvivl om egne evner. Det er ikke mærkeligt, at udvikling af et misbrug ligger lige for, hvis man ikke oplever at slå til i skolen. Man vil ofte finde venner, som også er udfordrede i skolen og misbrug kan blive den eneste adgang til mærke følelsen af ’belønning’ og følelsen af fællesskab.
Hyppighed af afhængighed
Forskning tyder på, at unge med ADHD, som ikke er svært impulsive eller adfærdsforstyrrede, kun har en moderat risiko for at udvikle et stofmisbrug. Graden af risiko ser ud til at være relateret til specifikke misbrugsstoffer og særlige ADHD-symptomer. Der er en del forskning der har beskæftiget sig med at undersøge, om behandling af ADHD-symptomer med stimulerende medicin, disponerer børn for senere at udvikle et stofmisbrug. I øjeblikket peger det meste af forskningen på, at stimulerende behandling af ADHD tjener som en beskyttende faktor mod evt. senere stofmisbrug.Angstlidelser hos unge disponerer ligeledes til udvikling af misbrug, men ofte kan angstsymptomer netop skyldes, at den unge lider af bagvedliggende autismespektrum-lidelse eller ADHD.
Hvordan virker stimulerende stoffer på ADHD?
Nikotin er et stimulerende stof, som påvirker vores opmærksomhedsfunktion. Undersøgelser viser, at børn med ADHD, kan begynde at ryge tidligt, måske allerede fra 11-12-årsalderen. Det at have ADHD og at ryge tobak meget tidligt i livet kan være første skridt mod et misbrug af illegale stoffer.
Koffein i kaffe, cola og energidrikke er også et stimulerende stof. Voksne med ADHD har ofte et stort kaffeforbrug. Nogle drikker en hel kande kaffe om morgenen og ryger flere cigaretter – før de føler, at de kan vågne.
Alkohol kan muligvis have en stimulerende effekt ved de første genstande. Voksne med ADHD og alkohol-storforbrug kan have udviklet et mønster, hvor de ved at drikke øl eller vin, når de skal udføre en opgave som de har svært ved at tage sig sammen til, oplever at de bedre kan få tingene gjort.
Kokain og amfetamin: Misbrug af disse stoffer foregår næsten altid i social og festlig sammenhæng og ofte i kombination med stærk alkohol. Det er derfor de færreste med ADHD, der opdager at disse stoffer kan have en terapeutisk effekt, der afhjælper ADHD-symptomer. Mange med ADHD og alkoholmisbrug og hashmisbrug har ikke følt, at de kom i særlig festlig stemning af kokain eller amfetamin og har ikke opsøgt disse stoffer yderligere. Dette hænger sammen med, hvad man kalder en paradox-effekt af amfetaminlignende stoffer ved ADHD: Mennesker med ADHD oplever typisk ro, når de indtager stimulerende stoffer, snarere end at de oplever at blive ’speedet’. Det er denne paradokse effekt, man udnytter i behandling af ADHD med medicin.
Hvordan virker beroligende stoffer på ADHD og andre lidelser?
Hash er et hyppigt anvendt stof sammen med andre stoffer eller alene ved alle former for psykiske lidelser inkl. ADHD. Ved ADHD dulmer hash indre uro, rastløshed og irritabilitet. Mange kan derfor bedre slappe af i hjemmet og ved stillesiddende sociale komsammener, når de er påvirkede af hash. Mange har svært ved at falde i søvn ved ADHD pga. uro, og mange bruger hash som sovemiddel.
Alkohol i større mængder virker muskelafslappende og mindsker indre uro. Mange med ADHD er meget sociale, men har svært ved at være i situationerne uden at drikke på grund af rastløshed og uro.
Benzoediazepiner, som for eksempel findes i sovepiller, virker muskelafslappende og har på mange måder samme effekt som alkohol på kroppen. Nogle med ADHD har dog en paradox-effekt af denne stofgruppe og oplever at blive opkørte, urolige og ’speedede’.
Morfinstoffer beskrives af nogle stofmisbrugere ved, at de oplever en total og ubeskrivelig ro. Roen er dog kun ganske kortvarig og typisk kun sublim de første gange, man bruger morfin eller heroin. Herefter starter den uendelige jagt efter næste ’fix’.
Misbrug af morfin kan opstå på forskellige måder. Nogle kan uheldigvis udvikle afhængighed grund af smertebehandling i forbindelse med en operation. Mennesker med stærk tankemæssig hyperaktivitet og grubleri (kan være karakteristisk ved for eksempel autismespektrumforstyrrelse), kan i højere grad end mennesker med ADHD opleve den beroligende virkning af morfika så stærkt, at de bliver afhængige.
Vejen ud af et misbrug, når man har ADHD
Hvis man har et misbrug på grund af ADHD, vil man oftest have behov for både at komme i misbrugsbehandling og i ADHD-behandling i form af medicin og ADHD-coaching. Ved alkoholafhængighed er der behov for først at blive afruset samt af få behandlet eventuelle abstinenser. Man har derefter brug for langvarig støttende behandling for eksempel via et misbrugsambulatorium. Mange ambulatorier har tilknyttet psykiater og kan undersøge for psykiske lidelser herunder autismespektrumforstyrrelse og ADHD.
Hvis man har svær hyperaktivitet og impulsivitet, vil mange have udviklet et fast forbrug af hash. Hash dæmper tankemylder, uro og irritabilitet og hjælper med at kunne falde i søvn. Ikke at kunne sove er en stor belastning for ens funktionsniveau og forværrer ADHD symptomer. Det er derfor ofte nødvendigt at forsøge at erstatte alkohol eller hash ’til natten’ med anden sovemedicin som for eksempel melatonin i tabletform.
Der er således behov for et behandlingstilbud, der indeholder dels regelret behandling af selve misbruget, dels psykiatrisk udredning og behandling af ADHD og/eller andre psykiske lidelser.
ADHD er en væsentlig forløber for at udvikle psykiske lidelser hos børn, og stabil behandling hos specialister i ADHD vil ofte være nødvendig for at mindske risikoen for blandt andet senere stofmisbrug.