Medicinsk behandling af ADHD

Hvornår gives medicin mod ADHD?

ADHD behandles med medicin, når patienten har så tydelige symptomer på ADHD, at skolegang, fritidsaktiviteter og samvær med familie og venner påvirkes negativt af forstyrrelsen.

Forskning har vist, at ADHD bedst behandles, når medicinsk og psykosocial/specialpædagogisk behandling kombineres. Til de helt små børn, eller i meget lette tilfælde, kan psykosocial og specialpædagogisk behandling dog være tilstrækkelig.

Ligeledes ses det, at nogle patienter tydeligvis har ADHD, men ikke nogen af de andre psykiske eller indlæringsmæssige vanskeligheder, som tit ledsager ADHD. I disse tilfælde kan patienten muligvis klare sig alene med medicinsk behandling. Dog er det altid vigtigt, at patienten og familien grundigt informeres om forstyrrelsen og får støtte til at lære at leve med den.

De medicinske præparater, som benyttes til at behandle ADHD er godkendt til patienter fra 6 års alderen. Nogle gange er børn under 6 år så hårdt ramt af ADHD symptomer, at deres almindelige udvikling forstyrres og forsinkes. I disse tilfælde vælger man nogle gange at behandle med medicin mod ADHD.

 

Lyt til Netdoktors nye podcast om uopdaget ADHD hos voksne her.

Hvordan virker medicin mod ADHD?

To af hjernens vigtige signalstoffer er dopamin og noradrenalin. De er nødvendige for, at hjernen kan fungere normalt. Forskningen har vist, at der i forbindelse med ADHD er en nedsat funktion i hjernen af netop de to signalstoffer. Medicin mod ADHD øger mængden af dopamin og noradrenalin i hjernen.Der findes forskellige typer medicin mod ADHD. Den mest almindelige type er den såkaldt centralstimulerende medicin, som indenfor 20-30 min. øger signalstofferne i hjernen, så man bliver mere koncentreret og opmærksom. Centralstimulerende medicin findes som præparater, der virker i 3-4 timer, som skal tages flere gange om dagen, og som depotpræparater, der frigives over længere tid, og har effekt i 8-12 timer. De centralstimulerende præparater, der benyttes mod ADHD, er Methylphenidat og Dexamfetamin.

En anden type er ikke-centralstimulerende medicin. Denne medicin er flere uger om at virke og har ikke altid helt så tydelig effekt som de centralstimulerende præparater. Til gengæld er effekten døgndækkende, når det tages 1-2 gange om dagen. Atomoxetin og Intuniv hører til denne gruppe.

Depotmedicin / kapsler

Depotmedicin er medicin, der frigives over længere tid, så medicinen har effekt i mange timer.

Både centralstimulerende depotpræparater og Atomoxetin fremstilles som kapsler. For nogle præparaters vedkommende kan kapslen åbnes, så indholdet kan drysses ud på maden, hvis barnet ikke kan sluge kapslen. Andre kapsler kan ikke åbnes.

Hvor ofte og hvor meget medicin skal man have?

Det kan være meget forskelligt fra person til person, hvilket præparat og hvor stor dosis, der er bedst i forhold til medicinens virkning og eventuelle bivirkninger. Det vil ofte være nødvendigt at afprøve forskellige præparater og doser, før man finder det, der passer bedst til den enkelte patient.

Man anbefaler generelt at behandlingen virker hele dagen, da det er vigtig at have en velfungerende opmærksomhedsfunktion både på uddannelse og arbejde, men også i fritiden og med familien. Især for børn og unge er det vigtigt, at de fungerer godt i relationer til venner og andre sociale sammenhænge. Jo ældre barnet / den unge bliver, jo vigtigere vil det være, at medicinen virker i de tidlige aftentimer, hvor mange går i klub, til sport eller lignende.

En lang række undersøgelser har vist, at 70-80 procent af patienter med ADHD oplever en god effekt af den medicinske behandling.

Er der forskel på medicinsk behandling i forhold til alder og køn?

Både centralstimulerende medicin, Atomoxetin og Intuniv har god effekt hos både børn og voksne. Der er lidt større usikkerhed om medicinens effekt ved børn under 6 år, og der oftere følsomme for bivirkninger. Det er meget individuelt, hvilken dosis der er den rette for den enkelte patient.

Medicinen virker lige godt på henholdsvis piger og drenge.

Læs mere om ADHD-symptomer hos drenge og piger

Er der bivirkninger ved medicinen?

Al medicin kan have bivirkninger, også medicin mod ADHD. Mange af bivirkningerne er dog forbigående, afhænger af dosis og optræder primært i starten af behandlingen.

De mest almindelige bivirkninger er:

• Nedsat appetit
• Besvær med at falde i søvn
• Mavesmerter
• Hovedpine
• Let øget blodtryk og puls
• Svimmelhed

Hvordan håndteres den nedsatte appetit?

Hos mange patienter giver den medicinske behandling en nedsat appetit i de timer, hvor medicinen er aktiv i kroppen. Det vil sige fra 1. dosis begynder at virke om morgenen, til sidste dosis ophører med at virke. Ofte vil appetitnedsættelsen dog mindskes, efterhånden som kroppen vænner sig til medicinen. Gode spise- og måltidsvaner kan løse en del af problemet:

• Spis et godt og nærende morgenmåltid, før 1. medicindosis bliver givet.
• Frokost- og eftermiddagsmadpakken skal indeholde indbydende mad, som er nem at spise.
• Spis aftensmåltidet, når medicinen er ude af kroppen.
• Spis et lille måltid før sengetid.
• Det skal være i orden at spise udenfor de faste måltider.
• Udskift magre fødevarer til mere energiholdige, eventuelt i samråd med lægen.

Når medicinen om eftermiddagen holder op med at virke, kan nogle patienter ind imellem føle sig forvirrede, urolige og irritable. Det er som regel forbigående, men det kan virke voldsomt.

Hvordan håndteres søvnproblemerne?

Problemerne med at falde i søvn kan blive håndteret ved, at den sidste medicindosis bliver givet i god tid før sengetid. Samtidig skal man huske, at mange patienter med ADHD også har søvnvanskeligheder, før den medicinske behandling bliver sat i gang. Hos nogle patienter kan den medicinske behandling ligefrem afhjælpe problemerne med at falde i søvn. Mange undersøgelser viser, at det naturlige hormon melatonin har god effekt på søvnen, især som hjælp til at falde i søvn. En kugledyne har hos nogle patienter god effekt mod søvnvanskeligheder.

Som udgangspunkt skal man altid forsøge at skabe en god søvnhygiejne, for eksempel undgå kaffe/sodavand og slukke skærme i god tid.

Giver medicinen risiko for hjerte-kar-problemer?

Blodtryk og højere puls giver sjældent problemer, fordi der kun er tale om en meget lille stigning. Kontrol af puls og blodtryk indgår som en fast rutine i den medicinske kontrol af behandlingen. Hvis man lider af en hjerte-kar-sygdom, kan der være en risiko ved at give medicinen. Lægen vil derfor spørge ind til symptomer på dette, for eksempel hjertebanken, åndenød, brystsmerter, svimmelhed og besvimelse i forbindelse med motorisk aktivitet. Ligeledes vil lægen spørge ind til, om nogle i den nære familie har lidt af hjerte-karsygdom. Hvis der er mistanke om hjerte-kar-sygdom, vil lægen henvise til EKG, inden den medikamentelle behandling opstartes.

Er der langtidsbivirkninger?

Centralstimulerende medicin har været brugt i over 50 år til behandling af hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse. Den eneste langtidsbivirkning, vi kender til, er en lille nedsættelse af den forventede højdevækst – det vil sige, at den enkelte patient muligvis ikke bliver helt så høj, som han eller hun ville være blevet uden medicinen.

Giver den medicinske behandling risiko for misbrug?

Undersøgelser har vist, at behandling med medicin nedsætter risikoen for, at personer med ADHD udvikler et misbrug af alkohol eller stoffer. Tager man medicinen som anvist af lægen, er der ikke risiko for, at man bliver afhængig af medicinen eller får abstinenser, hvis man stopper igen.

Læs mere om behandlingen af ADHD i Netdoktors nye magasin.