Støtte i dagligdagen
Det kan være vanskeligt at holde orden i sit liv, hvis man har ADHD. En del har brug for støtte i det daglige for at få hånd om de forpligtelser, man har som voksen. Man kan henvende sig til sagsbehandleren i Voksenafdelingen eller Handicapafdelingen og her få vurderet, om man er berettiget til socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. En sådan støtte kan for eksempel bestå i, at man får hjælp til at skabe struktur i dagligdagen, sætte regningsbetaling i system og andre opgaver, som den voksne med ADHD sammen med sagsbehandleren vurderer, der er brug for hjælp til.
Har man et større støttebehov, kan et botræningsophold i et botilbud være en mulighed. Det er sagsbehandleren, der i samarbejde med den voksne med ADHD vurderer, hvilken støtte der er behov for, og sagsbehandleren indstiller herefter til et beslutningsudvalg.
Der skal som oftest udarbejdes handleplan, når man får socialpædagogisk støtte eller botilbud, hvor der står, hvad formålet med støtten er, hvad støtten skal indeholde, og hvor lang tid man regner med, at den skal vare.
Støtte under uddannelse
Hvis der er behov for støtte for at gennemføre en uddannelse, kan der på en række ungdomsuddannelser søges mentorstøtte, ligesom der på mange ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan søges specialpædagogisk støtte, SPS. Støtten søges hos studievejlederen på uddannelsesstedet. En ung eller voksen med ADHD kan for eksempel have gavn af en støtteperson til at strukturere dagen, opgaveskrivning eller særlige forhold under prøver og eksamener. Se www.spsu.dk for nærmere oplysninger.
Hvis man har behov for særligt tilrettelagt undervisning eller rådgivning for at kunne klare sig igennem et uddannelsesforløb på grund af sin ADHD, kan man søge specialundervisning for voksne på en specialundervisningsskole. Nogle specialundervisningsskoler for voksne udbyder kursusforløb målrettet mennesker med ADHD. Kurserne omfatter f.eks. undervisning i selvforståelse, læring i at tage ansvar for eget liv, men også rådgivende samtaler for at få strategier til for eksempel at modtage undervisning i det almindelige uddannelsessystem. Det er kommunen, der skal behandle ansøgningen, men man kan henvende sig direkte på en specialundervisningsskole, der vil hjælpe med at søge i kommunen. Man finder de lokale skoler ved at google ´specialundervisning voksne´.
Unge under 25 år med ADHD kan få hjælp til uddannelsesplanlægning hos Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU. Du kan finde din lokale UU afdeling på www.ug.dk
Støtte til beskæftigelse
Voksne med ADHD kan henvende sig i kommunens Jobcenter, hvor man vil få vurderet sin arbejdsevne og kan søge forsørgelsesydelse. Hvis man står til rådighed for arbejdsmarkedet, kan der ydes kontanthjælp, hvis man ikke selv har penge at leve af. Jobcenter vil orientere om de nærmere regler for aktivering m.v., og Ydelsesafdelingen vil orientere om reglerne for udbetaling af hjælp.
Jobcenter starter med at vurdere, om borgeren kan gå direkte på arbejdsmarkedet eventuelt med støtte. Jobcenter vurderer, om der kan bevilges støtte til jobtræning, aktivering eller andet som led i at komme i arbejde.
Nogle voksne med ADHD kan have gavn af en mentor i en indkøring på arbejdspladsen. Mentor kan for eksempel hjælpe med en udvidet introduktion til arbejdspladsen, yde støtte til social kontakt med kollegerne, hjælpe med at forstå arbejdspladskulturen m.v. Mentorordning kan ydes i en midlertidig periode.
Hvis man har et arbejde, men har brug for en støtteperson i en længere periode eller permanent til for eksempel at strukturere arbejdsopgaverne, støtte til kontakten med kollegerne m.v., kan man søge personlig assistance efter Lov om kompensation til handicappede i erhverv. Det kan være en kollega, der får nedsat arbejdstid på jobbet og bruger timerne til at støtte personen med ADHD i de situationer, der er behov for det i løbet af dagen.
Hvis det vurderes, at man ikke kan gennemføre en uddannelse på normale vilkår, kan man i særlige situationer få tildelt forrevalidering eller revalidering. Det betyder, at man kan få økonomisk hjælp under uddannelse og ikke skal søge SU.
Der er fra 1.januar 2013 kommet nye regler om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb. Målet er, at de fleste kommer på arbejdsmarkedet, og færrest får førtidspension. Forud for bevilling af fleksjob eller førtidspension, skal sagen forlægges et tværfagligt rehabiliteringsteams, der skal vurdere, om borgeren med et eller flere ressourceforløb – en helhedsorienteret indsats fra beskæftigelses-, social-, undervisnings- og sundhedsområdet – kan rehabiliteres til en plads på arbejdsmarkedet. Der udbetales ressourceforløbsydelse som forsørgelsesgrundlag – oftest svarende til kontanthjælpsniveau.
Unge under 40 år skal som hovedregel ikke kunne få førtidspension.
Hvis man ikke kan klare et job på normale vilkår, kan det vurderes, om man er berettiget til fleksjob. Fleksjob bliver midlertidige og kan iværksættes på ganske få timer, hvor den ansatte får løn efter indsats og suppleres med et beregnet tilskud fra kommunen. Det aftales på forhånd, hvilke skånebehov den ansatte med ADHD har, og det vurderes, hvor meget arbejdsevnen er nedsat. Det er vigtigt, at man er grundig, når aftalerne om skånehensyn indgås, så alle er enige om, hvad den ansatte skal kunne klare, og hvad arbejdsgiveren ikke skal stille krav om. Hvis det vurderes, at man ingen arbejdsevne har, kan der bevilges førtidspension, men er der blot en smule arbejdsevne, kan et fleksjob tildeles med ganske få timer.
Økonomisk støtte:
Voksne med ADHD kan have behov for økonomisk støtte, men mulighederne er anderledes end for børn og unge. Eksempelvis vil nogle voksne med ADHD få afslag på dækning af merudgifter, fordi kriterierne for voksne er skrappere end for børn.
Hvis man har svært ved selv at betale for sin medicin eller anden behandling som for eksempel fysioterapi eller tandbehandling, kan man søge om at få dækket udgiften til egenbetalingen efter Aktivlovens § 82. Kommunen vurderer, om behandlingen er nødvendig og lægeligt begrundet og beslutter ud fra en konkret økonomisk beregning, om man selv har penge til at betale, eller om man kan få helt eller delvist tilskud. Kommunerne har organiseret sig forskelligt, men ofte søges disse ydelser i en Ydelsesafdeling i kommunen.
Hvis man har store medicinudgifter, skal behandlende læge dog først søge tilskud efter Sundhedsloven. Hvis man får tilskud der, kan egenbetalingen i 2013 højest udgøre 309 kr. om måneden, og hvis denne udgift vælter budgettet, kan man søge i kommunen som beskrevet ovenfor.
Hvem skal man tale med hvad om?
Ungdommens Uddannelsesvejledning, UU om planlægning af uddannelsesforløb, www.ug.dk .
Jobcenter i kommunen om støtte til at opnå og fastholde kontakten til arbejdsmarkedet – herunder ansøgning om revalidering, fleksjob, førtidspension m.v.
Sagsbehandler i Voksenafdeling eller Handicapafdeling om støtte i dagligdagen – herunder om botilbud og støtte i dagligdagen.
Jobcenter og Ydelsesafdeling i kommunen om økonomisk støtte til forsørgelse.
Behandlende læge og Ydelsesafdeling i kommunen om økonomisk støtte til medicinudgiften.
Uanset efter hvilken lovgivning, man søger støtte, kan man bede om en begrundet afgørelse med klagevejledning, hvis man får afslag.
For yderligere rådgivning henvises til socialrådgiveren i ADHD foreningen , der er en forening for borgere med ADHD og deres pårørende.