Udredning af ADHD indebærer, at man indkredser en persons sygdomshistorie og symptomer og på baggrund af dette fastsætter en diagnose. Udredning af ADHD blandt voksne sker for nogles vedkommende hos praktiserende speciallæge i psykiatrien eller hos egen læge - andre bliver udredt og diagnosticeret i psykiatrien på et hospital. En udredning bør indeholde følgende elementer:
1. Samtale om personens udvikling i barndommen
Lægen vil indhente informationer om vedkommendes udvikling som barn og ung, herunder hvordan man har fungeret som førskolebarn og barn i skolealderen. I den forbindelse er det ofte vigtigt, udover patientens egen vurdering, at få supplerende oplysninger fra nogen, som kender patienten godt, helst forældre, søskende, samlever eller andre.
Lyt til Netdoktors nye podcast om uopdaget ADHD hos voksne her.
2. Spørgeskemaer
Der findes spørgeskemaer (ADHD-RS, Adult Rating Scale), som kan anvendes i diagnostikken af voksne med ADHD. Diagnosekriterierne er formuleret, så de kan anvendes på voksne, men er i princippet de samme, som man anvender i diagnostikken af børn. Skemaet kan ikke bruges alene til at diagnosticere en person med ADHD, men kan give et vigtigt fingerpeg om, hvorvidt diagnosen er til stede. Ved at bruge spørgeskemaet får man et billede af personens ADHD-symptomer, sværhedsgraden af symptomerne, og hvordan symptomerne påvirker vedkommendes daglige funktioner.
3. Samtale om sygdommens betydning for hverdagen
Der skal indhentes informationer om symptomernes karakter, sværhedsgrad og hvordan de i barne- og ungdomsårene har været til stede, og hvordan de aktuelt påvirker patienten uddannelsesmæssigt, erhvervsmæssigt og i privatlivet.
Det er oftest nødvendigt med et psykiatrisk interview med henblik på at belyse, om der er væsentlige ledsagesymptomer (se nedenfor), herunder blandt andet misbrug , men også for at skelne ADHD over for andre psykiske lidelser som på overfladen kan ligne ADHD, herunder angst og depression samt visse personlighedsforstyrrelser.
Voksne med ADHD har vidt forskellig prognose og funktion. Nogle vil blive diagnosticeret ad ”omveje”, enten fordi de henvender sig til egen læge eller psykiater med andre symptomer, eller fordi de ender i retspsykiatrien eller i fængsel på grund af kriminalitet.
Voksenpsykiatrien i Danmark har i øjeblikket ikke kapacitet til at varetage udredning af alle voksne med ADHD, som henvender sig. Derfor vil de praktiserende læger i større omfang stå for udredningen af en del voksne med ADHD.
Bliv klogere på ADHD i Netdoktors magasin.
Ledsagesygdomme og misbrug
Voksne med ADHD har en generelt højere risiko for at udvikle misbrug (såvel alkohol- som stofmisbrug), men har også højere risiko for at udvikle stresssymptomer, få depressioner og angsttilstande. Især mænd med ADHD, og som har haft adfærdsforstyrrelser i barnealderen, har en højere risiko for udvikling af dyssocial adfærd - det vil sige, at de er grænseoverskridende og normbrydende over for andre.
De fleste voksne med ADHD, uanset om de har ledsagesygdomme eller ej, vil udvikle sociale problemer som resultat af deres ADHD-vanskeligheder i form af hyppige jobskifte, mangelfuld uddannelse samt problemer i privatlivet.
Anbefalet litteratur:
Per Hove Thomsen og Dorte Damm: Et Liv i Kaos. Om Voksne Med ADHD. København: Hans Reitzels Forlag, 2007.
Per Hove Thomsen: Kort & godt om ADHD, Dansk Psykologisk Forlag, 2015.
DIVA 2.0. Diagnostisk interview til brug for udredning af ADHD hos voksne (dansk version). JJS Kooij & MH Francken, 2010, DIVA Foundation, Holland,