Hvad er agorafobi?
Agorafobi betyder direkte oversat: Angst for åbne pladser (torvepladser). Men det centrale er en angst for at få et panikanfald enten blandt andre mennesker (fordi den angste synes, det ville være forfærdelig pinligt), eller fordi man er bange for at få et anfald, hvor ingen kan komme til hjælp. Nogle gange er en person med agorafobi ikke selv klar over, hvorfor det at være sammen med mange mennesker vækker ubehag.
Så en person med agorafobi kan typisk ikke lide at gå i supermarkeder, tage offentlige transportmidler eller gå i biografen. Ofte fordi de vil være bange for at få anfald dér, eller bare føle sig dårlig tilpas sådanne steder. En person med agorafobi forsøger således ofte at komme overens med sin sygdom ved at tilpasse sig og ændre adfærd. Hvis vedkommende for eksempel skal overvære undervisning eller et foredrag i et auditorium, vil han eller hun helst sidde alleryderst - tæt på udgangen. Nogle personer med agorafobi kan slet ikke følge undervisning og lignende fordi det udløser symptomer.
Hvor mange danskere lider af agorafobi?
Cirka fem procent af befolkningen får agorafobi på et tidspunkt i livet. Hos de fleste bryder sygdommen ud i teenagealderen.
Hvorfor får man agorafobi?
Agorafobi er typisk en komplikation til sygdommen panikangst. Angstanfaldene er meget ubehagelige, og personen frygter måske at besvime under et anfald, hvilket vedkommende synes vil være umådelig pinligt, fordi det vil vække opmærksomhed. På grund af dette begynder personen at indskrænke sin levevis. Det vil sige man for eksempel undlader at tage offentlige transportmidler og lignende. Derved forværres sygdommen oftest og en ond spiral kan blive sat i gang.
Hvordan føles agorafobi?
Nogle mennesker med agorafobi føler ikke noget særligt, men ”har bare ikke lyst” til at være blandt mange mennesker eller til at tage offentlige transportmidler etc..
Andre er opmærksomme på deres meget skræmmende legemlige (fysiske) symptomer, som opstår, hvis de befinder sig i bestemte angstprovokerende situationer. Det kan for eksempel være:
-
Hjertebanken. Hjertet slår meget hurtigt og hårdt. Eller man mærker, at hjertet slår uregelmæssigt.
-
Åndedrætsbesvær. Man føler, at man ikke får nok luft. Man begynder at trække vejret hurtigere for at få mere ilt over i blodet. Fordi man hyperventilerer, "udlufter" man kuldioxid fra blodet. Det kan medføre svimmelhed og føleforstyrrelser i fingre og omkring munden.
-
Brystsmerter. Når man ånder dybt og hurtigt (hyperventilerer), vil musklerne i brystvæggen blive spændte og ømme. Dette kan føles, som om noget tungt står på brystet.
-
Sveden.
-
Tørhed i munden. Som om man har en klump i halsen.
-
Kvalme eller mavegener.
-
Rysten.
-
Kulde og varmefølelse.
-
Uvirkelighedsfølelse. Man oplever det, som om ting rundt en selv er uvirkelige, eller at man ser på sig selv fra distance. Det kan skyldes, at hjernen distancerer sig fra rædslen, men kan paradoksalt ofte bidrage til at forværre denne, fordi man fejlagtigt frygter, at det er et tegn på sindssygdom.
Hvordan stiller lægen diagnosen agorafobi?
Den praktiserende læge eller psykiateren spørger ud om den såkaldte undgåelsesadfærd, altså det at man undgår nogle af de situationer, der er nævnt ovenfor. Dernæst spørges ud om, hvilke symptomer man får, hvis man alligevel prøver at gå i supermarkeder osv.
Hvordan behandles agorafobi?
Agorafobi kan behandles på to måder: med psykoterapi (samtaleterapi) eller med medicin og nogle gange i kombination. Behandlingen kan foregå hos speciallæger i psykiatri (også kaldet psykiatere), praktiserende læge eller psykolog (men kun læger må behandle med medicin).
Psykoterapi
Såkaldt Kognitiv Adfærdsterapi (KAT) er effektivt mod agorafobi og panikangst. Man fokuserer på forestillingerne omkring selve panikanfaldet, idet man samtidig informerer om lidelsen og symptomerne, samt hvorledes de udvikles. Dette spiller en stor rolle: På den måde kan det lykkes at få ændret uhensigtsmæssige tanker og reaktionsmåder, som kan gøre, at panikanfaldet udvikles i de bestemte situationer, som frygtes så meget.
Et andet vigtigt princip er en gradvis udsættelse for de situationer, som medfører angst. På den måde kan man lære at håndtere, og til sidst undertrykke, sin angstreaktion. Det betyder for eksempel, at hvis man oplever angst ved at tage bussen, skal man gradvis trænes op til at kunne gøre netop det. Derved vil angsten miste sin betydning og visne væk. Men det kræver meget støtte, og at man går gradvist til værks med træningen. I starten skal man måske bare gå hen til busstoppestedet og så gå igen. Senere skal man tage med bussen et enkelt stop osv osv. Uden støtte vil de fleste opgive på forhånd. Pårørende kan også hjælpe til i denne proces, hvis vedkommende ønsker det.
KAT, kognitiv adfærdsterapi, er så effektivt, at man først bør forsøge sig med denne terapiform.
Medicin
Hvis KAT ikke virker eller kun virker delvis, kan det være en ide at prøve med antidepressiv medicin. Her vil man typisk vælge medikamenter af SSRI-typen. SSRI betyder selektiv serotonin reuptake inhibitor, dvs. selektiv serotonin genoptagelses hæmmer. Disse stoffer har mange effekter, men blokerer blandt andet for at en nervecelle, der har frigivet serotonin, opsuger det igen lige med det samme. Således bliver koncentrationen af serotonin højere mellem nervecellerne i hjernen. Det betyder, at der overføres flere signaler gennem serotonin-systemet. Dette system regulerer blandt andet vores humør, appetit, seksualdrift med mere. Imidlertid påvirker SSRI præparater også stress-systemet i hjernen, således at aktiviteten mindskes. Dette sker ved at regulere de såkaldte cortisol-receptorer.
SSRI kan have en del bivirkninger om end dette er meget individuelt. Desuden indtræder effekten ganske langsomt over uger og allerværst: Man kan se en forværring af angsten i starten. Derfor skal man starte meget forsigtigt med mindst mulige dosis og øge meget langsomt. Dette kræver samtidig støtte fra lægen med samtaler.
Man kan også benytte angstdæmpende lægemidler, de såkaldte benzodiazepiner. De er meget effektive, men problematiske på grund af risikoen for afhængighed. Derfor skal andre behandlingsmuligheder være udtømte først, og behandlingen skal foregå under nøje kontrol.
Benzodiazepiner påvirker i modsætning til SSRI-antidepressiva ikke serotoninsystemet, men det såkaldte GABA-system. Dette systerm er hæmmende i hjernen og dæmper angst, men sløver også.
Hvad kan man selv gøre?
Der findes selvhjælpshjemmesider, som fungerer efter kognitive principper. De kan være nyttige i særligt milde tilfælde. Ellers er det vigtigste, man selv kan gøre, at se problemet i øjnene og få hjælp, da man ellers risikerer at blive mere og mere påvirket og opleve større og større livsindskrænkning.
Hvilke andre psykiske sygdomme ledsager ofte agorafobi?
Agorafobi kan som nævnt ses ved angstlidelser. Men ved depressioner og andre psykiske lidelser kan der også være en tendens til at isolere sig, som kan minde om agorafobi. Der vil grundig udspørgen imidlertid afsløre, at baggrunden er en anden end den ovenfor nævnte.
Hvilke andre psykiske sygdomme ledsager ofte agorafobi?
Agorafobi kan som nævnt ses ved angstlidelser. Men ved depressioner og andre psykiske lidelser kan der også være en tendens til at isolere sig, som kan minde om agorafobi. Grundig lægesamtale, hvor lægen spørger ind til problemerne, vil imidlertid afsløre, at baggrunden er en anden end den ovenfor nævnte.