Hvad er enkelfobi?
Enkelfobi er angst, der er begrænset til helt specifikke situationer såsom angst for dyr (for eksempel edderkopper), højder, torden, mørke, flyvning, lukkede rum, besøg på offentlige toiletter, indtagelse af visse fødemidler, tandlægebesøg eller synet af blod.
Den fobiske angst er overdreven og strider mod al fornuft, fordi den optræder i situationer, der normalt ikke betragtes som farlige. Selv om man ved, at angsten er overdreven, kan man ikke kontrollere den, og man undgår derfor de situationer, der udløser angst. Alene tanken om at skulle udsætte sig for fobiske situationer udløser fobisk angst.
Mange mennesker har fobiske reaktioner i mindre grad, og man vil først tale om enkelfobi som en psykisk lidelse, når den fobiske reaktion så udtalt, at det påvirker dagligdagen eller får særligt uheldige følger, for eksempel hvis en person undlader at gå til tandlæge trods en tandbyld.
Hvorfor får man enkelfobi?
Typiske enkelfobier som angst for lukkede rum, højder og insekter opfattes som medfødte angstreaktioner, opstået under menneskets lange udviklingshistorie. På et vist tidspunkt har de haft betydning for artens overlevelse.
Andre enkelfobier er angstreaktioner, der skyldes uhensigtsmæssig indlæring, for eksempel hvis man ikke mere tør køre bil, fordi man tidligere har været udsat for en påkørsel, eller et barn der frygter edderkopper, fordi det har set moderen skrige gang på gang ved synet heraf.
Hvordan føles enkelfobi?
-
Man er bange for en eller flere af ovennævnte fobiske situationer.
-
Man undgår situationer, selv om man erkender, at angsten er overdreven eller urimelig.
-
Den fobiske angst er til betydelige gene i dagligdagen.
Hvilke symptomer er der ved enkelfobi?
Når man udsættes for situationerne, eller bare ved tanken herom, opstår der karakteristiske psykiske og legemlige angstsymptomer som:
Ved nogle former for enkelfobi, for eksempel at se blod eller få taget en blodprøve, kan man være tilbøjelig til pludselig at besvime.
Hvad kan man selv gøre?
Det er vigtigt at blive opmærksom på sine fobiske reaktioner og sin adfærd over for de angstfremkaldende forhold. Det forudsætter ofte grundig information og rådgivning. Men har man først lært nogle vigtige teknikker overfor fobiske situationer, kan man hurtigt lære at kontrollere dem, og efterhånden afsvækkes de eller forsvinder helt.
Hvordan stiller lægen diagnosen?
Enkelfobi-diagnosen stilles udfra de anførte symptomer og en præcis diagnose forudsætter en grundig samtale. Enkelfobi kan ses som led i andre angstlidelser og ved depression, og en grundig psykiatrisk vurdering kan i nogle tilfælde være nødvendig. En generel helbredsundersøgelse er dog sjælden nødvendig.
Hvordan behandles enkelfobi?
Hovedbehandlingen er samtaleterapi, hvor man søger at ændre personens uhensigtsmæssige tanker omkring fobiske situationer. En vigtig del er information om lidelsen, dens symptomer og hvad der udløser angsten. Det er særligt vigtigt at forklare, hvorledes fobier opstår, og hvorfor de vedligeholdes, selv om man kan se det urealistiske heri.
I lette tilfælde kan information og rådgivning være tilstrækkelig. Ved svære former anvendes kognitiv adfærdsterapi, hvor man gennem længere tid og mere systematisk arbejder med de fobiske symptomer.
Et særligt vigtigt behandlingsprincip er en gradvis, men systematisk udsættelse for de situationer, der er forbundet med fobisk undvigelsesadfærd (ekspositionsbehandling). Man tilstræber herved at ændre den uhensigtsmæssige adfærd. Der er ofte god effekt af behandlingen. Et eksempel er flyskræk, hvor gradvis længere og længere ophold i fly-simulator kan ”desensibilisere” én - det vil sige gøre én mindre følsom overfor at flyve.
Hvilken medicin kan anvendes?
Medicin kan i sjældne tilfælde være nødvendig, for eksempel ved voldsomme fobiske reaktioner, for eksempel under langvarig flyvning eller nødvendigt besøg hos tandlæge ved tandlægeskræk.
Angstdæmpende lægemidler af bezodiazepin-typen (for eksempel Stesolid ®) er effektive. Virkningen indsætter straks, og ved kortvarig behandling er der ikke risiko for udvikling af afhængighed. Ved tilbagevenden fobiske reaktioner er stofferne dog uhensigtsmæssige af denne grund. Ved tilbagevendende fobiske reaktioner er stofferne dog klart uhensigtsmæssige, da de vil skabe afhængighed.
Hvis enkelfobien er meget udtalt og effekten af psykoterapi har været utilstrækkelig kan nyere antidepressiva anvendes, for eksempel SSRI-hæmmere (selektive-serotonin-genoptagshæmmer: citalopram, paroxetin og sertralin). Virkningen indtræder først i løbet af to til fire uger.