Lider du af helbredsangst?

Angsten for at fejle noget alvorligt kan være meget belastende og gå ud over livskvaliteten. Men heldigvis er der hjælp at hente. Der er også meget, du selv kan gøre for at slippe af med de mange bekymringer om sygdom.

                    Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen "danmark".
                        Den indgår i nyhedsbrevet 
Nyt & Sundt 

                        som produceres i samarbejde med Netdoktor.
                        


                    Nyhedsbrevet udkommer hvert kvartal til medlemmer af
                        "danmark".


                    Læs mere på 
sygeforsikring.dk.
                        


                

Helbredsangst er en overdreven frygt for sygdom, hvor man er bange for at have eller få en alvorlig sygdom, eller at der er noget andet galt med ens fysiske eller psykiske helbred.

Lisbeth Frostholm er ledende psykolog, ph.d. på Aarhus Universitetshospitals afdeling for Funktionelle Lidelser, hvor hun især beskæftiger sig med helbredsangst. Tidligere var holdningen til helbredsangste ofte, at de skulle tage sig sammen, fordi de jo ikke fejlede noget, og at det var noget, de bildte sig ind.

- Ordet ’hypokonder’ blev i den sammenhæng tit brugt som et nedsættende ord. I dag har billedet ændret sig, for sundhedsvæsenet har fået øjnene op for, at helbredsangst er en psykisk lidelse, som kan ødelægge livskvaliteten. Ordet hypokondri bruges dog stadig som lægefaglig betegnelse for diagnosen helbredsangst, siger Lisbeth Frostholm.

Overdreven fokus på kropssymptomer

Helbredsangst er først og fremmest kendetegnet ved tilbagevendende tanker om sygdom, som man ikke kan slippe. Når man har helbredsangst, er man bange for at have eller få sygdom. Man er bange for konsekvenserne, herunder at man kan dø af sygdom. Når man så mærker et symptom i kroppen, bliver man bange for, at man fejler noget bestemt. Måske har man ondt i hovedet og bliver bange for, at man har en hjernesvulst. Eller man mærker trykken i underlivet og frygter kræft. Hver gang man mærker symptomer, overfortolker man dem og kontakter måske sin læge, der kan konstatere, at man ikke har den sygdom, man frygter. Måske bliver man kortvarigt beroliget, men bliver ved med at mærke efter i kroppen for at kunne konstatere, om symptomet stadig er der. Når symptomet så viser sig igen, dukker bekymringstankerne igen op, og man har svært ved at slippe tankerne og frygten.

- Når vi lægger meget mærke til, hvad der foregår i kroppen, opdager vi flere symptomer, end vi ellers ville gøre. Det skyldes, at der hos os alle sammen sker en masse i kroppen hele tiden, som vi normalt ikke tænker så meget over. Ved helbredsangst overfortolker man symptomerne, bliver bange og anspændt i kroppen. Så hvis man for eksempel frygter, at ens hovedpine er tegn på en hjernesvulst, kan man få mere hovedpine, fordi man er bange og derfor anspændt. Samtidig kan angst i sig selv føre til mange ubehagelige kropslige symptomer, som for eksempel hjertebanken og svedeture, der også kan fortolkes som tegn på sygdom. Dermed kan man komme ind i en ond cirkel, hvor man opretholder angsten, siger Lisbeth Frostholm.

Strategier for at undgå angsten

Frygten for sygdom er forbundet med katastrofetanker om, hvor galt det kan gå, hvis man er syg. For at få de meget ubehagelige tanker og frygten til at gå væk, benytter man sig af forskellige strategier.

Mange søger information på internettet, men der er ofte ikke langt fra at søge på symptomer, før man lander på en side om eksempelvis kræft, og så har man fodret angsten i stedet for at blive beroliget. En anden strategi er at gå til lægen, hver gang man mærker noget for at blive undersøgt og få lægens forsikring om, at man ikke fejler noget. Hvis man er bange for at blive smittet med en virus, isolerer man sig måske for at undgå at udsætte sig for smitte. Man taler også meget om sine bekymringer med andre.

Strategierne er til for, at man kan berolige sig selv, men de hjælper desværre kun kortvarigt. Hvis de overhovedet hjælper. Nogle gange kan strategierne stik modsat hensigten være med til at vedligeholde og forstærke angsten, fordi emnet sygdom kommer til at fylde alt for meget i hverdagen.

- Problemet er, at man bliver afhængig af sine strategier. Hver gang man tror, at man fejler noget, går man på nettet og undersøger, kontakter lægen osv. Man bliver fanget i, at man ikke selv kan håndtere sin angst for sygdom. Så man får ikke beroliget sig selv på den lange bane, siger Lisbeth Frostholm.

Årsager til helbredsangst

Angstlidelser kan være arvelige, og det gælder også helbredsangst. Lisbeth Frostholm understreger, at det at helbredsangst kan være arveligt, ikke nødvendigvis betyder, at man får angst, fordi andre i familien lider af angst. Det betyder, at man har øget risiko. Også andre faktorer spiller ind, som for eksempel ens opvækst.

- Vi lærer at håndtere kropssymptomer i vores opvækst. I nogle familier er man meget opmærksomme på symptomer og bliver hurtigt bange for at fejle noget alvorligt. I andre familier tager man symptomer med større sindsro og ser tiden lidt an, før man går til lægen, siger Lisbeth Frostholm.

Forskning tyder også på, at personlighedstræk har betydning. Hvis man er ængsteligt anlagt, kan man være mere disponeret for at udvikle helbredsangst. Også begivenheder tidligere i livet forbundet med sygdom kan have betydning.

- Måske har man haft nærtstående, der har været igennem alvorlige sygdomsforløb eller er døde af sygdom. Eller man har måske selv været syg med for eksempel kræft eller en blodprop og udvikler svær angst for, at sygdommen skal vende tilbage, selvom man er erklæret rask, siger Lisbeth Frostholm.

Udløsende faktorer

Helbredsangst kan udløses af forskellige ting. Medierne og nyheder kan give helbredsangst, hvis man i forvejen er disponeret for lidelsen.

- Når noget blusser op i medierne, som for eksempel covid-19, kan man blive meget optaget af smitte og få et øget fokus på sygdom. Helbredsangst kan også udløses af en nyhed om en kendt person, der har fået en alvorlig sygdom. Måske har kendissen fået kræft, og så fokuserer man på det område i kroppen og begynder at mærke symptomer, siger Lisbeth Frostholm.

Også en glædelig begivenhed, som for eksempel at få et barn, kan udløse helbredsangst på grund af den store omvæltning, det er at blive forælder, og det store ansvar, der følger med.

Stress kan også være en udløsende faktor. Typisk oplever man mere helbredsangst, når man er inde i en belastende periode.

- Vi får ofte hovedpine, hjertebanken og diarré, når vi er overbelastede. I stedet for at tilskrive symptomerne stress, kobles tanker på om, at vi måske har en hjernesvulst, kræft i maven osv., siger Lisbeth Frostholm.

Behandling af helbredsangst

Helbredsangst findes i forskellige grader. Hvis man har svær helbredsangst, der hæmmer ens livsudfoldelse betragteligt, anbefaler Lisbeth Frostholm, at man søger professionel behandling. Man kan starte med at gå til sin læge og få en henvisning til psykoterapi, individuel terapi, behandling i gruppe eller over nettet, som kan være hjælpsomt.

Føler man sig ikke helt fastlåst i sin helbredsangst, er der meget, man selv kan gøre. Det gælder om at finde strategier, der virker på lang sigt.

- Nogle patienter har en overbevisning om, at det ekstreme fokus på kroppen kan beskytte en, fordi man så undgår at overse sygdom og dermed kan få behandling i tide. Men sådan er det ikke. Forskning viser, at livskvaliteten hos personer med helbredsangst er påvirket, både fysisk og mentalt, og der kan endda være risiko for bivirkninger ved unødvendige medicinske undersøgelser og behandling, som er drevet af sygdomsbekymringerne. Det handler derfor om at finde balancen – at man hverken går til lægen ved det mindste symptom eller ignorerer symptomer. Man skal gå til lægen, når der er grund til det. Hvornår man skal reagere på symptomer, er der ikke noget entydigt svar på, så man må øve sig i at finde balancen, siger Lisbeth Frostholm.

Man kan langt hen ad vejen forebygge helbredsangst ved at lade være med at overbelaste sig selv for at undgå at få symptomer på stress.

- Skab gode rutiner i dagligdagen og sørg for en god døgnrytme. Kom ud og bevæg dig, så du er træt om aftenen og kan få sovet. God søvn er vigtig, fordi angsten forstærkes, når man ikke får sovet nok. Du kan også være opmærksom på din måde at reagere på symptomer på. For eksempel er det ikke hensigtsmæssigt at bruge rigtig meget tid på at finde forklaringen på dine symptomer på nettet. Og hvis du vil bruge internettet til at finde information om sygdom, så brug nogle troværdige og faglige hjemmesider og begræns dig til dem, siger Lisbeth Frostholm.

Når du er grebet af angst

Det er sværere at berolige sig selv, når man først er grebet af angst. Derfor kan det være en god idé på forhånd at have tænkt gavnlige strategier igennem, som kan forebygge, at man når dertil. Måske er man glad for havearbejde, og så kan det hjælpe at gå ud i haven i stedet for at søge på nettet, når man mærker bekymringer og uro.

- Få fokus på, hvad der hjælper dig på længere sigt. Du skal kunne stå der, hvor du vil væk fra ubehaget og kunne bruge dine hensigtsmæssige strategier. Det lykkes ikke hver gang, men jo mere man kan gøre det, jo mindre får angsten tag i en. Der er ikke et hurtigt fix, og det kræver lidt arbejde, siger Lisbeth Frostholm.