Kære netdoktor
Jeg skriver, da min mor er meget selvmordstruet, og jeg simpelthen ikke aner, hvad jeg skal stille op. Hun er rask og sund, og virker ikke til at lide af depression. Jeg er selvfølgelig ikke professionel og kan ikke vurdere det, men hun har hverken haft kerne- eller ledsagersymptomer på en depression i to uger ad gangen. Hun er dog generelt utilfreds med sit liv og har altid prioriteret os børn som det eneste. Problemet er nu, at en af mine søskende har sorget hende meget voldsomt, og det er ikke noget, der er reversibelt, eller noget vi kan finde en løsning på herhjemme. Problemet blev opdaget for ca. 1,5 måneder siden, og siden da har min mor alvorligt snakket om selvmord, og jeg er ret sikker på at hun kunne gå igennem med det denne gang. Hun har hele livet igennem haft en melankolsk tilgang til livet og har fundet det mere eller mindre meningsløst - dog har hun aldrig ageret, da hun ikke tør (bl.a. af religøse grunde) Men siden problemet opstod med en af mine søskende har hendes tanker om selvmord været meget bestemte, og hun snakker med mig om selvmordet meget målbestemt. Hun insisterer på, at hun vil gøre det hurtigt, da hun ikke ser nogen løsning på problemet med den ene af mine sønskende. Vi har i fællesskab i familien søgt at løse problemet, der har ledt hende til de voldsomme selvmorstanker, men uden held. Vi kan ikke finde en løsning, der gør hende glad nok til at droppe selvmordstankerne. Hun har flere gange nævnt selvmord gennem årene, men uden nogen speciel alvor, eller i hvert fald, hvor hun var bevidst om, at det ikke var noget, hun rent faktisk turde gøre. Men den frygt er nu forsvundet, og jeg render rundt med en voldsom knude i maven og er sikker på, at hun kunne finde på at gå hele vejen nu.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg vil gerne søge professionel hjælp, men hun ønsker ikke at modtage det, så jeg føler mig helt fortabt lige nu.
Hvad skal jeg gøre?
Håber du/I kan hjælpe
Venlig hilsen
Pige, 18 år